Sammen Vi Græder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2015
  • Opdateret: 28 aug. 2015
  • Status: Igang

0Likes
1Kommentarer
90Visninger

1. Angsten selv

Jeg kunne mærke hvordan mit blod blev transpurteret rundt i kroppen, hvordan mit hjerte var på arbejde, hvordan jeg langsomt førte fingrende mod munden, og straks i nervøsitet begyndt, at bide dem helt til blods. Blodsmagen fik mig næppe til at stoppe, tvært i mod. Det var en kendt smag, en kendt følelse, en følelse der gjorde mig tryg, selv i de mest utrygge situationer. Den klamme koldsved løb ned af nakken på mig, mens en klump i halsen viste mig, at jeg var på nippet til, at græde. 

Du stod blot der, lige der, lige forand mig. Jeg vidste mine tanker var forbudte, forkerte, men jeg havde dem jo alligevel. Jeg havde søgt hjælp, men uden resultat, de havde fortalt mig, at det var helt normalt, og jeg bare skulle lade det synke i sig selv, men jeg tror det var fordi, de ikke vidste hvor slemt det var. 

Min kæreste, Elias, tog fat i mig, han kunne se hvordan mine stakkels fingre var bidt til blods, og hvordan den klamme koldsved havde gjort min nakke helt våd. Han så nervøs ud, jeg kunne se igennem hans bluse, hvordan hans hjerte hamre afsted. Havde jeg grædt? Mine kinder var våde, og min næse løb. 

Jeg løftede højre arm, den havde set bedre dage, men nu var det sådan den så ud, jeg vendte min hånd så håndryggen nu tørrede tårende væk fra min kind. 
Elias havde aldrig haft et let liv, hans far havde begået selvmord, i stuen - det var et forfærdeligt rod, at komme hjem til, han havde skudt sig selv i hovedet, Elias var kun 11 år. 

Han lagde armene forsigtigt rundt om min talje, mens hans stod bag mig, hans hoved søgte efter tryghed ved min nakke, også stod vi der. 

Vi havde efterhånden været sammen længe. Over 2 år. 
Jeg var netop startet i gymnasiet, Elias var blevet student sidste år, men alligevel var der kun 2 år imellem os. 

Mange af mine veninder var jaloux, de sagde altid "han er så perfekt" men jeg nikkede altid bare.

Jeg havde aldrig været god til, at udtrykke mine følelser, helst ville jeg bare holde dem for mig selv. 
Mine tanker var ikke noget særligt, de var ualmindelige kedelige. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...