Mr. Heartbreaker | Harry Styles

Harry og hans venner er i den lokale bar, hvor Harry møder en pige. Men ikke hvilken som helst pige. Pigen som hedder Skylar Ross. Hurtigt laver Harry og hans ene ven en aftale om, at Harry kun har rundregnet 1 år til at score hende, kysse hende, gå i seng med hende og til sidst - knuse hendes hjerte. Skylar er ikke så let at score, så det bliver en udfordring for ham. Dog er der et spørgsmål. Kommer Harry til at klare opgaven eller taber han stort? Og hvad er straffen for at tabe?

161Likes
172Kommentarer
118732Visninger
AA

19. 18 | "Jeg har fortrudt det her, Harry."


Det blev morgen, det kunne jeg konstatere mig selv i, da solen blændede mig. Langsomt åbnede jeg mine øjne op og så med mine bitte små øjne, at det hvide gardin var lidt åbent. Forvirret skød jeg mine bryn op i vejret, da jeg lagde mærke til at mit værelse ikke så sådan her ud. Hvor var jeg henne?

Hurtigt satte jeg mig op og dækkede min overkrop til, jeg følte mig blottet. Måske lidt for meget blottet, når jeg ikke engang vidste hvorhenne jeg var.

Mit tøj og undertøj lå hulter til bulter rundt om sengen, jeg prøvede at få små glimt af nattens party, men det var som om at det var forsvundet, det eneste jeg kunne huske var min veninde og.. Harry.

Hurtigt spærrede jeg mine øjne op, da stedet så lidt bekendt ud, havde jeg valgt at smutte i seng med Harry? I en fart nåede jeg at få mit undertøj på og min kjole fra i går, håret var jeg lidt ligeglad med, jeg skulle bare hurtigt væk herfra.

Bare tanken om at jeg måske havde været i seng med Harry sendte mig mange signaler i kroppen, både positive og negative. Jeg var stadigvæk såret over ham, så jeg var måske ikke ved mine fulde fem i nat, siden dette skete.

”Hey, jeg kan se og høre at du er vågen,” lød det fra Harry, der kom gående med en bakke fyldt med nylavet morgenmad. Duften af maden fik min mave til at brøle højt, jeg tog mig kort til maven og nikkede kort over hans sætninger.

”Ja, og jeg er sulten,” svarede jeg ham hurtigt med et akavet smil. Stemningen mellem Harry og jeg var en anelse anspændt, jeg anede stadig ikke om jeg bare skulle smide det væk og starte på en frisk med ham.

Der var jo et eller andet ved ham, som kunne få mig til at smile. Når jeg bare så ind i hans øjne forsvandt alt, når han rørte mig føltes det som nye brandmærker på den gode måde, hans smil var virkelig tiltrækkende.

Hvad var det for noget jeg tænkte om lille Harry? Disse tanker burde slet ikke havde strejfet mig, jeg tog mig kort til hovedet og kiggede lidt på Harry, jeg følte, at jeg måtte få et svar omkring det der skete i nat.

”Harry… Hvad skete der i nat? Vi lavede ikke noget, vel?” spurgte jeg ham, mens jeg var hamrende nervøs for hans svar. Det værste kunne havde været at han sagde at vi havde været i seng sammen på den seksuelle måde, det var præcis det jeg frygtede en del for.

”Du kender vidst godt svaret,” svarede han kortfattet, han så kort ned mod jorden, men så på mig igen, inden han lagde bakken med morgenmad og drikkelse på natbordet. Jeg følte i kort sekund, at jeg kunne besvime, jeg bandede en del inde i mit hoved og havde næsten lyst til at slå mig selv, jeg skulle ikke i seng med Harry, når jeg ikke havde det bedste forhold til Harry lige for tiden.

”Åh gud!” udbrød jeg, hvorefter jeg så begyndte at gå lidt frem og tilbage, jeg følte mig lidt ulækker lige nu. Harry var kun min ven, ikke min ven med fordele. Jeg blev virkelig irriteret på mig selv over det faktum, at jeg havde været så dum og fuld, at jeg skred i seng med Harry, jeg kunne ikke engang huske, hvordan vores nat var sammen.

