Mr. Heartbreaker | Harry Styles

Harry og hans venner er i den lokale bar, hvor Harry møder en pige. Men ikke hvilken som helst pige. Pigen som hedder Skylar Ross. Hurtigt laver Harry og hans ene ven en aftale om, at Harry kun har rundregnet 1 år til at score hende, kysse hende, gå i seng med hende og til sidst - knuse hendes hjerte. Skylar er ikke så let at score, så det bliver en udfordring for ham. Dog er der et spørgsmål. Kommer Harry til at klare opgaven eller taber han stort? Og hvad er straffen for at tabe?

161Likes
176Kommentarer
117173Visninger
AA

7. 6 | "Ret komisk, at mine venner er din nye nabo."


Der var gået et par dage, og jeg havde intet hørt fra Adelina. Hvilket gjorde mig en smule lettet, da jeg virkelig havde brug for noget fred – og specielt fra hende. Bare tanken om, at hun havde været i seng med min ekskæreste kunne få mig til at blive gal over det.

Dog forstod jeg heller ikke, hvorfor jeg direkte havde stået og fortalt Harry, hvad der var galt. Hvad ragede det overhovedet ham? Det var mit privatliv, som jeg uheldigvis lige delte lidt ud.

Solen skinnede utrolig meget og skarp, men alligevel kunne den let blænde mit perfekte syn, så jeg følte mig lidt som en blind passager. Lige nu var jeg helt fascineret af en utrolig god bog, der hed Fifty Shades of Grey, hvem ville heller ikke have en stykke af Mr. Grey? Ham Christian så meget indbydende og attraktiv ud – også selvom han blot var en skuespiller, og at Mr. Grey var en fiktiv person.

I går måtte jeg lufte min pung og købe de tre bøger, det var som om at min krop næsten skreg efter dem. Derfor endte det med at jeg overgav i sidste ende og købte dem. Så kunne min krop måske falde lidt mere til ro.

Jeg bed mig lidt i underlæben, imens jeg langsomt begyndte at fantasere mig omkring det der skete i bogen. Bogen var absolut fantastisk og alting virkede så realistisk, på kanten til surrealistisk. Jeg følte nærmest, at jeg var pigen, hovedpersonen – Anastasia Steele.

Med et suk fik jeg mig sat mere til rette, hvorefter jeg tog forsigtigt fat i kruset med varm og nybrygget kaffe. Vejret var ganske gråt og kedeligt, hvilket passede perfekt til en kop kaffe – eller to. Jeg foretrak aller mest sort kaffe, der skulle hverken sukker, mælk eller fløde i. De tre ting kunne direkte ødelægge den ret så lækre kaffe.

Og hvem gad lige, at have kaffe, som decideret var ødelagt?

Jeg var på kanten til at falde ned af sofaen, da min ringeklokke begyndte at ringe. Hvem ringede på ved dette tidspunkt? Hurtigt fik jeg lukket bogen og lagt den på bordet, hvorefter jeg smuttede hen hoveddøren.

Hvem kunne det være?

Nysgerrigt kiggede jeg gennem nøglehullet, og det jeg kunne få øje på var en fyr som var brun i huden og havde sort hår, der var sat op med voks. Forvirret fik jeg forsigtigt åbnet døren, imens jeg havde et lettere forvirret, men venligt smil klistret på mine læber.

”Hej,” hilste han med et bredt smil. Jeg blev endnu mere forvirret end før. Jeg anede slet ikke, hvem han var.

”Jeg er forresten Zayn, din nye nabo,” tilføjede han hurtigt med et endnu større smil. Langsomt faldt brikkerne på plads. Så denne her Zayn var åbenbart min nye nabo. Hvor var mine maner henne?

”Oh hej! Jeg hedder Skylar,” præsenterede jeg med et lille smil. Det her føltes lidt akavet mellem ham og jeg, bare sådan en fornemmelse, jeg kunne mærke, der ikke gad at forsvinde lige foreløbigt.

”Det ved jeg godt, jeg så det på din postkasse,” smilede han skævt. Langsomt nikkede jeg over hans ord.

”Min forlovede og jeg vil gerne spørge om du vil med ind til os og spise middag i aften?” spurgte han, mens hans blik så ret meget spørgende ud. Jeg så tænkende hen mod ham, og fandt det ret meget venligt gjort af ham og hans forlovede. At invitere en ensom person på middag.

