At danse som et cirkusdyr

Digte om hverdagen.

9Likes
3Kommentarer
1544Visninger
AA

6. 04.09.15

 

Selvom jeg går i mørkets dal,

frygter jeg intet ondt,

for du er her,

dit nærvær er min trøst.

 

Mørket kryber og kribler,

op af mine arme,

ned af mine ben,

op gennem min krop,

til mit hoved,

mørket omringer mig.

 

Jeg prøver,

men jeg kan ikke gøre det,

kan ikke længere klare mørket,

det ind i mig,

overtager min krop,

tvinger mig ud til kanten,

skubber,

falder,

falder,

falder,

lander.

 

Jeg har ramt bunden,

der er ingen måde,

jeg kan ikke komme op igen,

har ramt bunden,

lader mørket svæve,

giver op,

ser ikke andet end min skyld.

 

Jeg er ikke længere mig,

jeg er det,

jeg er mørket.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...