happily

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2015
  • Opdateret: 10 sep. 2015
  • Status: Igang
April og Destiny er tvilinger. Destiny er kærester med Harry fra boybandet one direction. En dag beslutter Destiny sig for at tvinge April med ud af huset. April tager modvilligt med ud og spise. Som en overraskelse fra Destinys side sidder drengene fra one direction der pludselig.

7Likes
3Kommentarer
1055Visninger
AA

6. forest

"jeg har en gave til dig" hvinede Destiny alt for skingert med et dumt smil klistret på sit ansigt. jeg sukkede inden jeg sagde "du ved godt vi ikke har fødselsdag endnu ikke?". i må tro mig når jeg siger at jeg virkelig prøvede at beherske min stemme og ikke lyde for flabet. hun nikkede. "det ved jeg, men du skal have den nu!" hvinede hun og jeg prøvede at lade være med at holde mig for ørerne. "hvad hvis jeg ikke vil have den" snerrede jeg. jeg havde fået nok af hendes skrigeri og ville bare gerne tørre det der dumme smil af hendes fjæs. det virkede kun kort. hun holdt op med at smile i omkring 5 sekunder inden hun fik bygget sin facade op igen. "ej kom nu" plagede hun mes hun stampede i gulvet. "okay" sukkede jeg dybt. jeg kendte hende og vidste at hun altid fik sin vilje. "yaaaaaay, OMG det bliver bare helt perfekt" jublede hun og jeg himlede med øjnene.  hun tog fat i mit håndled og trak afsted med mig ind i hendes walk-in-closet. "wauw, slow down blondie" vrissede jeg koldt inden jeg fortsatte i samme toneleje "hvad skal vi her inde?". hun slap min hånd. "give dig en makeover" jublede hun. jeg spærrede mine øjne op i rædsel. "det er ikke en gave. det er tortur" råbte jeg. hun sukkede. "pleeeeeeeaasse" bad hun. jeg rystede på hovedet. "helt ærligt" sagde hun surt. "jeg er ærlig" svarede jeg flabet og vendte om på hælen. jeg trampede ud af skabet og gik ned i foyeren. jeg trådte i mine elskede sorte støvler inden jeg smækkede døren efter mig i frustration. på vej ud var jeg lige ved at blive af en blond fyr der var på vej ind. "se dig dog for" vrissede jeg inden jeg trampede videre med hans chokerede fjæs printet ind i min hukommelse.

 

vi boede ud til en stor skov som jeg elskede at komme i. destiny gik aldrig derud. hun var bange for at blive mudret til. mine forældre var aldrig hjemme og derfor heller ikke i skoven. det var min skov. jeg stoppede op da jeg nåede en lille sø. det var her jeg normalt var når jeg var blevet uvenner med destiny. hvilket skete ret tit. efter at være kølet ned gik jeg tilbage. mine forældre var allerede taget afsted så det var kun mig, destiny, harry og ham den blonde fyr der var hjemme. de sad i stuen og diskuterede et eller andet. uden at værdige dem et blik gik jeg videre. ja altså lige indtil jeg kunne høre dem nævne mit navn. jeg vendte mig mod dem med et ryk. "hvad" snerrede jeg hårdt. ingen af dem sagde noget før destiny hvinende sagde "du skal på date med niall. "hvem fanden er niall" sagde jeg og stirrede på hende. "det ved du da godt. det er ham der blondinen der sidder i sofaen" sagde hun og trampede i jorden. "glem det blondie" råbte jeg mens jeg løb op af trapperne og lukkede døren ind til mit værelse. troede jeg. for lige pludselig kom destiny ind af døren. hun plagede mig i flere timer og til sidst gav jeg op. "okay. men ikke noget med at jeg skal have alt muligt på. jeg skal ikke kysse ham. og du betaler" sukkede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...