Kan tanker slå?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2015
  • Opdateret: 18 sep. 2015
  • Status: Igang
Om hvor meget en lille sætning kan fylde.

1Likes
0Kommentarer
204Visninger
AA

2. Jeg er vil ikke mere...

En ny dag begynder. En ny dag med sang, leg, skole, grin og venner, men ikke for mig. Jeg har sovet dårligt. Jeg drømte at jeg var alene hjemme, alt var som det plejede. Det hele var - tilsyneladende- godt. Men så hører jeg en lyd, og jeg står lige pludselig i Mors værelse. Hun lægger i sengen med hoved vendt mod puden, jeg siger hendes navn men det er ligesom om der ikke går lyd igennem, intet signal. Jeg lister hen til hendes alt for store seng, hvor far burde ha' ligget, og kigget ned på min mor. Nu vender hun ansigtet mod mig. Hendes ansigt er opløst i tårer, og hendes makeup er udover det hele.

Så vågner jeg. Min følelse af tristhed er ved at ligge sig ned igen. Opdager at klokken har ringet ind, og min alt for friske lærer træder ind i rummet," nå, det var den novelle vi kom fra?!". Novellen. FUCK! Nå men jeg kan vel altid finde på et eller andet sjusk, og håbe på at han ikke ligger mærke til    noget. "Altså det er jo en kort dag idag, har i set at i kun har en vikartime efter det her?", vi var i dybt chok. Det kan jo betyde jordens undergang, at lade 25 børn få tidligt fri fra skole.      Det sætter skub i ballade-hormonet som oftest drænes med alderen, men lige nu er vi propfuldt af det og det bliver ikke let for vikaren.

Timen går roligt, eller ihvertfald den med vores rigtige lærer. Vi udsætter nemlig vores vikar med et show, som er kommet helt af sig selv.

Han bad selv om det.

Regel 1:

Fortæl ALDRIG at det er din første dag som vikar, det vil sætte ballade-hormonet igang og det er det sidste du vil. Du vil blive udsat for dumme spørgsmål, pranks, uro og ikke mindst kaos.

Regel 2:

Fortæl ALDRIG, at læren ikke har lagt noget eleverne skal lave! Der vil du blive udsat for en tsunami af hunde øjne, som vil tigge og bede og at se en film. 

Regel 3:

Du skal ALDRIG bede om hjælp til at finde rundt på gangene! Der vil sikkert være to nogenlunde artige børn. ARTIG MIN BARE! DER FINDES IKKE ARTIGE BØRN! Du vil blive vildledt på gangene og de vil vise dig den nok største omvej i historien. 

Denne vikar, overtræder SAMPIGE reglerne!

Hvor dumt kan man være? Og nu skulle man tro at jeg kunne få et lille ondskabsfuldt smil frem på læben, nu skulle man tro at efter al den tid med sorg, tristhed og afholdenhed fra alt der så meget som minder om glæde, kunne jeg løfte på smilebåndet bare en lille smule.

Men nej.

Jeg kan ikke smile, ikke grine, og slet ikke være glad.

Skolen slutter, og jeg vandrer stille hjem i mine udtrådte gummisko.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...