Mr. Heartbreaker | Harry Styles

Harry og hans venner er i den lokale bar, hvor Harry møder en pige. Men ikke hvilken som helst pige. Pigen som hedder Skylar Ross. Hurtigt laver Harry og hans ene ven en aftale om, at Harry kun har rundregnet 1 år til at score hende, kysse hende, gå i seng med hende og til sidst - knuse hendes hjerte. Skylar er ikke så let at score, så det bliver en udfordring for ham. Dog er der et spørgsmål. Kommer Harry til at klare opgaven eller taber han stort? Og hvad er straffen for at tabe?

162Likes
172Kommentarer
122783Visninger
AA

21. 20 | "Så du har bare udnyttet mig i flere måneder?"


Tårerne rendte ned af mine rødlige kinder og mine øjne var ved at være grusomt røde, og min næse ville blive tilstoppet i de næste par timer. Min krop var ved at blive svag, men jeg havde næsten ikke lavet andet end at være hjemme og græde mine øjne ud.

Hvorfor gik jeg i seng med ham? På en måde fortrød jeg det slet ikke, han var jo fantastisk i sengen, men det var bare det faktum, at han kun så mig som en veninde med fordele, den sårede mig en del. Var jeg virkelig så lidt værd i hans øjne?

Tit stirrede jeg på min mobil og havde lyst til at kontakte Perrie og fortælle hende det hele, men på den anden side, så burde jeg også kunne klare mig selv uden at høre på hendes opmuntrende stemme, som kunne få mig til at græde endnu mere.

Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst, jeg prøvede at få lidt mere styr på min vejrtrækning, men den var så ukontrolleret, at det næsten gjorde ondt at få lidt styr på den. Jeg hulkede endnu og flere tårer forlod mine øjenkroge, inden jeg bed mig hårdt i underlæben. Jeg følte mig brugt, udnyttet på den groveste måde, bare tanken om at hans hænder havde rørt hele min krop i nat gav mig en større kvalme end hvad jeg havde for snart ti minutter siden.

”Hvorfor lige mig?” græd jeg hviskende, inden jeg krummede mig mere sammen, jeg klemte kort mine øjne i, hvorefter flere tårer gled ud og ned af mine kinder.

Op til flere gange slog jeg mig psykisk inde i hovedet og bandede indvendigt over, hvor naiv, jeg havde været i de sidste par uger.

Jeg lukkede kort mine øjne i, inden jeg sukkede højt over, hvordan det hele lå mellem Harry og jeg – lige nu synes jeg, at han var den største nar, der kunne gå på to ben. Måske mente han at vi var venner med fordele eller hans personlige sexslave. Bare tanken om det sendte mig kuldegysninger i kroppen.

En banken lød henne på min dør, og den fik min krop til at hoppe en smule. Hvem i alverden kom og bankede på døren ved denne tid? Inderst inde håbede jeg inderligt på, at det ikke var Harry, fordi hvis det var ham, så ville jeg nok direkte smække døren i hovedet på ham og løbe skrigende bort bagefter.

Forsigtigt traskede jeg i et roligt tempo hen mod døren, men inden jeg åbnede den, så fiksede jeg først min makeup, min eyeliner og mascara var fuldkommen smadret. Selvom jeg sov med det i nattens løb, så lignede jeg noget som var løgn.

En dyb indånding blev taget inden jeg åbnede døren. Hans skrøbelige ansigt dukkede op og det samme gjaldt hans triste blik også. Jeg sank kort en klump ned og følte at jeg var åndeløs lige nu. Han sugede alt væk fra mig, indtil jeg kom ud af hans trance og kom i tanke om, hvilket idiot han egentlig var.

”Harry,” vrissede jeg med sammenbidte tænder. Han stirrede bare trist på mig og nikkede kort, hvorefter han tog en dyb indånding, men fjernede ikke blikket fra mig. Hvorfor skulle han også ligne en person, som trængte til lidt medlidenhed, når det var mig som havde mest brug for et varmt knus fra en af de andre gutter?

”Vi må snakke sammen, jeg har noget vigtigt at fortælle dig, så please hør på mig,” bad han mig om. Jeg nikkede kort og fik ham ind i min lejlighed imod min egen vilje. Jeg kunne bare mærke, at det her ville ende galt – specielt, når han sagde det på den måde der.

