Halvt Engel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2016
  • Opdateret: 5 jul. 2016
  • Status: Igang
Xynthia og Alexander er tvillinger, men de er også halvengle, og de eneste af slagsen. Det betyder at de kræfter, de hver især besidder, ikke er lige så store som normale engles. Som 16-årige tager de afsted til det skjulte land Illná, hvor de skal indkvarteres på kostskolen Ganea, som ikke bare er magisk, men også huser andre overnaturlige væsener. Mystiske ting sker på rejsen, og alt på kostskolen er heller ikke lige, hvad det ser ud til at være. Nogen eller noget er ude efter dem. Men hvem er det, og hvad vil de?

10Likes
56Kommentarer
2063Visninger
AA

8. Xynthia - Morgenmad er lig med morgenfred - eller hvad?

*******

Da jeg slog øjnene op, var jeg først i dyb forvirring. Hvor var jeg, og hvad havde vækket mig? Jeg satte mig op, og da jeg kiggede mig omkring i det lille værelse, jeg var i, som solen oplyste fra et kæmpe vindue, kom det hele væltende tilbage: Illná, kostskolen, turen hertil og ikke mindst de personer jeg havde mødt.

Jeg strakte mig og gabte søvnigt, imens jeg prøvede at gnide trætheden ud af øjnene. Da jeg var vågen nok til nogenlunde at fungere som et ordentlig menneske, slog jeg dynen til side og rejste mig op. Jeg skuttede mig, da mine fødder ramte det morgenkolde gulv, og jeg ville ønske, at jeg havde sovet med sokker på.

Reyna lå i hendes seng og snorksov, og med det mener jeg, at hun snorkede så højt, at det skulle ikke undre mig, hvis det var det der havde vækket mig fra min ellers dybe søvn. Lucys seng var tom.

Jeg tumlede hen til badeværelsesdøren og tog fat i den åbenbart låste dør, Lucy måtte selvfølgelig være derinde. Jeg gik lidt slukøret hen til vinduet og kiggede ud på den tomme gårdsplads. Efter kort tid kom Lucy ud iklædt sin sorte heksekjole og med hendes lyse hår hængende ned ad ryggen i en lang fletning.

”Badeværelset er frit,” sagde Lucy, imens hun begav sig hen til klædeskabet med hendes grønne silkenatkjole i hånden.

”Super,” svarede jeg og krydsede selv rummet for at gå på jagt i det store fælles klædeskab. Efter en del roden rundt udvalgte jeg mig en løs grå T-shirt og et par sorte bukser. Jeg betragtede det med et kritisk blik, det var måske ikke det mest spændende outfit i modens historie, men for mig handlede det vel også mere om, ikke at skille mig for meget ud.

Efter episoden i går, hvor jeg foran alle førsteårseleverne havde erklæret, at jeg simpelthen var en halvengel, havde jeg ikke rigtig lyst til at få flere nysgerrige blikke end højst nødvendigt.

Da jeg havde gjort mig klar på badeværelset og endda børstet tænder, selvom vi ikke havde spist endnu, gik jeg ind på værelset igen og opdagede til min store overraskelse, at Reyna stadig sov. Lucy sad nu selv på sin seng med bogen fra i går, og jeg skulle lige til at spørge, om vi ikke skulle vække den sovende varulv, da der lød en høj rungende lyd, der mindede mistænkelig meget om den klokke der havde ringet i går, da klokken slog syv i spisesalen. Jeg spjættede.

”Hvad var det?” udbrød jeg og kiggede på Lucy.

”Det var bare morgenklokken, det er anden gang, den ringer, den sørger for at alle kommer op til tiden,” svarede hun og trak på skuldrene. Så måtte det være den, der havde vækket mig før. Det var egentlig meget smart, der var nemlig ikke noget vækkeur på værelset.

I Illná fungerede elektroniske genstande ikke, så jeg kunne ikke engang bruge min mobil, som jeg ellers normalt gjorde, hvis jeg skulle sætte en alarm til. Desuden havde jeg også efterladt den derhjemme, da jeg vidste, at den ville være ubrugelig.

