Mr. Heartbreaker | Harry Styles

Harry og hans venner er i den lokale bar, hvor Harry møder en pige. Men ikke hvilken som helst pige. Pigen som hedder Skylar Ross. Hurtigt laver Harry og hans ene ven en aftale om, at Harry kun har rundregnet 1 år til at score hende, kysse hende, gå i seng med hende og til sidst - knuse hendes hjerte. Skylar er ikke så let at score, så det bliver en udfordring for ham. Dog er der et spørgsmål. Kommer Harry til at klare opgaven eller taber han stort? Og hvad er straffen for at tabe?

162Likes
172Kommentarer
123138Visninger
AA

22. 21 | "Årh, gudskelov der er ikke sket dig noget."


OBS: Teksten der står med kursiv er i dette kapitel flashbacks

Tiden læger alle sår, eller det var ihvertfald sådan det gamle ordsprog lød, dog virkede det ikke som noget der ville ske for mig, da jeg de seneste timer havde ligget med min hoved begravet i min hovedpude, mens tårerne havde frit løb ned af mine kinder. Aldrig havde så mange tårer forladt min øjenkrog.

Med ærlighed kom man længst, var endnu et ordsprog der lige var blevet modbevist, og jeg kunne ikke bebrejde andre end mig selv for det. Mit hoved var et stort rod og mine øjne røde grundet de tårer, jeg havde grædt ud.  Jeg var som død for Skylar. Jeg havde knust hendes hjerte, men hvad var prisen? Jeg havde vundet væddemålet med Lukas, og var derfor den mest følelseskolde mand man ville kunne finde i verden. Ja sågar i universet. Jeg havde kysset hende og været i seng med hende, for derefter at knuse hendes hjerte. Dette var intet at være stolt over. Det lød dumt at indrømme, men væddemålet havde været, hvad der førte os sammen, men også det der havde skilt os ad. 

”Du er død i mine øjne.” Skylars ord spillede om og om i mit hoved. Det skar i mit hjerte at vide, at hun ikke ville have noget med mig at gøre længere. Betød jeg virkelig så lidt for hende? 

Drengene havde op til flere gange ringet, for at opmuntre mig, dog havde jeg flere gange ladet mobilen ringe ud, da jeg ikke kunne overskue deres falske opmuntrende ord, der alligevel ikke ville hjælpe spor.  De var mindst lige så skuffet over mig, som jeg selv var, de vidste det bare ikke.

Lucas havde også prøvet at kontakte mig, jeg havde dog hverken svaret på hans sms’er eller opkald. Jeg havde intet at snakke med ham om. Selvom jeg ikke kunne give skylden til Lucas, da det var mig der sagde ja til at deltage i væddemålet, så var jeg stadig indebrændt på ham. Hvilken idiot lavede også sådan et væddemål? Og hvilken større idiot tog imod væddemålet?

Jeg vidste det ville være for tidligt at sige, men jeg var forelsket i Skylar. Skylar Ross, pigen som ikke var til at score, men som jeg Harry Styles havde scoret. Jeg var forelsket i pigen med de tryllebindende øjne og det perfekte smil. Pigen som udadvendt kunne virke afvisende, men indeni var fyldt med ar og en historie der gjorde, at hun holdte denne afvisende facade oppe for ikke at blive såret endnu en gang, hvilket jeg lige havde gjort. Jeg var ikke bare forelsket i hende, jeg elskede hende.  

Minderne fra første gang jeg snakkede med Skylar passeret for mig i mit hoved, hvor det kørte rundt og rundt. Første gang jeg så hende, hvor vi bogstaveligtalt havde stødt ind i hinanden, og grundet den beruset tilstand jeg var i, da det hele skete, så kunne jeg kun huske få udklip fra denne aften;

Jeg gik forvirret rundt inde midt på dansegulvet, da jeg stødte ind i en person som faldt på gulvet. Jeg kiggede ned, for at se hvem jeg var stødt ind i. Mine øjne mødtes med et par øjne, farven på øjnene var svært at se, grundet alt det røde og blå diskolys der lyste i baren. Selvom min fulde tilstand var jeg klar over, at det var Skylar, jeg var stødt på. Jeg stak min hånd ned til hende og hjalp hende op på benene igen. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at Skylar var mere tiltrækkende tæt på, end hun var fra afstand.

Skylar stillede sig ved siden af pigen, hun havde gået med hele aftenen. Hendes veninde smilede flirtende til mig, men jeg ignorerede hendes flirteri og kiggede kun på Skylar. Jeg havde et væddemål der skulle vindes, og så nyttede det ikke noget at jeg begyndte at flirte med hendes veninde, selvom hendes veninde også var en meget tiltrækkende pige.

