Mr. Heartbreaker | Harry Styles

Harry og hans venner er i den lokale bar, hvor Harry møder en pige. Men ikke hvilken som helst pige. Pigen som hedder Skylar Ross. Hurtigt laver Harry og hans ene ven en aftale om, at Harry kun har rundregnet 1 år til at score hende, kysse hende, gå i seng med hende og til sidst - knuse hendes hjerte. Skylar er ikke så let at score, så det bliver en udfordring for ham. Dog er der et spørgsmål. Kommer Harry til at klare opgaven eller taber han stort? Og hvad er straffen for at tabe?

162Likes
172Kommentarer
122959Visninger
AA

14. 13 | "Det er for sent, jeg har en anden."


Jeg måtte indrømme, at jeg var en smule forvirret, da jeg slog min øjne op denne morgen, for jeg lå ikke i min egen seng, og det var ikke min egen dyne der dækkede min krop. Jeg havde stadig den t-shirt på, som jeg dagen forinden havde haft på. Jeg så hændelserne fra i går aftes for, hvor Skylar direkte havde tilbudt mig, at jeg kunne sove i hendes seng sammen med hende, hvis jeg ville. Det overraskede mig stadig, at hun frivilligt ville sove i samme seng som mig, da vi jo ikke var kommet så godt ud af det med hinanden i starten. 

Dog tror jeg, at hun mente det oprigtigt, da hun skrev til mig aftnen inden, at hun fortrød, hun ikke havde havde taget i mod mine støtte. Jeg vente mig om på siden, så jeg lå med front mod Skylar, da et lille sødt grynt lød fra hende. Hun sov stadig helt roligt, hendes øjne var lukket og hendes hår lå pjusket omkring hendes ansigt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at Skylar ikke var en af de personer der så godt ud når hun sov, for det gjorde hun bestemt.

Jeg håbede inderligt at Skylar og jeg kunne starte forfra, og måske vi kunne bygge et venskab op. Jeg vidste dog godt, at det ikke var et venskab med hende der skulle til, før jeg kunne vinde væddemålet, det var mere end et venskab, men personligt ville jeg ikke være andet end venner med Skylar, for jeg kunne jo kun lide hende på en venskabelig måde. Alligevel vidste jeg, at lige så snart Skylar fandt ud af væddemålet ville der ikke være noget et venskab længere. Jeg måtte fokusere på væddemålet og lukke alle andre følelser omkring Skylar ude, hvis jeg ikke ville løbe nøgen rundt i byen.

Efter nogle minutter, hvor jeg kun havde ligget og beundret Skylar der sov, valgte jeg at stå op. Jeg svang mine ben udover senge kanten og lod mine tå spidser snitte gulvtæppet, inden jeg rejste mig og trådte ned på de behagelige gulvtæppe. Jeg bevægede i mig rundt i værelset, mes jeg ihærdigt prøvede at finde mine bukser, dog var det en smule svært, da jeg ikke kunne se særlig meget, kun en enkel solstråle stod gennem det sorte gardin. Jeg ville helst ikke trække gardinet for, da jeg ikke ville risikere at vække Skylar. Da jeg efter lang tids søgen endelig fandt min cowboy bukser, tog jeg dem på og gik ud i stuen.

”Godmorgen!” en ikke nær så velkendt stemme lød bag mig, da jeg trådte ind i stuen, hvilket fik mig til at springe fyrre centimeter op luften. Jeg tog mig lettet til brystet, da jeg vendte mig om og opdagede, at det blot var Dylan der sad i sofaen begravet i sin mobil.

”Åh det var bare dig,” stønnede jeg lettet. Jeg gik hen til sofaen, hvor jeg satte mig ved siden af Dylan. Dylan lod ikke til at bemærke min tilstedeværelse, da han stadig sad med hovedet ned i hans telefon. Fjernsynet i den lille stue viste en fodboldkamp, som jeg hurtigt blev optaget af.

”Kan du lide hende?” spurgte Dylan pludseligt, da vi havde siddet i stilhed et par minutter, hvor lyden fra fjernsynet var det eneste der sagde noget.

”Lide hvem?” spurgte jeg forvirret, selvom jeg godt vidste hvem han mente.

”Skylar,” svarede han kortfattet. Jeg trak på skulderen, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Skylar og jeg var jo knap nok venner, hvilket gjorde spørgsmålet en smule sværere at besvare. Altså Skylar var en sød pige, men jeg tror ikke jeg kunne se nogen fremtid med hende, hvilket nok var begrund af væddemålet Lucas havde sat i gang.

”Altså vi er knap nok venner,” svarede jeg sukkende. Det gik op for mig, hvor forkert denne udtale lød, da det virkede som om, at jeg ikke brød mig om Skylar.

