Mr. Heartbreaker | Harry Styles

Harry og hans venner er i den lokale bar, hvor Harry møder en pige. Men ikke hvilken som helst pige. Pigen som hedder Skylar Ross. Hurtigt laver Harry og hans ene ven en aftale om, at Harry kun har rundregnet 1 år til at score hende, kysse hende, gå i seng med hende og til sidst - knuse hendes hjerte. Skylar er ikke så let at score, så det bliver en udfordring for ham. Dog er der et spørgsmål. Kommer Harry til at klare opgaven eller taber han stort? Og hvad er straffen for at tabe?

161Likes
172Kommentarer
117898Visninger
AA

4. 3 | "Gid jeg var den, som modtog al opmærksomheden."


Jeg måtte ærlig indrømme, at jeg ikke havde talt, hvor mange shots Harry og jeg havde taget. Men efter hvad jeg kunne se, så var Harry virkelig en svag drikker – den værste af slagsen.

Hvis jeg virkelig var ædru, så var han slet ikke min kop te. Måske så han lidt attraktiv ud, men han var ellers ikke min smag. Jeg blev ærlig talt meget overrasket, men også lidt irriteret over, at Adelina bare havde efterladt mig med denne her Harry fyr.

Hans nye navn var Mr. Krølletop. Han havde så mange krøller, at han alligevel kunne hedde noget andet end Harry.

”Hvad tænker du på?” lød det fra ham, hvor man straks kunne lugte alkoholen, som nok strømmede i hans blodårer. Men jeg var heller ikke selv ved mine fulde fem. Jeg var selv lidt små fuld, dog ikke voldsomt meget.

”Intet,” svarede jeg køligt med et lille smil plantet på mine læber.

”Er du sikker på det, babe?” okay, det var officielt. Harry havde fået for meget at drikke, siden han var begyndt at kalde mig for søde navne og hele tiden lagde op til nogle kys. Dog havde jeg afvist ham, da jeg ikke havde lyst til at kysse med ham. Han stank virkelig meget af øl, og den lugt kunne jeg virkelig ikke fordrage.

”Jeg er sikker,” fastslog jeg selvsikkert, imens jeg langsomt nikkede.

Jeg havde nu brugt snart 5 timer på at drikke ham i hegnet. Det eneste vi havde lavet var at danse, drikke og lave utallige mange stirre konkurrencer, hvor vi altid flækkede af grin. Ingen af os kunne holde masken, det var ret meget svært.

To berusede mennesker, der desperat skulle holde masken. Den del var ret svært, det kunne ingen gøre, med mindre man virkelig var god til at holde masken, når man var fuld og ædru – jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det.

Dog blev jeg ekstra meget skuffet, da jeg aldrig kunne holde masken.

”Skal vi ikke danse igen?” sagde Harry beruset. Jeg bed mig kort i underlæben over hans forslag, dog måtte jeg skuffe ham ved at ryste lidt på hovedet. Han kunne ikke engang stå normalt på sine ben, så hvordan i alverden ville han kunne finde ud af at danse?

Det var et spørgsmål, som kun Harry kunne svare på.

”Du er for fuld til at danse,” grinede jeg med et bredt smil, der straks viste mine kridhvide tænder. Mine tænder var et hit! Hvem elskede heller ikke, at have perfekte tænder?

”Jeg er aldrig for fuld til at danse,” protestede han med et ukontrolleret suk, der forlod hans ret så velformede læber. Hans læber skiftede farve alt efter, hvad DJ’en havde valgt af farver.

”Jo, du er så,” pustede jeg, idet jeg kiggede en smule rundt. Af hvad jeg kunne se, så havde Taylor fundet sig en tøs at råsnave med. Det lignede at de to var godt i gang med at æde hinanden. Lige præcis i det her synsvinkel, der så det virkelig komisk ud.

”Hvem glor du på?” lød det nysgerrigt fra ham. Hurtigt modtog han min opmærksomhed igen. Jeg lagde hovedet svagt på strå, imens jeg valgte at trække tiden lidt ud, inden jeg valgte at svare ham.

”Bare rundt,” svarede jeg kortfattet.