”Tjo okay så, jeg vil jo gerne lære jer bedre at kende,” nikkede jeg med et svagt smil. Da jeg fik sagt de ord, så begyndte han at smile stort på en overdrevet måde, hvilket fik os begge to til at grine lidt.

”Perfekt, bare kom op til vores lejlighed klokken syv,” fortalte han. Kort tid efter fortalte han også hvad nummer de boede på. Denne her lejlighed havde flere etager, plus mange numre på dørene.

Hurtigt forsvandt Zayn væk fra mit synsvinkel, hvilket resulterede i, at jeg smuttede indenfor igen, idet jeg lukkede for døren.

Det stod ikke helt klart for mig, at jeg skulle spise sammen med to personer, jeg ikke engang kendte. Det føltes lidt underligt, men alligevel glædede jeg mig som en lille pige. Jeg ville gerne lære nye mennesker at kende – specielt naboer.

 

x x x

 

Jeg rettede på mine boyfriend jeans, idet jeg bed mig spændt i underlæben. Jeg sank kort en klump ned. Jeg tjekkede mig lidt ud via mit kæmpe store spejl inde på mit værelse. Jeg havde valgt det klassiske look. Et par boyfriend jeans, en hvid top, en lækker sort blazer, samt et par sorte ballerina sko. Kort sagt – jeg så ret godt ud.

Forsigtigt bankede jeg tre gange på døren, hvorefter jeg kiggede en smule rundt. Jeg kunne høre et par stemmer bagved døren. Nogle mandlige stemmer, samt en kvindelig stemme. Måske var det Zayns forlovede?

På døren stod der Zayn Edward Malik og Perrie Louise Edwards.

Hurtigt kom jeg til min egen verden igen, da en bekendt person åbnede døren. Mit smil dukkede op, og hans smil blev kun større og større. Hurtigt blev jeg trukket ind i et kæmpe kram, hvilket fik mig til at fnise en smule.

”Velkommen til mit ydmygende hjem,” smågrinede han, da han lavede en joke. Kort begyndte jeg selv at grine lidt med ham.

Jeg nåede ikke at reagere særlig meget, inden en guddommelig kvinde dukkede frem. Det måtte havde været Zayns forlovede? Et venligt smil kom hurtigt frem på mine læber, men igen nåede jeg ikke så meget, da hun også gav mig et kæmpe kram.

”Hej, du må være Skylar, ikke? Jeg er Perrie,” præsenterede hun kort. Jeg nikkede en smule over hendes spørgsmål, dog nåede jeg ikke rigtig at svare hende, inden hun havde trukket mig hen mod bordet inde i stuen, hvor de havde gæster.

Hvorfor havde Zayn ikke nævnt, at de ville få gæster i dag, så havde jeg da afvist hans tilbud. Deres lejlighed så ret lækker ud, alting var nymoderne. Jeg blev faktisk lidt misundelig på deres lejlighed, når jeg begyndte at tænke på min egen lejlighed.

”Venner, det her er Skylar,” sagde hun med et bredt smil. Drengene sagde hej i kor, dog stoppede mit hjerte med at banke for en stund, da jeg fik øje på en speciel person, som jeg ikke rigtig havde lyst til at snakke med. Harry.

”Hey, Skylar,” hilste Harry med et forsigtigt smil. Svagt begyndte min pande at rynke, jeg anede ikke om jeg havde lyst til at sige hej til ham eller ej, men eftersom alle folk omkring os begyndte at stirre på mig, så var jeg lidt under tvang.

”Hej, Harry,” hilste jeg lavmælt.

”Nå.. Hvad står middagen på, Zayn?” spurgte en blond person, som åbenbart hed Niall, det hviskede Perrie ind i mit ene øre. Hun præsenterede dem alle for mig, hviskede deres navne ind i mit øre, så jeg nogenlunde vidste, hvem de var.

”Kartofler, blandet grønsager, frikadeller og brun sauce,” svarede Perrie for ham. Kort nikkede han med et smil, der blot voksede sig større og større. Med eftertanke, så lød den middag også ret god. Jeg kunne i hvert fald godt lide menuen.

”Ret komisk, at mine venner er din nye nabo,” startede Harry ud, mens han smilede skævt over sine ord. Langsomt vente jeg mit blik hen mod ham, imens jeg kiggede lidt på ham.

