Mr. Heartbreaker | Harry Styles

Harry og hans venner er i den lokale bar, hvor Harry møder en pige. Men ikke hvilken som helst pige. Pigen som hedder Skylar Ross. Hurtigt laver Harry og hans ene ven en aftale om, at Harry kun har rundregnet 1 år til at score hende, kysse hende, gå i seng med hende og til sidst - knuse hendes hjerte. Skylar er ikke så let at score, så det bliver en udfordring for ham. Dog er der et spørgsmål. Kommer Harry til at klare opgaven eller taber han stort? Og hvad er straffen for at tabe?

161Likes
172Kommentarer
118001Visninger
AA

20. 19 | "Synes du, at vi går for hurtigt frem?"


Efter Niall og co. havde forladt min lejligheden efter flere timer med i hygge i hinandens selskab, havde Skylar og jeg tilladt os at putte i sofaen, mens en film kørte i fjernesynet. Dog tiltrak filmen ikke meget af min opmærksomhed, da den lå på Skylar, hvis opmærksomhed fuldt ud lå på filmen.  Hendes blik fulgte skærmen og tillod kun hende øjne at blikke få gange, hvilket fik hendes fyldige vipper til at bevæge sig. 

”Harry du stirrer,” konstaterede hun, da hendes opmærksomhed endelig faldt på mig. Hun løftede sit hoved fra min skulder og så hun bedre kunne holde øjenkontakten med mig.

”Du ser bare så sød ud,” indrømmede jeg, hvilket fik rødmen i hendes kinder til at stige. Ligeså hurtigt som vi fik øjenkontakt, ligeså hurtig brød hun den igen, da hun gemte sit ansigt i sine hænder. I en blid bevægelse fjernede jeg hendes hænder fra hendes ansigt, så vores øjne mødte. Hendes grønne og øjne borede sig ind i mine og alt omkring os stod stille. Hvis blot dette øjeblik ville vare ved.

”Du er smuk, når du rødmer,” komplimenterede jeg hende, og rødmen steg endnu mere i hendes kinder. Endnu engang prøvede hun at gemme sit ansigt væk, ved at kigge ned i sit skød. Dog lagde jeg to fingre under hendes hage og blidt løftede hendes ansigt op.

Vores øjne mødtes igen, denne gang længere tid end de før gjorde. Alt omkring os stod endnu en gang stille. Flere raketter blev antændt i min mave og en eksplosion skete, da jeg tillod mig at presse mine læber mod hendes. Skylars krop stivnede først af overraskelse, dog kyssede hun stadig med. Vores læber kolliderede med hinanden og bevægede i takt til hinandens. Skylar var den første der trak sig fra kysset, men hun lod stadig sin pande hvile mod min. 

”Jeg bliver aldrig træt af at kysse dig,” fortalte jeg hende. Igen plantede jeg mine læber mod hendes, dog fjernede jeg dem, inden hun kunne nå at uddybe kysset. Et smil blev dannet på hendes perfekt formede læber grundet min handling.

Denne gang var det blevet min tur til at stivne af overraskelse, da Skylar spontant pressede sine læber hårdt mod mine. Dog varede det ikke længe, før jeg ivrigt kyssede med. Vores læber bevægede sig heftigere mod hinanden, end de før havde gjort. I nogle hurtige bevægelser væltede vi, så vi nu lå ned i sofaen - Skylar ovenpå mig. Hendes læber plantede små blide kys ned af min hals, hvilket sendte signaler rundt i min krop. Min hånd kørte ind under hendes T-shirt - eller min T-shirt, da hun havde lånt en af mine T-shirt. 

”Skylar, er du sikker på at du vil gøre dette?” spurgte jeg, mens hun stadig plantede små kys ned af min hals. Fortvielsen var steget i mig, da hun tidligere på dagen havde fortalt, at hun havde fortrudt vores handlinger natten før. 

”Mmmmh,” mumlede hun mod min hud, inden hun pressede sine læber mod mine.

Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Jeg var bogstaveligt talt den mest følelseskolde mand på jorden..

 

x x x

 

Synet der vækkede mig denne morgen var meget mere end bare perfekt. Skylars nøgne krop var dækket af den hvide dyne, og hendes hår lå spredt ud på puden. Nattens hændelser lå ikke fjernt i min hukommelse, og jeg måtte indrømme, at det var en nat, jeg ikke vil være foruden. Et svagt grynt slap Skylars læber, og hun rykkede blidt på sig. Jeg lå længe, og betragte den ynde hun havde, mens hun sov. 

Efter at jeg havde ligge i sengen og beundret Skylar, fik jeg til sidst tvunget mig op af sengen. 