”Se dig dog for, din stodder!” snerrede Skylar fornærmet og lagde sine arme over kors, mens hun løftede sit ene øjenbryn. Hendes veninde grinte en smule over Skylars fornærmelse til mig.

”Hej, jeg er Harry,” præsenterede jeg og ignorerede hendes forrige fornærmelse. Jeg stak min hånd frem til hende som en venlig gestus. Hun tog ikke imod den, i stedet kiggede hun ned på den med et mærkeligt ansigtsudtryk.  

”Det her er Skylar,” hendes veninde begyndte at præsentere Skylar, da Skylar tydeligvis stadig var fornærmet over, at vi stødte ind i hinanden.

”Jeg kan godt selv tale, Adelina!” skældte Skylar hendes veninde ud, som hvis jeg ikke tog fejl hed Adelina. Adelina sukkede opgivende over, Skylars valg af opførelse. Hun vendte sig om og skulle til at gå, da Skylar greb fat om hendes håndled og trak hende tilbage til os.

Stilheden lagde sig over os, dog var der ikke helt stille, da musikken spillede fra højtalerne på baren, og der var fulde mennesker som råbte og skreg som tosser. Ingen af os prøvede at kommunikere med hinanden, hvilket gjorde vi alle stod med vores blikke rettet mod gulvet. Jeg kiggede op, og mit blik landede på Skylar der havde sit blik rettet mod gulvet endnu. Hendes ansigt var ikke længere fyldt med vrede, dog var det afslappet og smukt. Jeg fandt endnu engang mig selv beundre hendes skønhed. Hun var en var en smuk pige, det kunne man ikke tage fra hende, uanset hvor uopdragent hun kunne opføre sig.

”Skal vi starte forfra?” spurgte jeg, Skylar kiggede op på mig. Hun nikkede med hovedet, hvilket fik hendes hår til at ryste en smule.

”Okay så.. Jeg er Harry,” jokede jeg og strakte min arm frem som før. Denne gang var Skylar ikke afvisende, for hun tog imod min hånd og ruskede i den, så der gik et stød op gennem min arm.

”Jeg er Skylar,” grinede hun smilende. Et smil hvor hun viste tænder. Hendes kridhvide tænder lyste op og blændede mig…

Fra den episode havde alt ændret sig, jeg havde indgået et væddemålet med Lucas, væddemålet som jeg på daværende tidspunkt ikke vidste ville ødelægge alt. Og ikke nok med det, så havde jeg mødt Skylar, pigen som jeg på daværende tidspunk ikke vidste ville få så stor en betydning.

For slet ikke at tale om det løfte jeg aflagde Dylan;

”Kan du lide hende?” spurgte Dylan pludseligt, da vi havde siddet i stilhed et par minutter, hvor lyden fra fjernsynet var det eneste der sagde noget.

”Lide hvem?” spurgte jeg forvirret, selvom jeg godt vidste hvem han mente.

”Skylar,” svarede han kortfattet. Jeg trak på skulderen, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Skylar og jeg var jo knap nok venner, hvilket gjorde spørgsmålet en smule sværere at besvare. Altså Skylar var en sød pige, men jeg tror ikke jeg kunne se nogen fremtid med hende, hvilket nok var begrund af væddemålet Lucas havde sat i gang.

”Altså vi er knap nok venner,” svarede jeg sukkende. Det gik op for mig, hvor forkert denne udtale lød, da det virkede som om, at jeg ikke brød mig om Skylar.

”Hun er da en sød pige, og smuk er hun også, men jeg tror bare vi er kommet forkert ind på hinanden,” skyndte jeg mig at rette det til.

”Skylar har svært ved at lukke nye personer ind i hendes liv, og jeg ved, at hun kan virke som den største kælling, men sådan er hun ikke, når hun lukker en ind,” forklarede Dylan forstående. Jeg nikkede forstående, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare.

”Jeg vil bare ikke hun bliver såret, efter alt hun har været gennem med hendes tidligere kærester,” fortsatte han, mens han kiggede ned på sine hænder der lå foldet i hans skød.

”Jeg kunne aldrig finde på at såre hende,” svarede jeg kold hjertet, da jeg vidste det var løgnen. I sidste ende ville jeg komme til at såre hende, når hun fandt ud af væddemålet. Jeg følte mig virkelig som verdens ondeste person, hver gang jeg tænkte på væddemålet. Tildels forstod jeg ikke, hvordan jeg kunne kigge mig selv i øjnene.

”Godt,” svarede han endnu engang kortfattet.