 

x x x

 

Efter næsten en time, hvor Harry bare stirrede på mig, følte jeg at jeg snart brød sammen. Han lavede seriøst ikke andet end at kigge på mig og drikke sin kaffe færdig. Han var i gang med sin fjerde kop kaffe og jeg blev mere og mere irriteret over det faktum, at han kun sagde til mig, at han skulle snakke med mig, men hvor blev samtalen af? Den blev direkte skubbet væk, lige så snart jeg tilbød ham en kop kaffe, for at komme i gang.

”Harry, spyt ud, der er næsten gået en time, og du har kun stirret på mig,” lød det opgivende fra mig, idet jeg skød mit ene øjenbryn op i vejret.

”Jeg kigger på dig, fordi du er smuk,” komplimenterede han med et lille forsigtigt smil, inden han tog endnu en tår af kaffen. Et tungt suk forlod mine læber, inden jeg begyndte at massere mine tindinger.

”Enten fortæller du mig det, eller også skrider du ud af min lejlighed!” sagde jeg lidt højt og fægtede kort med mine arme. Han kiggede overrasket på mig over min tonegang. Tit havde jeg snakket sådan der til ham, men han burde da snart vænne sig til det.

”Javel. Javel,” klukkede han, inden han tog endnu en dyb indånding, hvorefter han åbnede munden og samtalen begyndte.

”Jeg kan huske den dag vi to mødes til Taylors fødselsdag? Den dag, hvor vi to mødes og dansede rundt som to lalleglade teenager, selvom vi havde en slem start? Kan du huske, hvor meget jeg egentlig har støttet dig i alt? Det med din bror, ekskæreste og det hele?” startede Harry ud med, mens jeg svagt kunne se, at han pillede lidt ved sine ringe. Jeg stirrede bare på ham, hvorefter jeg kort nikkede som et ja.

”Den aften til Taylors fødselsdag mødte jeg en gammel ven, Lucas. Vi drak lidt sammen, snakkede en del, hvor han lige pludselig lavede et væddemål. Det væddemål gik ud på, at jeg har 1 simpelt år til at score dig, kysse dig, have sex med dig og til sidst knuse dine følelser, men alt gik i vasken for mig,” tilføjede han.

Hele min verden gik i stå, da det mere eller mindre lød som en slags udnyttelse i mine ører. Jeg stirrede bare tomt på ham og fugtede derefter mine halvtørre læber.

”Jeg mener.. Jeg er bare Harry Styles, en ganske normal, random fyr, som finder dig attraktiv, men jeg gravede mig dybere ind i dit liv og jeg kunne ikke forsætte væddemålet, fordi der poppede noget underligt op i mig. Følelser. Jeg fik følelser for dig, Skylar. Du må tro på de ord, jeg sidder og siger til dig,” hans stemme var lav og hæs. Jeg løftede kort min hånd op i vejret og fik ham til at stoppe.

”Så du har bare udnyttet mig i flere måneder?” hviskede jeg næsten, en anelse vredt. Mine øjne kunne direkte slå lyn efter ham, hvis det var ligesom på tegnefilm.

”Det er bedst, hvis du går nu, Harry. Jeg kan ikke klare at høre på dig, i næsten et år har du opbygget et falskt venskab og forhold til mig,” råbte jeg næsten, mens mine tårer bare faldt ned. En efter en.

”Du har fucking udnyttet mig på den groveste måde!” råbte jeg endnu højere og havde allermest lyst til at kaste min varme kop kaffe ud over ham, men han fortjente noget som var værre.

Jeg rejste mig hurtigt op og gik hen til ham. Mine tårer rendte ned af mine kinder, desperat faldt de ned. Og jeg begyndte at slå ham. Hårdt. Han fortjente mine slag. Jeg følte mig udnyttet, og jeg følte mig brugt, bare så Harry kunne få en dum titel.

”Skrid med dig!” råbte jeg grædende, hvorefter jeg tog hårdt fat i ham og skubbede ham hen mod hoveddøren.

Hurtigt tog han fat i mig og vi havde næsten byttet roller, nu var det ham der var den barske og den hårde, og jeg var den lille og spinkle. Jeg græd bare højt og hulkede en del.

Jeg følte, at jeg endelig havde fundet min perfekte match, men jeg tog grusomt fejl. Jeg var for naiv efter en fyr og nu var alting ødelagt. I flere måneder havde jeg dømt Harry og troet, at han ikke var som de andre douchebags, der eksisterede her i universet, men jeg tog grusomt fejl. Jeg tog alt for meget fejl, og jeg burde sætte højere forventninger til fyre, når det kom til stykket. De var alle sammen kun ud efter én ting: væddemål og tilfredsstillelse.