Jeg kiggede på uret, som Lucy havde haft med, der nu hang på væggen. Det så meget gammeldags ud men var yndigt, klokken var halv syv. Måske skulle jeg investere i et armbåndsur eller noget i den dur, hvis de altså virkede her.

Reyna var nu også vågen, efter at morgenklokken havde ringet for anden gang, og hun havde sat sig op i sengen med søvnige øjne og et hår der strittede til alle sider.

”Godmorgen,” sagde jeg muntert. Hun mumlede også godmorgen og noget om et bad, hvorefter hun vraltede ud på badeværelset som en anden zombie. Hun var vist ikke et morgenmenneske.

Da klokken var lidt over syv, sad vi sammen ved et tomt bord nede i spisesalen og spiste morgenmad. Bordene stod ikke på langs mere men derimod som i en kantine med små seks- og otte-personers borde.

Eftersom morgenmaden var en slags buffet, der havde åbent i en time, var der ikke nær så mange i salen som der havde været i går, og jeg kunne ikke umiddelbart se nogen, jeg genkendte. Lyden af de lavmælte stemmer i salen var sært beroligende, og det var som om, at de andre elever prøvede at opretholde en følelse af morgenfred.

Der var kommet lidt mere liv i Reyna, efter at hun havde taget sig et bad, og nu sad hun i shorts og en mørkeblå top med motiv, med hendes fugtige krøllede hår hængende løst ned ad ryggen, imens hun skovlede cornflakes indenbords.

Det havde kommet som en overraskelse, da jeg havde set både havregryn, cornflakes og havrefras på buffet-bordet, vi var trods alt i Illná, en magisk verden, på en skole proppet med magiske væsener, den helt almindelige morgenmad virkede nærmest for kedelig, ja for menneskelig.

Men jeg havde ikke noget at klage over, især ikke da jeg smagte en friskpresset appelsin-juice, som jeg havde hældt op i mit glas, på trods af at flasken stod lige ved siden af kanderne med blod. Yikes.

Lucy sad overfor mig og spiste et ristet stykke toastbrød med smør, med hendes lyse bryn rynkede, som om hun koncentrerede sig om noget vigtigt, imens hun sippede til sin te. Oppe ved lærerbordet sad kun receptionisten fra i går med en høj bunke papirer. Engang i mellem gik der nogle derop og snakkede med ham, hvorefter de kom tilbage med en papirlap i hånden, det var vel der skemaerne var.

Da jeg havde tømt min skål for havregryn og drukket den sidste sjat juice, gjorde jeg et kast med hovedet op mod lærerbordet og spurgte:

”Skal vi gå op og få fat i vores skemaer?” Lucy nikkede og rejste sig op med sin tomme tallerken og tekruset i hånden.

”Gå I bare, jeg bliver her og spiser færdig,” svarede Reyna og kiggede ned på sine havrefras, imens hun viftede os af sted med hånden.

Da vi kom op til lærerbordet, var der kun en lille kø, og det blev hurtigt vores tur. Lucy stod foran mig, og den arrogante alf, der havde givet mig mit værelsesnummer i går, kiggede op på hende, da han spurgte:

”Nummer?” Jeg kiggede undrende på ham, hvad mente han dog med nummer? Men Lucy var tydeligvis ikke i tvivl, da hendes svar lød prompte: ”513 A.”

Det var simpelthen vores værelsesnummer, han ville have fat i, så var det derfor, jeg også havde fået et bogstav. Han bladrede igennem mappen med papirer og rakte hende en lap pergament med et indprintet skema og gyldne blade i hjørnerne – Ganeas logo. Lucy trådte til side, så jeg kunne komme til, imens hun nøje studerede sit skema.