”Rolig nu, så slemt var det heller ikke,” Harry lød overraskende kølig og havde det fuldkommen cool med, at vi faktisk havde været i seng sammen, som om at det ikke gik ham på, som det gik mig på. Jeg sukkede dybt over ham og satte mig i hans seng uden at sige et eneste ord til ham.

”Skylar, du behøver ikke at overreagere på sådan en lille ting,” sagde han efterfulgt af et suk, der forlod hans læber. Jeg fik kort lyst til at pande ham en lammer.

”Nej siger du, vi er heldigvis ikke de samme personer, jeg vil ikke knaldes af en som jeg intet kan huske næste dag!” udbrød jeg virkelig dramatisk.

”Plus vores lille venskab hænger på en virkelig tynd tråd,” tilføjede jeg kort tid efter.

Harry sendte mig et blik der var fyldt med forvirring, han lignede en som ikke anede om han skulle smile eller græde. Jeg lagde hovedet kort på skrå, idet jeg skød mit ene bryn op i vejret.

”Jeg har fortrudt det her, Harry,” peb jeg, hvorefter mine vanddråber var på vej og jeg var på kanten til at tude som en lille tøs. Aldrig havde jeg drømt om at smutte i seng med Harry, for at glemme hele vores intime nat. Jeg ville gerne huske alt, jeg ville gerne have et par minder om de forskellige nætter.

”Du har fortrudt det?” gentog han, idet han kort kløede sig selv på hagen. Han kiggede lidt sørgemodigt hen mod mig, hvorefter han fjerede blikket væk fra mig. Bare at han så væk gav mig en dårlig samvittighed, gav mig store knuder inde i maven.

”Ja, jeg kan intet huske,” hviskede jeg næsten, mens jeg kort fægtede med mine arme, da jeg fortalte ham det. Jeg følte mig som en dum idiot, der var ivrig på at smutte i seng med en, for at fortryde det dagen efter. Dette var blot en typisk Skylar ting.

”Okay for det første, tag det fuldkommen med ro, for det andet, vi var begge lidt fulde og skred i seng sammen, den del sker, når man er beruset og ikke kan tænke klart,” mumlede Harry, han lød næsten helt pædagogisk over sine ord, hans ord fik mig desuden til at smile lidt, da han havde ret. Der skulle to til at danse tango, ergo vi var begge to skyld i at vi skred i seng sammen.

”Og den tredje?” spurgte jeg ham med et kækt smil.

”Spis din morgenmad,” svarede han kort, hvorefter han tog bakken med morgenmad og lagde den på sengen. Morgenmaden så faktisk meget lækker ud, min mave larmede dog ikke mindre af den grund, derfor var jeg hurtig til at snuppe noget mad og spise lidt efter lidt.

”Jamen dog, der er vidst en der er virkelig meget sulten,” smågrinede han, idet han kort blinkede med det ene øje, hurtigt stoppede jeg med at spise og se undrende på ham.

”Bare stop dig selv og spis,” røg det flabet fra mig, inden jeg begyndte at spise igen. Vores første morgen sammen efter noget var underligt og det samme var stemningen også.

 

x x x

 

”Harry, jeg plejer normalt ikke at hænge ud med mine engangsknald,” fortalte jeg ham med et grin, lige nu var Harry og jeg inde i hans stue. Jeg fik lov til at låne bruseren og det samme med hans tøj, jeg var lige nu i hans t-shirt som var lidt lovlig stor til mig, men jeg var også meget spinkel.

”Det plejer jeg heller ikke,” grinede han, idet han begyndte at fråde flere chips. Harry havde fortalt mig, at han normalt plejede at få en af de sygeste lyst til usundt mad hele dagen, så han var godt og grundigt i gang med at æde sig tyk og fed i sin anden pose chips, mens jeg bare drak noget kaffe.

”Jeg håber, at det er okay, at mine venner snart kommer på besøg,” mumlede han lavt med munden fyldt af chips, jeg kunne lige og lige forstå det han sad og sagde til mig.

”Øh det er vel okay,” svarede jeg kort, inden jeg tog endnu en tår af kaffen, som gav mig lidt mere energi. Jeg følte, at jeg havde i den grad brug for mere energi, jeg var fuldkommen smadret.

”Er du stadigvæk smadret efter du fik en smagsprøve af mig her i nat?” lød hans flabede spørgsmål. Jeg fik næsten kaffen galt i halsen, da han spurgte mig om det. Hårdt hostede jeg, derefter for at give Harry en lammer på armen, han ømmede sig og jeg smilede tilfreds over slaget.