”Ih ja, urolig meget komisk,” sagde jeg med sarkasme i høj gear. Harry og jeg havde en eller anden underlig vane med at sige noget ironisk og sarkasme.

”Nej, jeg finder det ikke komisk,” svarede jeg ham så mere seriøst. Langsomt skød han sit ene bryn op i vejret, idet han kort grinede med rystet hoved.

”Nej, du har ret,” samtykkede han. Han var enig med mig? Det var sgu noget nyt. Sikke en fantastisk nyhed!

”Venner.. Sæt jer til bords,” smilede Zayn, hvorefter både Perrie og Zayn var i gang med at få maden på bordet. Alting så virkelig delikat ud, så meget at jeg var begyndt at savle over det.

”Luk munden, du savler,” sagde Harry kækt, hvilket fik mig til at rulle med mine øjne.

Jeg fandt hurtig en plads ved siden af Perrie, så kunne vi måske få lidt tøsesnak, nu hvor vi trods alt var de eneste piger til bords. Så jeg greb fat i chancen og inderligt bad jeg til Gud om at Harry ikke skulle sætte sig ved siden af mig, men lyttede Gud mon til mine bordbøn? Næh nej, fordi han valgte at sætte sig ved siden af mig. Jeg var virkelig skuffet over Gud.

I nogle forsigtige bevægelser tog jeg lidt mad på min tallerken. Der var allerede kommet larm inde i lejligheden, da drengene allerede var begyndt at plapre løs omkring alt og intet. Fandtes der ikke en stikkontakt, hvor man kunne slukke for alle sammen, så vi kunne få lidt mad ro?

”Hold da op, de snakker bare på fuld drøn,” gryntede hun, hvilket fik mig til at nikke grinende på hovedet.

”Ja, de er ret slemme,” pustede jeg, hvilket fik hende til at sende mig et kærligt smil.

Allerede nu kunne jeg mærke, at Perrie og jeg ville få et ret godt venskab til hinanden. Jeg kunne let kommunikere med hende. Jeg kunne være mig selv i nærheden af hende. Det var faktisk meget rart, at jeg ikke behøvede at være en anden en for at skaffe nogle venner.

”Hey piger, mindre snak og mere ædelse,” sagde Louis højlydt, hvilket fik både Perrie og jeg til at sende ham et dræberblik. Hurtigt fik han sine hænder op i luften som forsvarsposition, resten af flokken begyndte bare at grine over Louis’ reaktion.

”Det samme kunne vi også sige om jer, vi savner lidt mad ro,” svarede Perrie flabet. Hvilket fik mig til at nikke hurtigt enig over hendes ord. Drengene sendte os bare et blik, vi ikke kunne læse. De var ret svære at få lukket munden på.

”Mad ro lyder skam ikke værst,” erklærede Harry. Overrasket kiggede vi alle sammen hen mod ham. Han sendte os bare et bredt smil. Var det overhovedet muligt, at denne her fyr kunne gøre os alle endnu mere forvirret og overrasket?

Stilheden kom langt om længe, og det eneste man kunne høre var os alle syv, der smaskede som en flok idioter.

Perrie og jeg brød stilheden ved at snakke lidt med hinanden. Jeg kunne godt lide at være i hendes selskab. Jeg følte, at jeg var i trygge hænder.

”Piger, hold jeres del af aftalen!” sukkede Louis højlydt, hvilket fik begge vores blikke rettet hen mod ham. Af hvad jeg kunne se, så stirrede Perrie bare på ham med et flabet smil. Han rystede opgivende på hovedet, hvilket fik os begge to til at smile tilfreds. Tilfreds over, at vi vandt over denne her stirre konkurrence, som var utrolig let.

 

x x x

 

Perrie og jeg sad henne ved sofaen sammen med resten af de små talende møgunger. Drengene havde tit prøvet at overtale os til at være med i et spil, som hed flaskens hals peger på. Alle vidste godt, hvad den gik ud på – men alligevel havde vi begge to besluttet os for at afvise tilbuddet. Ingen af os gad den leg.

”Piger, jeg har en bedre idé til en leg. Lad os spille sandhed eller konsekvens, hvem er frisk på det?” smilede Niall stort, idet han kort klappede med sine hænder.

”Drenge,” sukkede Perrie, mens hun kiggede lidt på dem alle fem. Jeg ventede på, hvad hun ville sige. Jeg kunne lige frem mærke, at hun ville afvise deres lille leg.