”515 C,” sagde jeg, før han kunne nå at spørge, og alfen kom med et lille fnys, før han endnu engang gennemsøgte mappen. Hvad havde jeg gjort ham? Da han havde fundet skemaet, rakte han det til mig uden at kigge op, og jeg trådte en smule forvirret til siden. Lucy stod stadig med øjnene klistret til skemaet, hun så skeptisk ud.

”Er du tilfreds?” spurgte jeg og hævede øjenbrynene, da hun kiggede op.

”Det er vel fint nok, mere kan man nok ikke forvente sig af den her skole,” svarede hun. Det var underligt, Ganea, så vidt jeg vidste, var en højt respekteret skole i det overnaturlige samfund, og hun fik den til at lyde middelmådig.

Jeg var godt klar over, at en fornem hekseskole nok ville kunne tilbyde hende mere, men jeg vidste, at hun kom fra en rig familie, så hvis hun ville have gået der, havde hun haft muligheden. Ganea måtte være noget, som hun selv havde valgt. Jeg skulle til at spørge hende om, hvad hun egentlig mente med det, da jeg fik øje på en velkendt skikkelse.

”Kom,” sagde jeg til Lucy, ”lad os gå over og hilse på min bror.”

Alex stod i køen til udleveringen af skemaer med ryggen til, da jeg prikkede ham på skulderen. Han vendte sig om og lyste op i et smil.

”Xynthia, rart at se dig. Længe siden,” jokede han, og jeg rullede med øjnene.

”Lucy, det her er min bror Alex,” sagde jeg, ”og Alex det her er min bofælle Lucy.” Alex smilte til hende, og Lucy smilte genert igen.

”Hej Lucy, godt at møde dig,” sagde han og blinkede til hende, hvilket jeg ikke ligefrem synes var nødvendigt.

”Hej,” svarede hun og kiggede genert væk, og jeg kunne ikke lade være med at sukke, jeg havde prøvet det her så mange gange før. Fyren, der stod bag Alex i køen, vendte sig også pludselig om, og jeg genkendte ham som alfen fra forsamlingen - ham med det gyldne hår og den platte humor.

”Hej, det er mig der er Mark,” sagde han selvsikkert, som om at vi burde vide, hvem han var. Han smilte en anelse sjofelt, imens han betragtede i særdeleshed Lucy. Hun rynkede ubevidst på næsen, og jeg måtte bide mig selv i kinden for at kvæle et fnis. Jeg var vist ikke den eneste, der genkendte ham.

”Mark er min bofælle,” præsenterede Alex, ”Og Mark, det her er min søster Xynthia og hendes bofælle Lucy.” Vi nikkede begge til ham.

”Nå, vi må hellere gå ned til Reyna igen,” sagde jeg henvendt til Lucy, og hun nikkede. Jeg kiggede op på det enorme ur over indgangen, klokken var kun halv otte.

”Vi sidder dernede,” sagde jeg og pegede ned på bordet, hvor Reyna, der lige havde fået øje på os, sad og lavede utålmodige bevægelser mod mig.

”Super,” sagde Alex, ”vi skal bare lige have vores skemaer, så kommer vi.”

Jeg satte mig ned, da vi var kommet hen til bordet, og lagde mit stadig ulæste skema på bordet.

”Hvem var det i snakkede med?” spurgte Reyna nysgerrigt, imens hun vippede tilbage på stolens bagben.

”Det var bare min bror Alex og hans ene bofælle.” Jeg trak på skuldrene og bøjede mig ned over bordet, for at læse på mit skema.


 

Vi skulle starte med Illnás historie, det lød egentlig meget interessant, så længe det ikke bare var alt det min mor havde fortalt mig allerede, i så fald ville det være nogle ret kedelige timer.

Jeg bemærkede at alle timerne varede halvanden time, og da jeg så fagene Botanik, Svømning og Ridning kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor det mon skulle foregå henne. Jeg havde kun set den græsbelagte gårdsplads foran skolen, som vi jo også havde udsigt til fra værelset af, jeg havde sådan set ikke set resten af skolens udendørsarealer, men de måtte vel ligge på bagsiden af skolen.