”Nej, du er ikke grunden til at jeg er smadret,” svarede jeg med et stort flabet smil. Jeg fjernede blikket væk fra ham og fulgte med i fjernsynet igen, jeg kunne ikke engang huske titlen på denne her film vi sad og så.

Inden Harry nåede at komme med endnu en flabet kommentar bankede det på døren, jeg blev siddende i sofaen, da jeg vidste, at hvis jeg smuttede derhen og åbnede døren for Harry, så ville hans venner få mistanke omkring det her.

Harry forstod mine signaler, så han rejste sig op og gik langsomt hen mod hoveddøren. Flere stemmer dukkede frem og et par grin kom skam også. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg selv ville have det lige nu, jeg sad i hans sofa i kun t-shirt og og nøgne ben. Hurtigt tog jeg fat i et tæppe og puttede mig ind i det.

”Skylar?” lød det overrasket fra Perrie, der kom gående hen mod mig, mens hendes smil blev større og større. Hurtigt var hun ved siden af mig og gav mig et varmt knus. Jeg lukkede kort mine øjne i og kiggede bare på hende.

”Hej Perrie,” hilste jeg lidt akavet. Resten af flokken kom og så mindst lige så overrasket ud som Perrie også gjorde, da hun trådte ind i stuen.

”Drenge.. Stop med at stirre sådan der på mig,” sukkede jeg lavt, idet jeg fjernede blikket og fumlede lidt med min mobil telefon. Niall rømmede sig en smule og smed sig ned ved siden af mig.

”Velkommen til Harrys bygning, hvor alt magien sker,” jokede han, jeg slog ham kort på armen og sendte ham straks et dræberblik, jeg var virkelig ikke i humør til latterlige jokes.

”Av,” kort lavede han en trist grimasse, men begyndte så at grine lidt. Jeg forstod ham altså ikke lige i dag, hvad i alverden var der galt med Niall?

Uden at sige noget til de andre, så gik jeg ind mod badeværelset med tæppet knuget ind mod min krop, jeg ville tjekke om min kjole var blevet tør nu, da den blev smidt til vask og tørre. Kort lukkede jeg mine øjne i og sukkede kort.

Hurtigt var jeg endt der og tjekkede kort kjolen og den var ikke helt tør endnu. Et tungt suk forlod mine læber, idet jeg lænede mig tilbage mod væggen. Langsomt lukkede jeg mine øjne i, indtil en person bankede kort på døren. Kort rettede jeg blikket hen mod døren og der stod Perrie med et lille smil.

”Er du okay, søde?” hendes bekymring fik mig til at trække en smule i smilebåndet, det gav mig lidt varme i kroppen at hun var sådan en bekymrende person. Her stod jeg og tvivlede lidt på, hvad jeg skulle svare hende. Det endte med et lille nik.

”Jeg er okay,” svarede jeg kortfattet.

”Nialls kommentar var skam heller ikke særlig sød,” mumlede hun lavt, hvorefter hun tøvende gik hen mod mig og gav mig endnu et varmt kram. Jeg lukkede kort mine øjne i og begyndte at tænke over hans ord. Havde Harry mange kvinder med hjemme, siden han smed den kommentar i fjæset på mig? Jeg følte mig helt udnyttet og ubrugelig.

”Skal jeg smække Niall en lammer?” spurgte hun med en drilsk stemme, jeg rystede grinende på hovedet over hendes spørgsmål. Bare fordi Niall lige fyrede den kommentar afsted, så betød det skam ikke, at han skulle straffes for det.

”Han behøver skam ikke at straffes,” mumlede jeg lavt mod hendes ene skulder. Hun nussede mig stille på ryggen som fik mig til at føle en slags tryghed i hendes arme. Perrie var desuden også en af mine gode veninder fra Harrys omgangskreds.

”Er du sikker, søde?” endnu en gang nikkede jeg på hovedet, da jeg var sikker i min sag.

”Hundred procent sikker,” fnes jeg kort, inden jeg sendte hende et venskabeligt smil. Perrie forstod mig virkelig i punkt og prikke og jeg nød hendes selskab og støtte i godt og vel alting.