Jeg spadserede ud i køkkenet, hvor jeg satte en kop kaffe over. Mens kaffen varmede op, satte jeg mig i en af de tre bar stole, jeg havde stående i køkkenet. Egentlig havde jeg aldrig været tilhænger af bar stole i køkkener, men da Zayn og Perrie kom med dem som en indflytter gave, så kunne jeg ikke nænne at smide dem ud. 

”Bøøøh!” jeg sprang to meter op i luften, og mit hjerte galoperede med ti kilometer i timen. Det var Skylar, der var vågnet og havde valgt at forskrække mig. Et kæmpe smil sad klistret på hendes læber, da jeg vendte mig op stolen, så jeg sad med front mod hende.

Det gik op for mig at Skylar havde snuppet en af mine T-shirt, du hun nu stod foran mig i en hvid T-shirt, der ikke gik hende til længere end til lidt over røven. T-shirten var en smule gennemsigt, så man kunne svagt ane hende sorte blonden bh gennem den. Jeg måtte ærligt indrømme, at jeg overhovedet ikke var en smule irriteret over, at hun havde snuppet den, da den klædte hende utroligt godt. Måske jeg skulle overveje at give den til hende?

Skylar trådte et par skridt tættere på mig og stillede sig mellem mine ben. Hun lagde sine arme omkring min mave, og hendes hoved lagde hun på min skulder. Selv lagde jeg også mine arme omkring hende, og trak hende tættere ind til min krop.

”Godmorgen,” hviskede jeg i hendes øre, så kun hun kunne høre det, selvom det blot var os i lejligheden, gjorde det stemningen mere intim.

Vi stod længe med armene om hinanden, hvor ingen af os sagde noget. Vi begge fanget i øjeblikke, og for mit vedkommende, så ønskede jeg ikke at dette øjeblik skulle stoppe.  

Efter flere minutter, hvor vi ikke havde lavet andet end at kramme, var Skylar den der brød krammet mellem os ved at træde et skridt tilbage, mens hun holdte øjenkontakt med mig.

”Harry?” spurgte hun. Alvoren i hendes toneleje og i hendes øjne var ikke til at undgå. I stedet for at svare hende, nikkede jeg blot med hovedet, hvilket fik hende til at fortsætte.

”Synes du, at vi går for hurtigt frem?” hendes øjne borede sig ind i mine, dog var der der ikke noget alvor at se i dem længere. Det var noget andet, noget som jeg ikke kunne finde ud af var.

”Please sig, at du ikke har fortrudt, hvad der skete i nat,” sukkede jeg.

”Nej tværtimod, hvis jeg skal være ærlig, så var det en af af de bedste nætter i mit liv,” indrømmede hun, og et genert smil dannede sig på hendes læber.

”Jeg har det på samme måde,” anerkendte jeg. Forsigtigt fjernede jeg et hår fra hende ansigt og kørte det om bag hende øre, inden jeg blidt plantede et kys på hendes pande.

”Men forstå mig ret..” hun tøvede kort, inden hun fortsatte. ”Altså vi er jo ikke engang kærester så, hvad betyder dette?” spurgte hun og så på mig med et uklart blik. Selv kunne jeg godt forstå, hvorfor hun var forvirret, da jeg også selv var det.

”Er vi ikke en slags venner med fordele? Jeg mener, vi ligger jo ikke noget i det vel?” lige da orden forlod min mund, så fortrød jeg dem inderligt, og ønskede ihærdigt, at de ikke var blevet sagt. En klump dannede sig i min hals, da en lille tåre trillede ned af Skylars kind, som hun hurtigt prøvede at skjule ved at fjerne den med sin håndflade. 

Skylar vendte om på hælene og skulle til at forlade køkkenet, da jeg nåede at gribe fat i hende og trække hende tilbage til mig.

”Det var ikke meningen, at det skulle komme ud sådan,” undskyldte jeg hviskende. Jeg skulle lige til, at ligge mine arme omkring hende, da hun vred sig ud af mit greb. 

”Jeg tror, at vi skal stoppe, det vi har gang i,” snøftede hun, inden hun forlod køkkenet.

Kort efter kunne man høre hun forladte lejligheden, da døren smækkede i. Hun efterlod mig siddende uforstående på bar stolen i køkkenet, og jeg følte mig endnu mere ensom en nogensinde. Klumpen i min hals blev større, samtidig med at samvittigheden i mig voksede. Jeg havde såret hende endnu engang, og denne gang var jeg sikker på, at hun ikke ville komme tilbage. Det var første gang, jeg græd over en pige, da nogle få tårer banede sig vej ned af mine kinder. Jeg var verdens største fjols.