”Hun er da en sød pige, og smuk er hun også, men jeg tror bare vi er kommet forkert ind på hinanden,” skyndte jeg mig at rette det til.

”Skylar har svært ved at lukke nye personer ind i hendes liv, og jeg ved, at hun kan virke som den største kælling, men sådan er hun ikke, når hun lukker en ind,” forklarede Dylan forstående. Jeg nikkede forstående, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare.

”Jeg vil bare ikke hun bliver såret, efter alt hun har været gennem med hendes tidligere kærester,” fortsatte han, mens han kiggede ned på sine hænder der lå foldet i hans skød.

”Jeg kunne aldrig finde på at såre hende,” svarede jeg kold hjertet, da jeg vidste det var løgnen. I sidste ende ville jeg komme til at såre hende, når hun fandt ud af væddemålet. Jeg følte mig virkelig som verdens ondeste person, hver gang jeg tænkte på væddemålet. Tildels forstod jeg ikke, hvordan jeg kunne kigge mig selv i øjnene.

”Godt,” svarede han endnu engang kortfattet. Dylan trak sin mobil op af lommen og begravede sig igen i den, hvilket fik mig til at se videre på fodboldkampen, hvor den nu stod et nul til Manchester United.

Døren til Skylar værelse gik op, mens en knirkende lyd fra fyldtes i stuen, og ind kom en gabende Skylar med morgen hår. Hun havde en alt for stor hvid t-shirt på der gik hende til lige under numsen. Jeg måtte indrømme, at selvom nogle ville mene at hun så forfærdelig ud, så ville jeg mene, at hun var det smukkeste morgen menneske i verden.

”Godmorgen grimme,” grinede Dylan, mens han lavede en grimasse, da han åbenbart synes det var vild morsomt, hvordan Skylar så ud. Skylar rullede med øjnene og gav ham fingeren, mens hun fortsatte ud i køkkenet.

Kort efter kom Skylar tilbage med et glas appelsinjuice i hånden, som hun placerede på sofabordet, mens hun satte sig mellem Dylan og jeg. Hun lænede sit hoved op af min skulder, hvilket overraskede mig en smule. Dylan kiggede smilende hen mod os og rejste sig derefter fra sofen.

”Jeg går i bad,” fortalte Dylan, inden han efterlod os alene i stuen.

Jeg kiggede ned på Skylar der lå og halv sov på mine skuldre, eller hendes øjne var i hvertfald lukkede. Jeg beundrede hendes ynde, som hun lå der helt uden at bevæge sig. Jeg bevægede mig en smule for at sidde mere behageligt i sofaen, da Skylar slog øjnene op og kiggede forvirret på mig.

”Var jeg faldet i søvn igen?” spurgte hun forundret. Hendes øjne dannede to smalle streger, samtidig med at de så meget trætte. Jeg svarede hende, ved et nikke et par gange med hovedet.

”Netflix and chill?” spurgte jeg, og et svagt grin undslap mine læber. Det var nu blevet Skylars tur til at nikke, som hun ivrigt gjorde for at signalere, at hun gerne ville se Netflix.

 

x x x

 

Skylar og jeg var i gang med vores tredje film, eller det vil sige jeg var i gang med at se den tredje film, for Skylar var endnu engang faldet i søvn, denne gang var hun dog faldet i søvn med hendes hovedet i mit skød. Selvom vi ikke havde snakket så meget den dag, mest fordi Skylar havde sovet, var det alligevel rart at være i Skylars selvskab, uden at vi var flabet overfor hinanden.

Rulleteksterne i den tredje film var begyndt at ruller ned gennem skærmen, da dør klokken lød ude fra entréen. Forsigtig rejste jeg mig fra sofaen, og sørgede for, at Skylar ikke mærkede, jeg rejste mig. Inden jeg gik ud til entréen, lagde jeg et tæppe over hende.

Helt uden at tænke over hvem det kunne være der bankede på, da jeg regnede med at det var Dylan der var komet hjem fra indkøb, åbnede jeg døren. Det gav mig et lille chok, da det ikke var Dylan, der stod i opgangen, men en mand der så ud til at være på min alder. Han var høj, muskuløs, mørkhåret og så havde han mørke øjne.

”Er Skylar her?” spurgte han og bøjede sig en smule til siden, så han kunne kigge indover min skulder.

”Hvem er du?” jeg valgte at ignorere hans spørgsmål, da jeg helst ville sikre mig, at det var en Skylar kendte og ikke en eller anden voldtægtmand. Jeg ville selvfølgelig også vide, hvem han var, da jeg var en smule nysgerrig.

