Labyrinten

Bidrag til konkurrencen om ensomhed. Det er noget i stil med et one shot.

1Likes
3Kommentarer
136Visninger

1. Labyrinten

 

Jeg troede, at Ensomheden var et fristed, et tilflugtssted. Jeg regnede med, at jeg kunne flygte fra problemerne, men nej. Ensomheden er værre. Den fanger dig i sit spind, som var du en forvirret flue, der faldt i edderkoppens fælde. Jeg var ikke forvirret, jeg vidste, hvad jeg ville, derfor er den så svær at komme ud af. 

Du er aldrig alene, også selvom du tror, du er. Ensomheden er altid lige om hjørnet i den store labyrint. Stemmerne forfølger den. Jeg er fanget i Ensomheden, og Ensomheden er fanget i mig. Jeg kan ikke lade den gå. Den giver mig smerter, smerter så uudholdelige, at jeg ikke længere kan finde kræfterene. Kræfterne til at tro, at jeg nogensinde vil slippe væk. Ud af det helvede der finder sted i mit sind, men hvor er udgangen? Alle veje fører til en endnu en blind vej eller Ensomhedens skjul. Den gemmer sig i min fantasi, den vil have mig til at tro, at jeg er alene, men jeg vil aldrig være alene. 

Jeg kan knap nok bevæge mig. Mine øjne farer frem og tilbage, for at undgå smerten. Et lys skære i mine sarte øjne. Øjne der har vendt sig til mørket. Jeg prøver at se hvad der er bag lyset. Håbet stiger en smule, og jeg bruger de sidste kræfter på at bevæge mig derhen. Jeg stikker hånden frem mod lyset, da det langsomt forsvinder. Tilbage står endnu en blind vej. Jeg kan hører latteren runge. Jeg falder til jorden med en sidste tanke.

 

Jeg vil aldrig være alene. 

Jeg har Ensomheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...