Hun skriger, hun smiler, hun flygter

Hun er træt af at ånde alene. Så til sidst lader hun være. // til ensomhedskonkurrencen

11Likes
16Kommentarer
424Visninger
AA

1. Hun skriger, hun smiler, hun flygter

Hendes trin runger i intetheden
For hvert skridt hun tager
Borer skårerne fra noget
der engang var smukt
Sig op gennem hendes fødder

 

Hun skriger
At hun ikke hører til i denne verden
Men der er ingen, der hører hende
Ingen til at sige hende imod

 

Gennem ingenmandslandet
Messer hun for sig selv
At hun klarer sig bedst alene
At det hele nok skal gå

 

Hun smiler til dem
Trods hun ikke har grund til at smile
Naivt håber hun
At smilene en dag vil være andet
End et våben mod dæmonerne

 

Hun flygter fra mørket
Men skyggerne overhaler hende
For i dem er det eneste sted
Hun kan kalde hjem

 

De lytter ikke, når hun taler
Så hun tier og skærer ordene
Steder, der alligevel er visnet
Og håber de en dag vil se dem

 

Hun er træt af at ånde alene
Så til sidst lader hun være 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...