Samuel

Lyden af de løbende skridt fortæller mig at de er lige bag mig... Men jeg har lovet Samuel ikke at blive fanget...
Samuel er en fortælling om angsten for at miste sin fornuft og om en fortid der bærer præg af noget, man ikke ønsker at vide noget om
//Deltager i Maze Runner-konkurrencen, mulighed tre\\

15Likes
17Kommentarer
612Visninger

2. .

Samuel

"Kvas, krusj, knæk, BANG, svussh." Bladene under mine fødder knaser, mens jeg løber, og de lavthængende grene fra birketræerne svirper mig i øjnene. Dagen er ved at gå på hæld, men jeg ænser knapt skumringen, kun de løbende skridt bag mig. Jeg erindrer Samuels stemme: "Bare følg mig og løb, som om dit liv afhænger af det. For det gør det." Sådan sagde han. Et øjeblik efter kom de. Jeg tøvede et sekund, kiggede på Samuel og begyndte at løbe. "Du kan ikke undslippe os. Du kan måske lægge os bag dig, men vi vil altid indhente dig." Ekkoet af forfølgernes rungende stemmer giver genlyd i hele skoven. Jeg løfter benene i en unaturlig vinkel for at komme over en sten, men falder i forsøget. Bum, så ligger jeg der i skovbunden.

Forfølgerne er indhyllet i sorte frakker, dækket fra top til tå i mærkevarer og pelse. Jeg forsøger at komme i tanke om de seneste hændelser. Det sidste jeg husker, fra mens jeg stadig levede et næsten normalt liv, er, at jeg navngav mine ting for at kunne huske dem i fremtiden. Oscar, min gule teddybjørn, Mia og Maya, mine løbesko og Ida, min seng. Jeg kunne blive ved.

Samuel delte nogle gange sine tanker med mig. "Gad vide, hvad de har under frakkerne?" spurgte han mig. Jeg kunne ikke give ham et svar. Kunne jeg kommunikere med ham nu, mens jeg ligger her, havde jeg haft et svar. "Jeg tror, det er ganske almindelige, skrøbelige væsener," ville jeg sige. Egentlig er det vel ikke rigtige væsener, og frakkerne er nok heller ikke eksisterende. Jeg tror, det hele er tankespind. Men Samuel fortalte mig, at hjernen ikke kan opdigte mennesker, du ikke har set. Du kan heller ikke drømme om ukendte personer. Måske er du bare gået forbi dem på gågaden, måske har de siddet i bilen ved siden af dig i et lyskryds. Men de eksisterer i virkeligheden.

Samuel ved mange ting. Men jeg tror, han er blevet fanget af frakkevæsenerne. Mærkedyrene, som han kalder dem. Men jeg er klogere. Jeg ved, hvad deres sande identitet er. Jeg ved, at frakkemændene er minder. De gemmer sig bag opsatte facader, men de er der, og de vil indhente dig. De har indhentet Samuel. De har ikke slået ham ihjel, ikke gjort ham noget, men de har styrket ham.

Jeg navngav jo mine ting. Jeg navngav også min fornuft.

Den hedder Samuel.

- Mia Cecilie Pedersen

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...