Hurtigt forsvandt min opmærksomhed væk fra Harry igen, da musikken stoppede og folk omkring os begyndte at synge Happy Birthday til Taylor. Jeg forstod virkelig ikke, hvordan folk kunne synge, når næsten alle sammen var fuldstændig væk på alkohol og måske stoffer – der var mange mennesker, der tog stoffer udenfor.

Måske var det lidt for sent at synge en sød sang til ham, men hellere for sent end aldrig, ikke sandt?

”Gid jeg var den, som modtog al opmærksomheden,” sagde Harry lavmælt. Dog kunne jeg tydeligt høre, hvad han sagde, og det undrede mig en del over, hvad han lige præcis mente med det.

”Hvad mener du?” spurgte jeg, idet jeg vendte kroppen om. Så jeg havde fronten mod ham. Jeg så lidt spørgende på ham med et forsigtigt smil.

Det var officielt – jeg var væk. Fuldkommen væk.

”Jeg har ikke engang din opmærksomhed mere, Skylar, den har Taylor taget fra mig,” sukkede han utilfreds. Forvirret skød jeg begge mine bryn op i vejret over hans opførsel. Hvorfor skulle jeg også proppe alkohol i hans krop?

”Han har fødselsdag, Harry,” påmindede jeg ham op, imens jeg kort pegede en finger op i vejret som var prikken over i’et.

”Fødselsdagsbarn eller ej, så burde han ikke stjæle opmærksomheden fra mig,” udbrød han helt dramatisk, dog ikke højlydt, hvilket jeg var taknemmelig over. Hurtigt gav jeg ham et underligt blik.

Hvorfor skulle Harry også opføre sig som en lille dreng?

”Fødselsdagsbarn eller ej, så burde du ikke opføre dig som en snothvalp,” vrissede jeg. Mit blik kunne straks dræbe en person på stedet, hvis man fortolkede det sådan der.

”Rolig nu, tiger. Det var ikke sådan der ment,” forsikrede han mig om. Jeg kiggede lidt mistroisk på ham, da han lukkede de ord ud.

Jeg var virkelig på kanten til at skride fra ham, da der aldrig skulle særlig meget til, før jeg var blevet pissed og smuttet væk fra folk. Og lige nu var Harry på kanten til at bringe mit humør i kog.

”Du er på kanten til at bringe mit humør i kog,” advarede jeg ham, dog uden at vise ham nogen form for et smil. Han kunne se og måske også ane alvoren i min stemme. Jeg var grov alvorlig.

”Ja okay,” samtykkede han, idet han akavet kløede sig i nakken.

Allerede nu virkede stemningen mellem Harry og jeg til at være rimelig akavet. Jeg følte mig som en strid person, der advarede ham, truede ham. Kort sagt – jeg følte mig, som en ond person.

Endnu engang kigede jeg en smule rundt, i håb om at jeg kunne finde Adelina, men hun var pist væk. Det var som at lede efter en nål i en høstak. Et irriteret suk forlod mine læber, imens jeg forsatte mit stirreri efter hende.

”Har du set min veninde?” spurgte jeg Harry om. Han kiggede bare på mig, imens hans pande langsomt begyndte at rynke lidt. Han valgte ikke at svare mig mundtligt igen, udover at ryste på hovedet, så hans små krøller bevægede sig lidt – som de desuden hele tiden havde gjort i løbet af aftenen.

”Har du brug for hende da?”

”Jeg har drukket for meget, og jeg mangler et sted at sove i nat,” fortalte jeg med en lav stemme, så han lige og lige kunne høre mig snakke, da musikken næsten overdøvede hele lokalet.

”Du kan vel bare sove hjemme hos mig?” foreslog han med et charmerende smil. Hans bløde side strålede direkte ud til alle sider. Som et svar valgte jeg at nikke en smule, det var da bedre at finde et sted at sove hos en person, man havde snakket med i fuldskab, end at slet ikke få noget søvn.

”Sengen eller sofaen?” spurgte han stadigvæk med det charmerende smil, der bare passede perfekt til hans perfekte smilehuller, der kom frem fra deres skjul.

”Sofaen,” svarede jeg hurtigt. Jeg havde ikke lyst til at sove sammen med en, mest fordi jeg havde en mistanke om, hvad der ville ske, hvis jeg nu sov sammen med Harry – og de tanker havde jeg slet ikke behov for at tænke på nu.

