Josefine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2015
  • Opdateret: 28 aug. 2015
  • Status: Igang

0Likes
3Kommentarer
366Visninger
AA

2. Jeg elsker dig

Det var i november, en eftermiddag, det var en dag jeg aldrig glemmer. Jeg kom hjem fra skole som normalt, min far havde hentet Josefine fra dagplejen. Hun var vel 10 måneder på det tidspunkt. Min mor var stadig på arbejde. "Kasper" det var min far der råbte ude fra gangen. "Ja hvad er der?" svarede jeg ham tilbage. "Jeg køre lige ud og køber ind, det tager højst en halv time, hvis der bliver problemer eller sådan noget er Peter hjemme inde ved siden af, så kan du bare gå ind til ham" Peter er vores nabo, han er lidt gammel men meget venlig. "okay, vi ses far" lidt efter hørte jeg døren smække, og så var vi alene hjemme, bare Josefine og jeg. Hun kunne ikke gå endnu, så jeg tog hende op fra hendes lille stol som hun sad i. Jeg bar hende hen til sofaen og satte hende ned så og satte mig ved siden af. Jeg lagde en arm om hende så jeg havde et fast greb om hende så hun ikke faldt ned. Jeg tændte fjernsynet, og så sad vi der i et stykke tid og så bamse og kylling. Hver gang der skete noget 'sjovt' smilte eller grinte hun, jeg så mere på hende end på fjernsynet. Det eneste jeg noget at fange af afsnittet var at bamse og kylling var blevet uvenner, så sagde bamse "jeg elsker dig kylling" og så var alt godt igen. Da programmet var færdigt kiggede Josefine op på mig, og så åbnede hun munden og så sagde hun sit første ord "Jasper" Jeg blev helt mundlam. Hendes første ord var Kasper, eller det var faktisk Jasper. Det er næsten det samme. Jeg havde troet det ville være mor eller far, men nej, hun sagde mit navn. "Jeg elsker dig" det var det eneste jeg kunne sige, jeg er ikke sikker hun forstår hvad det betyder, men det er lige meget "rigtig rigtig meget, Josefine" jeg læner mig frem og kysser hende blidt på håret. Hun begynder at grine, og jeg griner med hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...