”Hvorfor ikke? Denne her leg er vel okay,” svarede hun, hvilket fik mig til at spille mine øjne op. Havde hun lige sagt at vi ville være med til det her? Prøvede hun virkelig at dræbe mig ved denne her latterlige leg?

”Skylar ser ellers ikke særlig begejstret ud,” lød det henne ved Liam.

”Måske vil hun bare ikke være med?” sagde han ud i et spørgsmål. Liam kunne næsten gætte det jeg tænkte på. Jeg sendte ham et lille smil, hvorefter jeg hurtigt fik fugtet mine læber.

”Ej, kom nu, Skylar,” tiggede Niall mig om. Jeg sukkede i en opgivende tone, hvilket betød at jeg gav op. Niall lyste op i et smil og gav mig verdens største krammer. Niall var nok en af de personer, jeg kunne komme bedst ud af.

”Okay, hvem skal starte?” smilede Louis med et slesk smil, der fik mig til at grine lidt, mest fordi hans sleske smil så virkelig kikset ud, og det fik det til at se ret meget komisk ud – lidt underholdende.

”Jeg kan godt!” sagde Niall hurtigt og ivrigt. Vi andre nikkede over ham, han fik lov til at starte, hvilket ingen af os havde noget imod.

”Okay så, Skylar.. Sandhed eller konsekvens?” spurgte Niall mig om. Jeg begyndte straks at tænke over, hvad jeg skulle svare. Der var både lemper og ulemper ved begge valgmuligheder. Forsigtigt bed jeg mig i underlæben.

”Konsekvens,” svarede jeg kortfattet.

”Perfekt! Du skal.. Kysse Harry på munden i mere end 1 minut, men mindre end 10 minutter,” sagde Niall. Hurtigt lavede jeg store øjne over hans lille udfordring. Skulle jeg kysse med Harry? Det havde jeg jo slet ikke lyst til!

”Undskyld mig? Jeg må smutte,” sagde jeg, for at komme væk fra denne her dumme leg, der havde bragt mig i nogle dårlige situationer.

”Hvad?” lød det undrende fra Liam, der bare kiggede lidt underligt på mig. Jeg sendte dem alle sammen et undskyldende smil, hvorefter jeg hurtigt var smuttet.

Måske kunne Harry godt mærke, at jeg ikke havde lyst til at kysse med ham. Jeg gad jo ikke engang denne her leg, så hvorfor skulle jeg dog kysse med ham?

Hurtigt tog jeg fat i mine ballerina sko og hurtigt havde jeg forladt alle sammen inde i Zayn og Perries lejlighed. Jeg fik en smule dårlig samvittighed over, at jeg var bare smuttet, uden at forklare dem, hvorfor jeg havde valgt at skride fra alt.

Denne her måde var virkelig svagt gjort og jeg skammede mig lidt over min egen opførsel, men jeg kunne altså ikke få mig selv til at kysse med Harry, det virkede både forkert og bare ikke rigtig.

Et suk forlod mine læber, da jeg hurtigt var kommet ind til min egen lejlighed. Hurtigt fik jeg låst døren. Alting lignede sig selv, og jeg havde aller mest lyst til at dovne den af foran fjernsynet og nørde lidt mere Netflix eller forsætte med at læse min gode bog.

Hvad skulle jeg dog vælge? Begge forslag lød utrolig godt i mit hoved.

Gad vide, hvordan Harry havde reageret, da jeg bare var smuttet væk fra alt? De tanker blev ved og ved med at køre inde i mit hoved, og de kunne bare ikke forsvinde, også selvom jeg næsten bad om det. Mit hoved kunne absolut ikke samarbejde med mig.

Jeg nåede ikke rigtig noget, inden dørklokken begyndte at ringe igen, og der begyndte jeg at frygte for at det var enten Harry, Zayn, Perrie eller nogen andre, der kom herhen.  

Er jeg bare den eneste, som er helt væk i denne her historie?

Er der allerede et par personer, som finder Skylar og Harry søde sammen? Og hvad syntes I om deres forhold/venskab?

Er der nogen som shipper Harry og Skylar?

Bare for at tilføje noget: One Direction eksisterer ikke, og drengene er bare venner.

Hav en fantastisk weekend!

Hilsen Louise

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...