”Du er som de andre idioter,” hviskede jeg lavmælt, inden jeg hævede min stemme.

”Du er en kæmpe douchebag!” råbte jeg så, og prøvede ihærdigt at skubbe ham langt væk fra mig, men hans hårde og stramme greb gjorde bare, at han kun stirrede trist på mig.

”Lyt til mig,” beordrede han med et suk. Jeg rystede hurtigt på hoved og fældede bare forsat tårer. Jeg bed mig hårdt i min underlæbe, inden jeg fjernede blikket væk fra ham. Jeg ville ikke kigge på ham. Han var død i mine øjne.

”Du er død i mine øjne,” sagde jeg blot, og prøvede at afslutte samtalen, men han prøvede virkelig at forsætte samtalen og ødelægge mig endnu mere.

Hans greb løsnede sig lidt op, mens han triste blik var limet fast på mig. Jeg sank kort en klump ned og sukkede lavt, mens jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning som var lidt ude af kontrol. Min vejrtrækning var ukontrolleret – og det var svært at få den til at være normal igen, når Harry lige havde ødelagt mig langsomt indvendigt og udvendigt.

”Skylar, du er nødt til at høre på, hvad jeg har at sige til dig,” mumlede han lavt med en trist tonefald. Jeg rystede hurtigt på hovedet og prøvede endnu en gang at komme fri fra hans greb, men det var umuligt. Jeg måtte snart indse, at han var stærkere end mig. Jeg var kun lille og spinkel, hvor han var muskeløs og var stærk.

”Jeg beder dig, lyt til hvad jeg har at sige. Lyt til mig og jeg går bagefter,” sagde han med en lav og skrøbelig stemme. Jeg rynkede kort på panden over ham. Hvorfor skulle jeg lytte til ham? Var det ikke nok med at mit hjerte nu lå i tusinde stykker hist og pist inde i min håbløse krop?

”Fint, så snak løs.. Igen,” sukkede jeg opgivende, inden jeg så kiggede på ham igen.

”Jeg følte, at du måtte vide det, da jeg ikke kunne klare tanken om, at væddemålet hele tiden sad fat i baghovedet på mig. Du fortjente at vide sandheden, hvorfor jeg var så meget sammen med dig. Men jeg havde nydt hvert sekund med dig og mine følelser var skam ægte – og det er de endnu. Fordi jeg er forelsket i dig, Skylar. Jeg fik det konstateret efter samtalen med Perrie,” fortalte han mig. I mine ører lød det som noget værre bullshit, som om at det var en opdigtet historie, han var i gang med at fortælle mig.

Men da han nævnte, at han var forelsket i mig, så mistede jeg kort pusten, som han endnu en gang havde taget fra mig.

”Jeg vil gerne have, at du går nu, Harry,” sagde jeg, og nikkede kort hen mod døren. Nu havde jeg lyttet til hans ord, og nu måtte han også gerne gå. Han lovede mig, at han ville gå, direkte efter han havde fortalt mig om hans lille historie.

”Skylar,” sukkede han trist, men valgte at slippe mine håndlede. Jeg rystede kort og skuffet og ikke mindst såret på hovedet over ham.

”Jeg har flere ord at tilføje til dig,” tilføjede han hurtigt. Jeg stod bare og så fuldkommen forvirret ud. Flere ord til mig? Han skulle da gå og ikke komme tilbage. Jeg lukkede kort mine øjne i, i håb om at alt det her var en drøm, at jeg rigtig lå i min seng og at Harry slet ikke eksisterede i min verden. At han slet ikke fandtes under min vennekreds.

”Men jeg har ikke overskud til at lytte til dig,” kommenterede jeg lidt for hurtigt. Jeg pegede kort min finger hen mod døren og sendte ham et irriteret blik. Jeg havde brug for at tilbringe lidt mere tid alene.

”Må jeg ikke lige tilføje de sidste par ord, inden jeg smutter?” spurgte han mig om. Jeg bed mig kort i underlæben, inden jeg så nikkede kort på hovedet. Den del var ret uventet, inde i mit hoved rystede jeg på hovedet, men jeg gjorde det stik modsatte og det kunne give mig bagsmæk i sidste ende.

”Okay så, men så skynd dig!” pressede jeg lidt på ham. Han nikkede hurtigt inden han åbnede munden. Harry havde fået en del chancer til at snakke i, her i dag. Måske lidt for mange chancer, hvis man spurgte mig – og alligevel forsatte jeg med at give ham flere og flere chancer, til sidste ville han sikkert vinde mig igen, men jeg var ikke en eller anden præmie man kunne vinde.

