(One shot)Ensomhed er en underlig følelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2015
  • Opdateret: 29 aug. 2015
  • Status: Færdig
Dette er et oneshot, som er meget personligt. Det handler om ensomhed, og om, hvordan det nogle gange er, at være menneske, og at føle sig udenfor. Det er b.la. også skrevet, for at se, om andre har det ligesom mig, eller det bare er mig som er mærkelig.
Tag rigtig godt imod det :)
/Deltager i ensomheds konkurrencen/

9Likes
26Kommentarer
522Visninger

2. Oneshot

Ubetydelig, ubrugelig, klam, grim, dum, alene.

Ensomhed. Det er en underlig følelse. Det ene øjeblik, kan jeg være glad og lykkelig. Det næste er jeg så trist, at jeg får lyst til at sætte mig ned og tudbrøle.

Det kommer krybende, ligeså stille og roligt. Når man sidder og kigger ud på regnen, når man ser to veninder stå og grine sammen, 5 meter væk. Men det er værst om aftenen. Når man er alene, og tænker på alle de dumme ting. Tænker på hvad man sagde, eller hvad man ikke sagde.

Det er underligt. Selvom man er omgivet af folk hele tiden, har jeg hele tiden denne følelse. Følelsen af, at ikke høre til nogle steder. Som om, jeg er der, men hvis jeg ikke havde været der, havde ingen alligevel lagt mærke til det.

Jeg får tit lyst til at løbe væk. Bare løbe og løbe, væk fra alle de mennesker. Men alligevel, jeg tør ikke. Hvad er det værste? At være ensom blandt en masse mennesker man kender, eller ensom blandt ingen?

Jeg er lige startet på efterskole. Det er helt fantastisk, men det er underligt. Man føler sig så ensom, de første uger. Man har ingen, ingen man kan stole på, og ingen at snakke med. Ingen at snakke rigtigt med. De siger, man glemmer det. Glemmer følelsen, af ensomhed, men jeg tror altid jeg vil huske den. Huske og føle, hvordan det er. Hvordan det føles, hele tiden at føle, ingen kan lide én, føle hvor falsk man er, føle hvordan man prøver at starte nye venskaber, og føle hvordan man hele tiden går glip af noget.

Jeg kan ikke forklare folk det. De forstår det ikke, forstår ikke hvordan jeg har det. De synes, jeg hele tiden er sammen med nogle, føler jeg kan snakke med alle, de fatter bare ikke, at grunden til jeg hele tiden er sammen med folk, er fordi, ellers finder ensomheden mig. Den finder mig, som en mus finder ost. Den snuser sig hen til mig, og klæber sig op ad mig, til jeg er helt opløst. Til den har taget alt det glade fra mig, og der kun er det negative tilbage. Så der kun er, hvor ubetydelig, hvor ubrugelig, hvor klam, hvor grim, hvor dum jeg er. Og hvorfor skulle nogle gide, være sammen med sådan en som mig? Hvorfor skulle de gide, bruge deres betydelige tid til, at være sammen med sådan et ubetydeligt lille menneske som mig? Alt dette hvisker den til mig, og når jeg så bryder sammen, forsvinder den. Men den kommer altid tilbage. Altid.

Det er aller aller værst, når det er dårligt vejr. Så skal der ingenting til, før ensomheden kommer tilbage. Fortæller mig, hvor klam jeg er. Hvor lidt, folk egentlig har lyst til, at være sammen med mig, at de kun gør det af medlidenhed.

Hver gang jeg er til fest, og kan mærke alkoholen bruse i mit blod, er det også slemt. Alle griner, danser og ser ud som om, de har det for fedt. Men jeg føler mig så ensom, føler at jeg ingen har, ingen der kan lide mig, men, lige før ensomheden har taget grebet om mig, kommer der altid en, og trækker mig med ud at danse. Det er underligt, og utroligt trist, at føle sig så ensom, når man er omgivet af mennesker.

Kender du følelsen af, at dine to bedste veninder er sammen, uden at have inviteret dig? Hvordan følelsen af, at blive valgt fra, gør så ondt, at du ikke kan rejse dig, fordi de lige så godt kunne have stukket en kniv igennem maven på dig? Først så bliver jeg så rasende, at jeg, enten giver dem den kolde skulder, eller ringer og giver dem en skideballe. Men den eneste grund, til at jeg gør alt dette, er fordi jeg føler mig valgt fra. Som om, jeg ikke betyder noget for dem. Fordi, det er den person, ensomheden gør mig til.

Kender du følelsen af, at være sammen med dine venner, og i har det rigtig sjovt, og alt er godt, lige indtil der går 10. sek, hvor du bare står og kigger på dem? Kigger på hvor sjovt de har det sammen uden dig. og i de få sekunder, sker det. Ensomheden kommer, æder dig op indefra.

Jeg glæder mig, til når jeg møder én, jeg kan dele ensomheden med. En der forstår hvordan det er, hvordan det føles. En som kan give mig et knus, lige inden ensomheden melder sin ankomst.

Ensomhed er en underlig følelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...