”Hvorfor var du herinde?” spurgte hun mig så efter lidt stilhed, jeg bed mig kort i underlæben inden jeg kiggede på hende igen, hendes arme var kommet væk fra min krop.

”Vasketøj, Harry vaskede min kjole, så jeg skulle bare se om den var blevet tør nu,” svarede jeg lavmælt. Perrie gav kort min ene skulder et blidt klem, mens hendes venskabelige smil var på hendes perfekte læber som havde fået den mørke røde farve læbestift på.

”Aha, blev din kjole lidt beskidt til festen da?” spurgte hun mig igen om, og igen nikkede jeg, den blev faktisk beskidt.

”Folk havde spildt drinks ud over mig,” sukkede jeg lavt, inden jeg vendte blikket ned mod jorden.

En person rømmede sig henne ved døren, og straks vendte både Perrie og jeg blikket hen mod døren. Ingen anden end Harry stod der og smilede lidt. Perrie sagde at hun smuttede ud til at andre, og efterlod mig alene med Harry. Hvorfor endte Harry og jeg næsten altid alene?

”Hey,” hilste han med stadig det lille smil. Stille og roligt gik han mig i møde, jeg lagde hovedet lidt på skrå, mens jeg havde tæppet om min krop, for at få lidt varme.

”Hej,” mumlede jeg lavt.

”Er du okay, Skylar?” spurgte han mig om. Et suk forlod mine læber. Først spurgte Perrie mig om det og nu Harry, endnu en gang nikkede jeg over det spørgsmål.

”Jeg har det fint..”

”Du ligner ellers ikke en, som er helt okay,” konstaterede Harry, idet han langsomt løftede min hage op. Han kiggede mig dybt ind i mine øjne, direkte ind i min nøgne sjæl. Jeg sank en klump ned, hans nærvær gjorde mig lidt nervøs, jeg mærkede et par sommerfugle baske inde i min mave, når han rørte ved mig, kort sagt – hans berøring gjorde mig skør.

”Men det er jeg,” svarede jeg helt køligt, jeg klappede ham kort på kinden og fik et lille smil på læberne, da han lavede kort en grimasse.

”Ikke klappe på en lækker steg,” drillede han og grinede kort over sin sætning, jeg stod her og smilede svagt over ham.

Vores forhold var faktisk blevet bedre, da vi havde snakket om vores problemer, så vi var faktisk blevet gode venner igen, det var det Harry fortalte mig, vi var gode venner, kun det, intet andet.

Stemningen mellem os ændrede sig hurtigt, da vores øjenkontakt hurtigt blev mere intimt og fyldt af savn, kærlighed og en del blandede følelser. Havde Harry mon et par klemte følelser for mig, som jeg havde lidt for ham?

Langsomt lukkede jeg mine øjne i, da han blidt pressede sine læber mod mine. Næsten altid når stemningen var anderledes, så drillede vi enten hinanden eller små kyssede vi. Forsigtigt klemte jeg ham blidt ind mod min spinkle krop, inden han søgte efter tilladelse til at udvikle kysset.

Blidt udviklede jeg kysset som jeg roligt nød, jeg søgte efter tryghed og Harry klarede det meget godt. Trygheden kom frem og jeg var tilfreds.

Hurtigt fik jeg mine læber tilbage, da jeg kom tilbage til virkeligheden. Hvad havde vi gang i? Vi var kun bedste venner. Overrasket stirrede jeg på Harry, som så mindst ligeså overrasket ud, som jeg selv gjorde.

”Det må du virkelig undskylde,” undskyldte han, mens han sendte mig et undskyldende smil.

”Jeg kunne ikke lade være, dine læber så meget indbydende ud,” indrømmede han kort tid efter, mens hans kinder begyndte at blive lidt røde. Harry Styles rødmede foran mig.

Uden at svare ham, lænede jeg mig fremad igen og smeltede vores læber sammen igen.

Så kom der endnu et kapitel!

Hvad tror I? Tror I at deres forhold på venne-planen lykkes eller mislykkes?

Og hvad tror I om dem? Vi ved jo, at der altid vil ske et eller andet, når der er blandede følelser på spil.

Og hvad med Harry? Og hvad med væddemålet?

Tak til jer, som læser med. Det betyder alverden for os! 

Hilsen Louise

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...