”Da jeg brugte en del af min tid på dig. Faktisk flere måneder på dig indså jeg noget. Det væddemål jeg havde haft med Lucas betød intet for mig, det er dig som betyder alt for mig. Du betyder en del for mig, og jeg er virkelig glad for, at jeg fik chancen for at lære dig bedre at kende, fordi du er en person som har et hjerte af guld,” sagde han, men jeg afbrød ham hurtigt.

”Stop med at lege med mine følelser, jeg har altså også følelser!” sagde jeg lidt for højt. Hurtigt åbnede jeg døren og tog fat i ham, hvorefter jeg smed ham direkte ud af min lejlighed. Jeg kunne ikke klare det her inde i mit hoved mere. Jeg var knust – han knuste mig.

”Farvel, Harry.”

 

x x x

 

Flere timer var gået og jeg sad i min sofa og spiste en del is, som skulle hjælpe på smerten. Jeg havde inviteret Perrie på besøg, men hun afviste mit tilbud, da hun fortalte mig at hun fejrede årsdagen med Zayn, men at hun havde snakket med Harry omkring mig.

Så talte Harry altså sandt.

Rulleteksterne poppede frem igen og jeg tog fat i min fjernbetjening, hvorefter jeg gik ud af filmen. Jeg havde lige set Remember Sunday, den film kunne jeg klart anbefale og den var virkelig god, lige så meget som den var sørgeligt.

Jeg tog en stor skefuld is og spiste det. Vanilje is havde altid været min favorit is, hvorfra jordbær is kom på en fin anden plads.

I de sidste par timer havde Harry spammet mig med beskeder og lagt en del beskeder på min telefonsvare. Jeg lukkede kort mine øjne i, hvorefter jeg tog mig sammen og tog fat i min mobil. Jeg måtte læse hans beskeder og slette mine telefonsvarer fra ham.

Skylar, jeg har fortalt dig alt.. På en måde fortryder jeg det grusomt meget, men på en måde føler jeg også, at det her var det rigtige at gøre, du fortjener at vide sandheden. Det gør du virkelig. Du er en pige i verdensklasse og jeg er taknemmelig for, at jeg måtte lære dig at kende. Komme under huden på dig – du kom i hvert fald under huden på mig. Jeg har sagt det et par gange tidligere i dag og jeg gentager gerne mig selv: jeg er forelsket i dig, Skylar Ross. Du er en fantastisk pige, og jeg ønsker at vi får løst dette problem. – Harry.

Seriøst.. Du kan ikke bare ignorere mig.. Måske fortjener jeg det faktisk, eftersom jeg har været en ”idiot”, som du selv har kaldt mig for.. Jeg undskylder for alt, og jeg vil gerne takke for en fantastisk tid, jeg har fået lov til at have sammen med dig. Jeg ønsker flere måneder med dig, men det er vel for sent nu? – Harry.

Jeg er helt væk i dig, at jeg næsten kan skrive ”jeg elsker dig” til dig, dog kan jeg ikke, det er for tidligt og nu er det så pretty much for sent. Sådan som jeg betragter os, så tror jeg at vi er færdige med hinanden. Du vil ikke kontakte mig igen, og jeg forstår dig udmærket godt, selvom det er svært at forstå det her, så prøver jeg, for din skyld. – Harry.

Jeg turde ikke at læse flere af hans beskeder, da jeg allerede græd næsten foran min egen mobil telefon. Jeg bed mig hårdt i læben, hvorefter jeg guffede mere is i munden på mig selv.

Jeg måtte ikke virke svag, jeg måtte overbevise Harry, at jeg var stærk – med eller uden ham kunne jeg klare mig selv helt perfekt.

Jeg måtte også overbevise mig selv, at jeg var stærk, at jeg kunne klare alt. Jeg var ikke kun en ynkelig og svag person. Jeg var Skylar Ross, pigen som var svær at score, den pige som havde et hjerte af guld, den pige som nu havde et knust hjerte og desperat prøvede at gøre alting godt igen. Jeg kunne godt fikse det, som Harry havde ødelagt.

UUUUH SÅ SKETE DET!! Harry fortalte Skylar omkring hele væddemålet, og nu vil hun have ham væk, ud af sit liv.

Kan Skylar mon undvære ham eller har hun for stærke følelser til at glemme deres minder?

Hvordan ville I selv havde reageret, hvis en fyr gjorde det ved jer?

Smid en kommentar - og lad os læse jeres svar!

Hilsen Louise

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...