Lige nu bandede jeg indvendigt over, at jeg decideret havde tænkt sådan dér om Harry, på den seksuelle måde. Det virkede bare så forkert. Alting virkede så forkert. Hvorfor virkede alting så forkert?

”Hvornår tager vi så af sted?” lød mit spørgsmål på. Jeg ville nødig være en lyseslukker, men jeg var simpelthen så træt, at jeg havde lyst til at tage hjem nu og få noget søvn. Okay, lige på det punkt var jeg nok en lyseslukker.

”Vi kan tage hjem nu, hvis det er?” smilede Harry, idet han rakte sin hånd ud mod mig. Hurtigt tog jeg fat i den. Ingen af os havde en særlig god balance, da vi begge to havde drukket os hammerstive – Harry var måske mere fuld end mig, og det kunne mærkes.

”Lad os smutte hjem til dig, Harry,” gryntede jeg, hvorefter jeg allerede var på vej hen mod udgangen, dog var min hånd placeret og fanget inde i Harrys hånd, så det endte med at jeg næsten hev ham med udenfor.

”Du ringer efter en taxa,” kommanderede jeg med et bredt smil. Jeg elskede at have kontrollen over fulde folk, også selvom jeg var en af dem.

”Javel, min dronning,” mumlede han sarkastisk. Hurtigt fandt han mobilen frem og kontaktede en taxa, som muligvis skulle komme om et par minutter.

”De er på vej,” meddelte han, kort tid efter han lagde på.

 

x x x

 

Jeg steg ud af taxaen i en elegant bevægelse. Eller i min verden var det da ret meget elegant, også selvom det så ret meget brutalt ud. Harry kunne dog ikke lade være med at grine over min måde at komme ud af bilen på.

”Jeg glemte at spørge, fik vi overhovedet sagt farvel til Taylor?” spurgte jeg med et smil, der passede perfekt til mine læber.

”Øh ja, det regner jeg da med, at vi fik gjort,” svarede han efter et par minutters stilhed. Den stilhed, som langsomt kunne dræbe et insekt på lang afstand.

”Lad os smutte ind til din lejlighed. Jeg er vildt meget smadret,” sagde jeg midt i et gab, der direkte fortalte ham, at jeg var træt. Det var ikke nemt, at overse. Hvordan kunne man overhovedet overse et gab? Det var jo pærelet at se, når en person gabte.

Jeg kunne høre at Harry fandt nogle nøgler frem, som han fumlede rundt med. Hans tunge kom til syne, og han så virkelig meget koncentreret ud. Prøvede han virkelig at finde nøglen til lejligheden?

Hurtigt blev lejligheden låst op, og jeg var den første der smuttede indenfor, som han insisterede på. Jeg følte mig lidt kongelig, når jeg måtte komme først indenfor.

Måske var jeg virkelig prinsesse Skylar af Manchester? Det lød måske lidt for kliché agtig, men måske alligevel meget godt inde i mine ører.

”Skylar, hvor længe har du overhovedet boet i Manchester, hvis du overhovedet bor i denne her by?” spurgte Harry. Han prøvede måske på at komme ind på et emne, i stedet for at vi skulle stå og glo på hinanden i flere minutter til timer.

”I et par år,” svarede jeg med et lille smil.

”Jeg føler mig stadigvæk, som en nybebor,” tilføjede jeg med et grin. Han kunne ikke stoppe med at smile over mine ord, hvilket let smittede af på mig.

”Du virker ret anderledes,” indrømmede han, hvilket straks gjorde mig forvirret. Hvad mente han med det? Virkede jeg meget anderledes i forhold til de andre piger, der findes her i Manchester også?

”Jeg ved nu snart ikke. Jeg virker ret normal?” svarede jeg i en undrende toneleje. Hurtigt rømmede han sig og rystede kort på hovedet. Der gik dog ikke så lang tid, så dukkede der et skævt smil frem på hans læber. Han kunne let spille et smil frem.

”Jeg mener det, du virker ret anderledes,” forsøgte han igen, efterfulgt af hans skæve smil, der blev erstattet med et charmerende og flirtende smil. Gud, hvor jeg dog slet ikke brød mig om disse fyre her.

