Pain

Lydia er indlagt på Psykiatrisk afdeling, efter at en handling, fra en sindsyg mand ændrede hendes liv. Hun mistede alle hun holdte af, og med dem forsvandt evnen til at føle andet end smerte og tomhed. Men hvad sker der når, hun finder ud at hun stadig har familie medlem. det viser sig at hun er Louis Tomlinsoms lillesøster. Han adoptere hende i håb om at kunne hjælpe hende. Men kan han det, eller er hun helt tabt.

8Likes
3Kommentarer
1062Visninger
AA

1. smerten

Jeg vågnede helt gennemblødt af sved, jeg havde haft mareridt igen. Lige siden min familie døde havde jeg haft mareridt. Jeg lå og kiggede rundt på de fire hvide vægge, mens jeg rystede og tårende løb ned af mine kinder. Jeg var blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, på grund af at jeg havde set hele min familie dø. Min Farmor, mor, onkel, kusine alle sammen, jeg så også mine 3 bedste veninder dø. jeg var slemt traumatiseret, og gik i chok bare af at tænke på det, men der var ingen der viste hvad der var sket, jeg havde aldrig kunne sige det. Jeg tænkte på hvor dejlig den dag var startet, mens jeg lå og rystede. Om lidt ville der komme en sygeplejerske ind til mig, først ville hun prøve at snakke med mig. Når det ikke vil virke giver hun mig en sprøjte der vil berolige mig. Sådan var det hver nat. Jeg led at slem angst som de sagde, alle mændene og damerne i de hvide kitler, de kiggede altid på mig med medlidenhed. Jeg kunne se at de syndes at det var synd for mig. Døren ind til mit værelse åbnede, gæt hvad, der var en sygeplejerske. "Lydia søde" hun sagde det meget stille, og gik langsomt hen til mig. "Jeg.. Jeg.. Så.. dem..dem" længere kom jeg ikke før at jeg skreg. Det var så forfærdelig. Hun kom løbende hen til mig, og gav mig sprøjten. Det føltes som om jeg blev hevet ned i mørket, lige meget hvor meget jeg kæmpede, kunne jeg ikke komme op, og så blev alt mørkt. 

Da mørket gav slip på mig og jeg kunne komme op i lyset igen, var det morgen. Jeg satte mig op i sengen, da der kom en læge ind. Jeg kiggede på ham med tomme øjne, jeg var tom, Det eneste jeg kunne føle var smerte, og jeg følte det hele tiden, døgnet rundt. "Lydia vi har en overraskelse til dig" Sagde han, og kiggede på mig med medlidenhed. "Du har en bror, som har bedt om at adoptere dig" Jeg kiggede på ham, synes han at det var sjovt. Jeg ville have følt mig sur vis jeg kunne, men der var kun smerte om tomhed inde i mig. "Han henter dig om en time" Sagde han en bror, jeg har ikke nogen bror, han var død. "Han blev bort adopteret inden du blev født" Jeg har en bror, en der ikke var død. Jeg burde føle mig glad, men der kom bare mere smerte. Lægen kiggede på mig, og gik så ud af døren. Jeg burde nok gøre mig klar, men jeg var ikke klar til at komme videre. Jeg vil ikke hjem til min bror, jeg vil blive her og sørge, føle smerte og tomhed. Men sådan blev det nok ikke, alle var stærkere end mig. Det fandt jeg ud af da jeg nægtede af tage piller, de blev tvunget i mig. Jeg nægter stadig og de tvinger mig stadig. Jeg ville blive tvunget til det her, om jeg ville eller ej. Jeg sad i mine tanker da døren åbnede, og der stod han min bror.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...