Just me!

Jeg er Sofie, mit liv er ikke spor nemt. Jeg er en teenager under ombygning, og det er aldrig helt nemt. Jeg elsker og sige min mening, og jeg gør det ofte. I mit hoved sker der en masse ting. Fx, hvor koldt skal der være, før verdens have fryser til is? Eller, Hvorfor bliver jeg ked af det, over det? En masse ting. Jeg har altid lukket mig inde, mine følelser betød ikke noget. Før nu. Det her er mit liv, helt uden hæmninger



(Det er vel mit bidrag til den der dagbog konkurrence)

3Likes
7Kommentarer
1438Visninger
AA

9. School

School

*School may be hard, annoying, and irritating. But admit it. You're going to miss it when it ends*

 

Skolen begynder på mandag, og hvis jeg skal være ærlig. Gider jeg faktisk ikke og i skole, sådan helt seriøst. Ikke fordi de mobber mig, eller noget. Jeg gider bare ikke. Hvorfor skal man stå så tidligt op, for at tage ned, og først rigtig lære noget klokken 10? Jeg forstår det virkelig ikke.

Okay, nu smider jeg alle kortene på bordet. Når jeg tænker over det, skal hele mit liv være sådan her. Stå tidelig op, skole/arbejde, hjem, mad, sove. Igen og igen, det sgu da dødsygt. Hvem gider og leve sådan et liv?
Jeg har 4 heste, og jeg elsker dem overalt på jorden. Jeg rider selv to, men hvis jeg skal være ærlig, har jeg ikke overskuet til det. Som man kan læse i første kap, har jeg det ikke som en bi i en blomst. Jeg for det fysisk dårligt, når jeg tænker på at skulle i skole, eller når fredagen kommer. Og jeg føler, at hvis jeg ikke for noget hjælp, går jeg psykisk ned. Mine venner forstår det ikke, min familie de vil ikke forstå det. Måske er jeg lidt bange for at sige det til dem. Jeg er bange for, at de vil grine af mig, og fortælle mig at jeg SKAL i skole. Jeg elsker mine venner, og den skole jeg går på er super god. Men med den nye reform, er alle de timer, for meget. 

Jeg sad nytårs aften, min søster var til fest, og mine forældre var ude og ryge. Jeg sad ved spisebordret, og ventede på de kom ind igen. jeg sad og tænkte på, at de snart vil være mandag. Og jeg skulle i skole igen, jeg fik så den her underlige fornemmelse i maven. Og begyndte at hypper ventilere, der lå heldigvis en pose ved siden af mig. (jeg har set på film, at vis det sker, skal man ånde ned i en pose) Så det prøvede jeg, det virkede, og jeg faldt ned igen. De var ikke kommet ind endnu, og det skete igen. 

Jeg kan godt lide at lære noget, men det er blevet for meget. Jeg kan ikke kapre mere, jeg går SNART psykisk ned

Jeg har brug for hjælp

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...