Josefine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2015
  • Opdateret: 28 aug. 2015
  • Status: Igang

0Likes
3Kommentarer
420Visninger
AA

1. Storebror

 Det var en stille vintermorgen hun kom til verdenen. Jeg sad og kiggede på hendes smukke lille ansigt. Min mor og far så også lykkelige ud da de kiggede på hende. Gud, hvor var hun sød. "Hvad synes i hun skal hedde?" Spurgte min mor. Der var kun et navn jeg synes der passede til hende. Et navn jeg havde tænkt på i snart 9 måneder "Josefine" sagde jeg stille, imens jeg kiggede på hende, og hun kiggede på mig med sine  store runde blå øjne. Min mor kiggede på mig "Josefine" gentog hun "Det synes jeg er et sødt navn, Kasper" så smilte hun. 

Så det var det hun skulle hedde, ”Josefine Sofia Andersen" det var det præsten sagde i kirken, der var så højt til loftet at det han sagde, gav ekko lang tid efter. Jeg så på hende, hun var så lille, selvom hun på det tidpunkt var 4 måneder gammel. Hun kiggede på mig og jeg kunne mærke hendes smil varme. Der var stadig små glitrende vanddråber i hendes lyse tynde hår på hovedet. Jeg følte mig som den heldigste storebror i hele verdenen, når jeg så på hende. Mine forældre har prøvet at få et barn mere, siden jeg var 4 år. Så da min mor blev gravid efter 6 år, var de så glade, for de var lige ved at give op. En måned inden Josefines dåb blev jeg 11 år. Så der er selvfølgelig mange år imellem os, men det er jeg ret ligeglad med. Månederne gik og selvom hun ikke kunne tale endnu, følte jeg at hver gang jeg så på hende, lyste hendes øjne op med glæde, så for mig behøvede hun ikke at tale for jeg kunne forstå hvad hun ville, jeg kunne læse det igennem hendes smukke øjne. Selvfølgelig var hun ikke altid glad, men det meste af tiden var hun, nogle gange når hun skulle havde skiftet ble eller var sulten, så kunne hun godt blive lidt sur. Men det var stadig sjældent. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...