 

x x x

 

Dyt, Dyt, Dyt..

”Hallo det er Perrie.” kom det fra den anden ende af telefonen, da min bedsteveninde svarede på mit opkald. Jeg havde brug for nogle kvindelige råd, derfor havde jeg valgt at ringe min bedsteveninde op, for hvis jeg kendte en der var god til at komme med råd, så var det Perrie.

Jeg havde siddet på bar stolen siden Skylar havde forladt lejlighed, hvilket var længe efterhånden, dog havde jeg ikke kunne får mig selv til at flytte mig. Jeg havde siddet som lammet på den stol.

”Perrie, jeg har mistet hende, jeg sådan et fjols,” sukkede jeg ind i telefonen, mens jeg prøvede at holde de tårer inde der sad i mine øjne. 

”Hvad snakker du om, Harry?” spurgte Perrie uforstående gennem røret, og hvis jeg kendte min bedsteveninde ret, så ville hun lige nu sidde med forviringen malet i ansigtet.

Jeg fortalte Perrie, om alt der var sket mellem Skylar og jeg de sidste par dage. Jeg måtte indrømme at flere tårer trillede ned af mine kinder, mens jeg fortalte det hele, dog undlod jeg, at fortælle hende om væddemålet, da det ikke ville gøre gavn alligevel

”Jeg er verdens største idiot,” sluttede jeg af med, inden jeg ventede på et svar.

”Harry, du har jo følelser for hende.” Kom det hvinende fra min bedste veninde. Hende skingre stemme skar i øret på mig.

”Naaarh.. Tjo altså,” mumlede jeg, mens jeg prøvede at komme med en konklusion om, hvorvidt jeg var forelsket i Skylar eller jeg.

”Hvordan har du det når du er sammen med hende?” lød det spørgende fra min bedste veninde, og det var der jeg opdagede det. Alle de sommerfugle jeg fik i maven ved hendes tilstedeværelser og hendes berøringer. De eksplosioner der skete i min mave, hver gang hendes læber strejfede mine. Og den måde hun altid fik et smil på mine læber, når hun strejfede mine tanker.

”Åh nej Perrie, jeg er forelsket i hende,” sukkede jeg trist, da det alt sammen ville være for ingen nytte nu. Hun var væk og jeg ville nok ikke komme til at se hende igen. Jeg var forelsket i Skylar, og det var først nu, at jeg indså det. Jeg kunne ikke gå en dag uden at tænke på hende.

”Det er ikke sådan en slem ting, Harry,” opmuntrede Perrie mig, men hun skulle bare vide. At være forelsket i en, som man uanset hvad ikke ville kunne få, og så var det alt sammen begrund af et åndsvagt væddemål, som der i sidste ende var det der ville ødelægge alt. 

”Jo, for Jeg vil aldrig kunne få hende,” snøftede jeg. Da jeg ligeså stille indså, at det ikke ville kunne blive til noget mellem Skylar og jeg, begyndte tårerne at trille ustoppeligt ned af mine kinder. Tænk at jeg som en mand skulle side her og spilde mine tårer på noget, jeg hele tiden havde vidst, at jeg ikke kunne få. 

”Du bliver nød til at fortælle hende, hvordan du føler,” konstaterede Perrie. 

”Jeg kan ikke, det er for sent,” hulkede jeg grædende ind i telefonen.

Perrie og jeg talte længe, men det var først da jeg havde lagt telefonen på køkkenbordet, at alt passerede revy. Første gang jeg så Skylar til Taylors fødselsdag, hvordan jeg af ren fuldskab var stødt ind i hende efter, at jeg havde sagt ja til at deltage i det væddemål, Lucas lavede. Hele min tid med Skylar var, hvad der fyldte mine tænker. 

Jeg var fuldstændigt ligeglad med, hvordan jeg så ud, og at jeg stadig havde jogging bukser på, uglet hår og morgenånden, alt det var helt ligemeget, da jeg for op af stolen og skyndte mig ud til entréen, hvor jeg tog min jakke.

Jeg blev nød til at fortælle Skylar, hvad jeg følte, inden det ville være for sent.

Øv, det knuser mit hjerte, at de begge er kede, men det hjælper en smule, at vide Harry har følelser for Skylar. Hvad siger I?

Hvad synes I om dagens kapitel? Og hvad tror I, der kommer til at ske? Tror I, at Skylar tilgiver Harry endnu en gang, eller er det for sent?

Undskyld, at dagens kapitel kom så sent ud, men har haft travlt i dag.

Jeg håber I nyder jeg weekenden lige så meget, som jeg gør.

Karoline A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...