”Nick,” jeg fik svar på mit spørgsmål, dog var det ikke det ikke den mørkhårede mand der svarede mig, men en velkendt stemme der lød bag mig. Jeg vendte mig om, og mit blik mødtes med Skylars. Hendes øjne udstrålede frygt, og hun rystede en smule, da hun så Nick .

”Skylar,” svarede Nick tilbage med et skævt smil på hans læber.

”Hvad vil du mig?” spurgte Skylar ham med en dirrende stemme. Hun prøvede at lyde hård dog var det tydeligt at høre, hvor bange hun var i hendes udtale.

”Jeg er kommet for at bede dig om en chance til,” svarede Nick. Det gik stille op for mig at Nick var den mand, Adelina gik i seng med samme aften, Skylar og jeg mødtes.

”Det er for sent, jeg har en anden.” svarede Skylar og kiggede sørgmodigt. Jeg vidste Skylar ikke var tryg ved denne situation, dog vidste jeg ikke på nuværende tidspunkt, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste heller ikke om det var sandt, hvad hun fortalte, om at hun havde en kæreste, for det ville ødelægge væddemålet.

”Hvem?” spurgte Nick undrende.

”Harry,” svarede hun hurtigt og kortfattet. En mærkelig følelse gik gennem min krop, da hun omtalte mig som hendes mig som hendes, dog vidste jeg, at det bare var for at få Nick til at gå.

”Jeg ved, at du lyver,” svarede Nick hårdt, mens han kiggede indtrængende på hende.

”Bare gå, Nick,” svarede Skylar hårdt og prøvede at gemme sin frygt bag en hård facade. Selvom Skylar havde bedt Nick om at gå, blev han stående uden at sige noget på dørtrinnet ind til entréen.

”Hørte du hende ikke, hun sagde at du skulle gå?!” råbte jeg højt af ham, da han ikke forlod lejligheden efter et par minutter. Nick så ikke ud til at høre efter hverken Skylar eller jeg, da han blev stående uden at røre sig.

Det irriteret mig, at Nick ikke flyttede sig, så jeg kunne lukke døren. Spontant valgte jeg at skubbe Nick væk fra dørtrinnet, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, da han knyttede en næve og fyrede den med ti kilometer i timen lige ind i mit ansigt, hvilket nok ville give mig et blå øje. Af ren agressivitet valgte jeg fare på ham, så det udviklede sig til en slås kamp.

”STOP DRENGE!” kunne jeg høre, Skylar råbe panisk bag mig, da vi stod i opgangen og sloges. Grundet Skylars paniske råb valgte jeg at trække mig fra slåskampen. Jeg skyndte mig ind i lejligheden og lukke døren bag mig.

”Er du okay?” spurgte Skylar og kiggede chokeret på mit ansigt, hvor blodet løb ud af min næse. Vi gik ind i stuen sammen, hvor Skylar fandt et stykke papir, som hun holdte op mod min næse.

”Du behøver ikke kæmpe mine kampe,” sagde hun efter lidt tid i stilhed, hvor vi ikke havde sagt noget. Jeg kiggede op på hende, da jeg sad ned på en stol, mens hun stod foran og trykkede et papir mod min næse. Vores øjne mødtes og alt omkring os stod stille.

”Men jeg vil gerne gøre det for dig,” svarede jeg hende og sendte hende et svagt smil.

 

x x x

 

Det var blevet sen aften, og jeg var stadig ikke forladt Skylars lejlighed, da jeg helst ikke vil have hende til at være alene. Dylan var efter, han kom hjem efter indkøb tage hen til en af hans venner der boede her i Manchester, så jeg som sagt blevet hos Skylar.

”Hvad har Nick gjort dig?” spurgte jeg, da vi sad i sofaen og så et dødssygt tv program.

”Ikke noget,” svarede hun ligegyldigt og stirrede tomt ind i fjernsynet. Jeg vidste at han havde gjort hende noget, ellers havde hun ikke været så bange, da han kom tidligere.

”Jeg ved han har gjort dig noget, ellers ville du ikke være så bange.” Jeg kiggede melidenhedsfuldt på hende, for at vise hende at hun ikke skulle skamme sig over det.

Skylar tog en dyb indånding. ”Han har slået mig.”

Yaay, så kom endnu et kapitel.

Lad os vide hvad i synes om den so far? 

Synes i at Harry overreagerede, da Nick ikke ville forlade lejlighed? Og hvad tror i der sker nu, hvor Skylar har fortalt Harry om sin fortid med Nick?

Jeg håber i nyder jeres weekend, og jeg håber i får en god jul

Karoline A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...