Jeg havde brudt løftet med Dylan, drengen jeg ellers havde så meget respekt for, og jeg havde knust Skylars hjerte, pigen jeg ellers var så forelsket. Alt sammen på grund af et dumt væddemål, der ingen betydning havde.

Skylar var kommet til at betyde meget mere for mig end, hvad der i starten havde været planen. Aldrig havde jeg troet den aften på baren, at jeg nogensinde skulle falde for hende, da hun udadvendt ikke  havde virket om min type. 

Mine øjne var efterhånden helt rødsprængte og hævede, grundet de mange liter tårer jeg havde ladet forlade mine øjne. Aldrig havde jeg troet på, at jeg skulle græde som meget oven en pige, som jeg blot havde kendt i få måneder.  

Jeg måtte indrømme, at jeg følte mig en smule tøsset, som jeg sad her med tårerne trillende ned af mine kinder og en liter vanilje is på mit skød.

Endnu engang ringede min mobil, men denne gang var det hverken Lucas eller drengene der ringede. Det var Perrie. Jeg sukkede dybt, inden jeg trykkede på den grønne knap og tog mobilen op til øret.

”Årh, gudskelov der er ikke sket dig noget,” var det første hun sagde, da jeg besvarede opkaldet. Gennem telefonen kunne jeg høre hende puste lettet ud. Tonelejen i hendes stemme afslørede, at hun havde været bekymret.

”Hvordan går det?” spurgte hun efter noget tid i stilhed, hvor jeg ikke havde svaret hende. 

”Elendigt, jeg er verdens største nar,” svarede jeg hende snøftende, og tørrede end af de tårer væk, der var på vej ned af min kind. Jeg følte mig som et misfoster, jeg havde skuffet mine bedste venner, og knust min drømmepiges hjerte, for ingen pris.

”Du er ikke en nar, du har bare taget et forkert valg,” fortalte hun mig, hvilket fik mig til at udstøde et svagt ’tsk’.

”Så du har hørt om væddemålet?” spurgte jeg hende, selvom jeg næsten var sikker på hvilket svar, jeg ville få tilbage fra hende. selvfølgelig vidste hun det. I vores venneflok ville der ikke gå mere en få dage, før alle ville vide, hvem man var uvenner med og hvorfor.

”Skylar fortalte det,” indrømmede hun, mens det var tydelig at høre nervøsiteten i hendes stemme, da hun nævnte Skylar for mig. Jeg indså dog også hurtigt, hvor meget det skar i brystet på mig, da hun nævnte Skylar.

Mon Skylar havde det på samme måde som mig, mon hun også sad med tårerne trillende ned af kinderne og havde det elendigt. Eller var hun ligeglad? Levede hun bare sit liv videre uden at skænke en eneste tanke? Flere spørgsmål angående Skylar havde de sidste dage kørt rundt i mine tanke. Der var så mange, at jeg ikke kunne finde hoved hale i det hele. Dog var der et spørgsmål der hang ved; Havde hun også følelser for mig? 

”Harry, er du der?” det gik op for mig, hvor længe jeg havde siddet i mine egne tanker, mens Perrie havde ventet på svar fra mig. Jeg nikkede som svar, selvom jeg vidste, at Perrie ikke ville kunne se det.

”Hvad blev der af den Harry der ikke gav op på noget, som han så gerne ville have? Hvad blev der af den Harry, der kunne score en hver pige  i Manchester? Og hvad blev der af den Harry, der ikke bare sådan gav op på en pige, som han elskede?” motiverede hun mig, og først der gik det op for mig. Jeg var Harry Styles, drengen der ikke gav op. Jeg ville kæmpe for Skylar uanset, hvor meget det ville kræve.

”Perrie jeg bliver nød til at løbe,” sagde jeg hurtigt. Jeg nåede ikke at høre Perries svar, før jeg havde lagt på.

Jeg sad længe med min telefon i hånden, hvor Skylars nummer var indtastet, mens jeg stirrede på de otte cifre nummer, som jeg havde indtastet. Jeg overvejede længe, om jeg skulle ringe op, og om hvorvidt Skylar gad at snakke til mig igen.

Dyt, dyt. Min hænder rystede, da jeg ventede på, at Skylar ville besvare mit opkald. ”Svar nu,” sukkede jeg, mens jeg slog mine fingre mod bordfladen på natbordet.

Dyt, dyt, dyt. ”Fortæl at alle vores op- og nedture ikke har betydet noget. Fortæl mig at du ingen følelser har for mig, og så lader jeg dig være, ellers vil jeg fortsætte med at kæmpe for dig.”

Så kom der endnu et kapitel.

Hvad tænker I? Tror I at Skylar tilgiver Harry, eller er det for sent? 

Fortsat god weekend og ferie 

Karoline A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...