Da jeg vendte skemaet om, så jeg på bagsiden en liste over, hvor de forskellige klasseværelser til de forskellige fag var, samt et kort over hele skolen. Udover Krystals hurtige rundvisning i går, havde jeg ikke set særlig meget af skolen, men med et kort ved hånden burde det ikke være så svært at finde rundt. Jeg vendte kortet om igen.

”Hvad er Obligatoriske valgfag?” spurgte jeg, da jeg ikke kunne finde information om det nogen steder.

”Det er forskellige fag for hver art, for eksempel har jeg heksekunst,” svarede Lucy oplysende, ”så vi kan blive tættere forbundet med vores artsfæller her på stedet.”

Jamen det var da også bare skønt, når nu man var et af de eneste eksemplarer af ens art. Lucy så helt uberørt ud, hun havde nok slet ikke tænkt over, at jeg ikke rigtig tilhørte en art – ihvertfald ikke en kendt en.

Reyna, der havde spist færdig, var gået op for at hente sit skema, og jeg kunne se, at Alex og Mark banede sig vej herhen efter et stop ved morgenmads-buffeten.

”Hvad så med mig, hvad skal jeg have?” spurgte jeg. Lucy, der umiddelbart havde været i sine egne tanker, kiggede forundret på mig og bekræftede dermed min mistanke.

”Det ved jeg ikke… Det havde jeg faktisk slet ikke tænkt på,” svarede hun eftertænksomt, og jeg så et glimt af medlidenhed i hendes store blå øjne.

Alex, der nu var kommet hen til os med en skål balancerende i den ene hånd, trak en stol ud og satte sig til rette, det samme gjorde alfen Mark.

”Hvad så, hvad har I fået?” spurgte jeg og skimmede endnu engang mit skema. ”Jeg har Illnás historie i første time, hvad med jer?”

”Jeg har botanik,” svarede Alex, imens han læste på sit skema, ” det lyder meget spændende.” Hvis man ikke kendte ham, ville man måske tro, at det var sarkastisk ment, men botanik var et fedt fag at have, når man besad evnen til at styre elementet jord. Begrænsede kræfter eller ej.

”Jeg skal have arternes oprindelse,” brokkede Mark sig, ” det lyder godt nok kedeligt.” Jeg var ikke helt enig, da det faktisk var et fag, som jeg så frem til - modsat for eksempel svømning.

Efter den tur på søen hvor jeg troede, at jeg var ved at drukne, havde jeg ikke ligefrem lyst til at prøve kræfter med elementet vand igen. Jeg var vist ikke den eneste, der var uenig med alfen, Lucy rynkede både næsen og brynene denne gang.

”Det er da et meget interessant emne,” udbrød hun, ”hvis vi ikke kender til hinandens oprindelse, udvikling, natur og normer, hvordan skal vi så lære at leve side om side?” spurgte hun og kiggede udfordrende på Mark.

”Wauw, tag en slapper stræber, skoledagen er ikke engang begyndt endnu,” sagde Mark og holdte hænderne op som i overgivelse, Lucy fnyste.

”Hvad er ikke begyndt endnu?” spurgte Reyna da hun, nu også med et skema i hånden, slog sig ned ved bordet.

”Skoledagen,” sagde Alex kort, og jeg præsenterede Reyna for ham og Mark.

”Næ, men det gør den snart,” forsatte Reyna, da hun havde hilst og nikkede sigende mod uret over indgangen.

”Ja, det gør den vel,” svarede jeg og forsatte, ”du skal vel ikke have Illnás historie i første time?”

”Næh desværre, jeg skal have botanik,” svarede hun.

”Det skal jeg også, så kan vi følges,” sagde Alex og smilte til hende, imens han tømte sin skål fra havregryn.

”Super, men så må vi hellere smutte nu, den er kvart i otte, og jeg er ikke helt sikker på, hvor drivhusene ligger henne.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...