Pain

Lydia er indlagt på Psykiatrisk afdeling, efter at en handling, fra en sindsyg mand ændrede hendes liv. Hun mistede alle hun holdte af, og med dem forsvandt evnen til at føle andet end smerte og tomhed. Men hvad sker der når, hun finder ud at hun stadig har familie medlem. det viser sig at hun er Louis Tomlinsoms lillesøster. Han adoptere hende i håb om at kunne hjælpe hende. Men kan han det, eller er hun helt tabt.

8Likes
3Kommentarer
1067Visninger
AA

3. Chok

Lydia's synsvinkel

Han startede bilen og vi kørte. Hele turen foregik i stilhed, hvilket jeg godt kunne lide. Vi stoppede foran et stort hus, det var kæmpe stort. Hvis jeg ikke var så ødelagt, ville jeg måske kigge nærmere på det. Men det interesserede mig ingengang. Louis åbnede min dør, og jeg hoppede ud. Vi gik hen til døren som han åbnede, jeg gik ind. Det var også stort indenfor. Men jeg var ligeglad. Jeg fulgte efter ham ud i stuen hvor der sad 4 andre drenge. Jeg følte mere og mere tomhed og smerte ved at se på dem, de skulle ikke ind i mit liv. Det var det eneste, jeg havde at holde fast i. Målet om at ingen måtte komme ind i mit liv. De smilede alle sammen til mig, men da jeg kiggede på dem med mit tomme blik, kiggede de også bekymret på mig. Engang hadede jeg når folk kiggede sådan på mig, men nu var jeg ligeglad. "Hej" sagde en dreng med krøller. Jeg kiggede bare tomt på ham. "Det her Lydia, min lillesøster" Ved de ord blev mit blik ændret fra tomhed til smerte på få sekunder, men de så det alle sammen. Det gjorde ondt når nogle snakkede om familie. Jeg kom til at tænke på mine lillesøstre, og den måde de blev myrdet på. Jeg begyndte at ryste. Jeg havde tænkt på det, og var på vej i chok. De kiggede på mig, og råbte til mig, men det blev ikke andet end en svag hvisken i mit hoved. "Jeg.. Jeg.. Så.. Dem.. Dem" også skreg jeg. Det var sådan at jeg gik i chok, altid det samme. Jeg ville begynde at ryste, sige de 5 ord, også skrige. det var altid sådan. Louis fandt noget fra en taske han. Det var en sprøjte. Han kom hen til mig, jeg var så bange for nåle. Men jeg kunne ikke gøre noget jeg var lammet. han stak mig, og mørket hev mig ned.

 

 

Louis synsvinkel

Hun var gået i chok, men jeg gav hende noget, så hun nu lå og sov. Jeg bar hende hen til sofaen og lagde hende ned. Drengene kiggede forskrækket på mig. "Hvad skete der lige" spurgte Harry. "Jeg sagde jo at hun var meget langt ude" sagde jeg, det her ville blive hårdt, det viste jeg fra første gang jeg så hende. "Okay, i kan lige så godt få hele hendes historie" sagde jeg "Hun lider af slem angst, man ved faktisk ikke helt hvad der er sket. Man fandt hende ligge i en gymnastiksal, hvor hun lå og skreg, hun havde blod over det hele. Men ingen steder hvor det kunne komme fra. Hele hendes familie og nogle af hendes veninder er forsvundet, så man tror at hun så dem dø eller blive bortført eller sådan noget. Siden har hun været indlagt." jeg holdte en lille pause mens jeg så, hvordan de alle sammen sad og var helt chokeret, det var jeg også da jeg hørte det. "Hvis i er alene med hende, og hun går i chok, ligger der en sprøjte i køkkenet, som i skal give hende. Hun skal have nogle piller hver dag, og vis hun ikke selv vil tage dem skal vi tvinge hende. plus, vi skal sørge for at hun ikke begår selvmord" de var stille hvilket var sjældent. "wauw stakkels pige" sagde Niall. "Bare vær lidt forsigte når i er sammen med hende" sagde jeg. Jeg hørte svag puslen ovre fra sofaen, og løb der over. Hun var vågen, og kiggede tomt på mig. "Er du okay" spurgte jeg, jeg regnede ikke med at få svar, men synes at jeg burde spørge. "Undskyld" hviskede hun. Jeg kiggede overrasket på hende, det var det første jeg hørt hende sige noget, hvor hun ikke var i chok, hun havde den dejligste lille lyse stemme. men hvorfor sagde hun dog undskyld. "Der er ikke noget at undskylde for" sagde jeg, og aede hendes kind. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...