Øjne der ser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2015
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
Jeg elsker at observere mennesker, elsker at ligge mærke til deres bevægelser, ansigtstræk, deres toner og undertoner, deres stil. Personlighederne fanger min opmærksomhed og bliver fanget i min underbevidsthed, hvor jeg senere hen kommer til at bruge nogle af de træk. Jeg er en typisk seer

6Likes
4Kommentarer
539Visninger
AA

1. kapitel 1

Kapitel 1.

Jeg ser dig løbe... For det meste er det når du prøver at løbe for problemerne i dit liv. Som om det ville være lige så nemt som at tage det ene skridt efter det andet. Du har brugt det meste af dit liv på at rode dig ud i problemer for derefter at flygte fra dem. Hvorfor? Du føler at du har smadret dit forhold til dine forældre. Har du på en måde ikke også gjort det? Har du overhovedet overvejet at snakke med dem og indrømme at du er på skideren? Nej, det tænkte jeg nok.

Du kan jo ikke leve sådan hele dit liv. Du skal have hjælp, men vil ikke selv indrømme det. Overvejet at gå til lægen for at blive tjekket for hjerneskade? Dumt, eller det bare min mening. Tag dig sammen få styr på skidtet eller for skidt på styret. Jeg ved at du snart skal have hjælp, og jeg ved at det bliver MIG som skal gøre det. Jeg har nemlig altid været den heldigste af min slags, altid mig der for de håbløse... Altid dem som ikke vil leve længere.

Jeg kan se at jeg en dag skal finde dig på en bar hvor du hænger ud med dine røv nederen venner, som er ude på noget dumt. Det derfor i er venner, for du er lige så røv nederen og har svært ved at sige imod. Det hele handler om at kunne sige "nej", men det kan du åbenbart kun når det dine forældre som vil have dig til at ryde op på dit værelse eller tømme opvaskeren.

Jeg ser dig. Jeg ved det mig som skal hjælpe. Jeg ved du langt ude, men hvorfor er du det? Jeg er en seer men kan ikke se alt. Jeg ser kun noget af en fremtid. Hele mit liv har jeg fået af vide at jeg er som jeg er fordi det er en pligt at vi skal hjælpe folk. Det min skæbne at hjælpe andre om jeg så kan lide det eller ej. Kan jeg lide det? Arh ikke rigtigt. Jeg er nok den mest hadefulde seer indtil videre og på grund af mit mørke sind, er jeg mere hade her end noget andet kunne være. De andre ser mig som en trussel, lige bortset fra tre af mine bedste venner.

Det er seer ligesom mig, venlige endda. Men det vigtigste er at jeg er en seer og ser for at fuldend min skæbne. En skæbne som andre for noget ud af, men jeg ikke selv gør. Skæbnen er et vidt begreb, jeg syntes mest den lyder umenneskelig kedelig. Skæbnen er bare et ord for at hele ens liv er planlagt. Det ikke lige fordi jeg er stor fan af skæbnen. Kunne jeg ikke bare været blevet født som et almindeligt kedeligt menneske?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...