Mit livs lys

Emma er en helt normal pige på 15 år som har boet i London hele sit liv. Hendes far kommer fra Danmark men han flyttede da han var 18 år sammen med Emmas mor. Hun døde for 2 måneder siden og nu skal Emma og hendes far flytte til Danmark. Det Emma ikke ved er hvad der venter hende

1Likes
3Kommentarer
226Visninger
AA

3. Tante Mille

Vi var væk fra togstationen for lange tid siden men holde fast jeg havde ikke rendte med der var så mange mennesker i København alså der var ikke så mange som i London men alligevel. "Okay vi gå hjem til mig vis det er okay med dig" sagde Toby "ja ja" sagde jeg. Vi tog en bus og så var vi der et dejligt stort hus med to egtager. "Wow" sagde jeg "velkommen til en af Københavns smukkest huse" sagde Luke og grinte. "Kom nu drenge vi har kun en dag til at vise hende København og måske lidt af imorgen så hurtigt" sagde Philip. Vi gik indenfor og her var totalt smukt der var lys overalt en lange flot trappe. "Jeg er hjemme og gæt hvem jeg mødte" råbte Toby "det ved jeg ikke min søn hvem?" Råbte en stemme og derefter kom en sorte håret kvinde med blå øjne ud fra det jeg ville gætte var køkkenet. "Emma er det dig ej hvor er du blevet store" sagde kvinden "tak tante men jeg er ked af det jeg har ikke fået at vide hvad du hedder" sagde jeg og kiggede ned. "Det gør ikke noget jeg hedder Mille" sagde Mille "nå men drenge ville i ikke vise hvor Emmas værelse er?" Tilføjel Mille og kiggede på Philip, Luke og Toby "jo da" sagde de i kor. Vi gik op af den store lange trappe men så begyndte min telefon at ringe "hvem mon det kan være?" Sagde jeg drenge trak på skulderne. Jeg tog min telefon. "Hallo" sagde jeg "hallo Emma er you i Denmark" sagde en stemme jeg begyndte at smile det var Lucas vi havde øvet dansk sammen fordi han gerne ville lære det men han var ikke lige den bedste men meget tæt på. "Ja Lucas jeg er i Danmark og ikke Denmark som du siger det. Men jeg kan hører du har øvet på dit dansk" sagde jeg. "Ja det har jeg hvad synes you" sagde Lucas "du er dygtige men har du glemt hvordan man siger you på dansk" sagde jeg "ja jeg har" sagde Lucas og lød bedrøvet "you er du" sagde jeg og begyndte at grine lidt for mig selv. "Nårhhh tak" sagde Lucas "det var så lidt men det lyde som om du har fået rigtige styre på det" sagde jeg "ja men er du kommet der hen du skulle" sagde Lucas. "Yes i am" sagde jeg "cool og det betyder ja jeg der ikke?" Sagde Lucas. "No men tæt på det betyder ja jeg er" sagde jeg "Nårh men hvad laver du?" Sagde Lucas "jeg skal se mit nye værelse" sagde jeg "Nårh men så ville jeg ikke forstyrre dig mere ses" sagde Lucas "yes goodbye" sagde jeg og lagede på. Jeg opdagede at jeg havde følgte efter drenge imens jeg snakkede og havde stået lidt stille. "Hvem var det siden du skulle tale engelsk og rette på person?" Sagde Philip "Nårh det er en ven fra London Lucas han ville gerne lære dansk og det har jeg så" sagde jeg "okay" sagde Luke og smilte. "Nå men det her er dit værelse hvis du ville pakke ud nu så er det okay så tage vi bare afsted senere" sagde Toby "nej jeg ville gerne se byen" sagde jeg og smilte. "Fedeste" sagde Luke "vi venter i stuen" sagde Philip "ja ses om lidt kusine" sagde Toby og gik ned i stuen. "Det her skal nok blive et nyt sjovet eventyr" sagde jeg til mig selv og pakkede kun mit billede af far, mor og mig vi så så lykkelige ud ak ja. Da det var gjordet skyndte jeg mig ned "er du klare" sagde Philip jeg nikkede som svar og tog jakke og sko på og så begik vi os ud i den by. Som snart ville blive mit hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...