”Harry, bare smut i seng med dig. Du virker til at være ret så meget fuld, plus du har brug for søvn,” forklarede jeg med et opmuntrende smil.

”Sludder og vrøvl, jeg mangler ikke søvn,” forsvarede han. Hans krop kom tættere og tættere hen mod mig, og jeg tog bare flere og flere skridt bagud. Hvad havde han lige gang i? Hvad var han overhovedet ude på? Var han overhovedet ude på noget som helst?

”Harry, jeg vil ikke kysse dig!” halvråbte jeg, da han ikke forstod min hentydning nogle par minutter inden, hvor jeg havde lukket nogle meget fornuftige ord ud af min mund. Hvis man ikke ville høre, så måtte man føle.

Overrasket og chokeret trådte han et skridt tilbage, idet begge hans hænder dukkede op i forsvarsposition. Hans øjne var halv store, hvilket gjorde at han så lidt komisk ud.

”Undskyld,” undskyldte han med et lettere akavet smil. Jeg rystede kort på hovedet, og jeg kunne allerede mærke, at jeg havde fortrudt, at jeg tog med Harry hjem. Hvorfor var jeg også så dum og egoistisk? Jeg manglede jo bare en seng eller sofa at sove i til næste dag.

”Harry, jeg skal nok putte dig,” sagde jeg med et lille smil. Det var det mindste jeg kunne gøre, efter jeg næsten lige havde skræmt livet ud af ham fra mit råberi lige før. Langsomt valgte han at nikke med hovedet.

”Ved du hvor det er henne?” spurgte jeg med et akavet grin. Jeg fandt det altid akavet og pinligt, når jeg ikke vidste, hvor soveværelset befandt sig henne. Lige præcis disse situationer ville jeg helst undgå, men man kunne jo ikke undgå alt, vel?

”Følg med,” han vendte om og var begyndt at gå hen mod et rum, som lå i den anden ende af lejligheden. Forsigtigt åbnede han døren og et pænt soveværelse dukkede op. Farverne var så neutrale. Jeg stod dog fast i at hverken hvid eller sort var en farve, men en nuance.

”Du må selv få tøjet af dig selv,” sagde jeg hurtigt, inden han måske ville lukke de ord ud, om jeg ville hjælpe ham med tøjet. Et utilfreds suk forlod hans læber, men han gjorde det, jeg sagde til ham.

Jeg kunne skam ikke brokke over, at han fulgte min eneste ordre.

Hurtigt smed han tøjet og stod nu i et par boxershorts. Han så faktisk endnu mere tiltrækkende end før, og det hadede jeg mig selv for. Hvorfor fandt jeg også Harry attraktiv?

”Sådan der.. Godnat Harry,” han havde måske forventet et godnat kys eller at jeg puttede sammen med ham – eller havde sex med ham. Sådan plejede man som regel, hvis man havde en pige med hjemme, men jeg var ikke som de andre piger. Jeg havde ikke lyst.

”Godnat Skylar,” mumlede han lavt, hvorefter han lukkede sine øjne i, der gik ikke så lang tid, så var han væk i drømmeland.

Jeg fandt vejen tilbage til stuen, hvorefter jeg hurtigt smed min kjole og rettede på mit undertøj. Måske ville Adelina blive lidt for meget skuffet over, at jeg sov på sofaen i nat. Men det var vel hendes problem?

Hurtigt fandt jeg et tæppe og lukkede mine øjne i. Drømmelandet ventede på mig.


Vi er begge to utrolig målløse over, at vi allerede har fået 100 favoritlister! Det er utrolig! Både Karoline og jeg sidder her og smiler som to idioter, der er på lykkepiller. Vi kan ikke takke jer nok!

Eftersom vi har fået 100 favoritlister på så kort tid, så valgte vi at give jer et kapitel nu. Betragt det her som et slags bonus kapitel, dog vil der komme et kapitel her på lørdag.

Hav en fantastisk efterårsferie!

Hilsen Louise

 

Yaaay, så ramte vi 100 favoritlister!

Det er virkelig vildt, hvor stærkt det er gået. Vi er taknemmelige for at I gider følge med i vores historie! 

Hvad synes I om vores historie indtil videre? Smid gerne en kommentar. 

Jeg håber, at I nyder jeres ferie, knus Karoline A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...