Mit livs lys

Emma er en helt normal pige på 15 år som har boet i London hele sit liv. Hendes far kommer fra Danmark men han flyttede da han var 18 år sammen med Emmas mor. Hun døde for 2 måneder siden og nu skal Emma og hendes far flytte til Danmark. Det Emma ikke ved er hvad der venter hende

1Likes
3Kommentarer
225Visninger
AA

2. Fætter Toby

Emma kan vi mødes i morgen på cafe'en Louis Granada. Ja Nick imorgen kan jeg godt mødes med dig. jeg tænker stadig på hvad Nick havde spurgte mig om og jeg var så dum og havde sagt ja. Det ikke fordi jeg ikke kan lide ham slet ikke men jeg kender ham ikke så godt og jeg ved ikke hvor cafe Louis Granada er.

 

Jeg stod ved en stationen og ventede på at toget kom. "Hej har jeg ikke set dig før" sagde en stemme jeg fik et kæmpe chok og hoppede måske to meter op i luften nej jeg hoppede nok ikke to meter men i ved hvad jeg mener. Jeg vender mig om og se en sort håret dreng med brune øjne en hvid t-shirt og cowboy bukser han var måske 2 år ældre end mig men jeg må indrømme han så bekendt ud. "Nej det tror jeg ikke" sagde jeg "nå du ser bare meget bekendt ud, du må undskyld jeg gav dig et chok jeg hedder forresten Toby" sagde Toby. "Det gør ikke noget Toby jeg synes også du ser bekendt ud, men jeg kan ikke havde mødt dig jeg er lige flyttede til Danmark" sagde jeg. "Er du? Du taler ellers meget godt dansk" sagde Toby "jeg har boet hele mit liv i London min far kommer fra Danmark og jeg har lærte sproget dengang jeg var 7 år, og jeg hedder forresten Emma" sagde jeg. "Fedt det har min kusine også hun skal flytte hjem til mig og min mor er søster til hendes far han er pilot" sagde Toby. "Vent nu lige lidt hvad hedder din kusine" sagde jeg "lad mig se jeg har ikke set hende siden jeg var 4 år men jeg tror hun hed Emilia eller var det Emlie nej vent det var Emma" sagde Toby. "Toby jeg tror jeg er din kusine for jeg skal bo vores min tante sammen med min far og han er pilot. Og jeg ved at min tante har en søn men jeg ved ikke hvad han hedder" sagde jeg. Toby kiggede underligt på mig med store øjne "EMMA ER DET DIG! råbte Toby "det tror jeg" sagde jeg. "Hey Toby hvorfor råber du mig og Philip fik et kæmpe chok" sagde en mørke håret dreng. Der kom en ved siden af Toby jeg tror det var Philip han nikkede nemligt bestemte "drenge jeg tror jeg har funde min kusine Emma hende som skal bo vores mig og min mor sammen med hendes far" sagde Toby. "Nå men hvor er hun så alså mig og Luke var da pisse bange for at nogen var ved at slå dig ihjel " sagde Philip, Toby pegede på mig og smilede. "Er det hende du har sgu en smuk kusine det må jeg indrømme" sagde Luke. Jeg så forvirret ud det kunne ikke passe var Toby min fætter alså der var meget i vorehistorier der passede sammen men det kunne være at der var andre end mig som havde det sådan nej vent det tror jeg endelige ikke. " Hej jeg hedder Philip og det her er Luke" sagde Philip "jeg hedder Emma" sagde jeg. "Nå Emma bare for at være sikke hvor skal du hen" sagde Toby "til en by som hedder København" sagde jeg "nå men så velkommen til Danmark min kusine" grinede Toby "jamen mange tak fætter" grinede jeg. Toby lagede en arm på min skulder imens Luke og Philip fortalte om Danmark eller som de sagde Det smukke land Danmark. Vi sat os ind i toget og det begyndte at kører. "Drenge ved i hvor cafe Louis Granada ligger" sagde jeg "ja den ligger i København meget tæt på der hvor Toby bor, hvorfor? Sagde Philip. "Nårh jeg skal bare møde en ven der" sagde jeg "en ven du er lige kommet har til hvem kender du ellers end os" sagde Luke og havde løftede det ene øjne bryn. "Nårh jeg mødte bare en dreng på flyet og blive venner med ham han spurgte mig efter vi var landede om vi kunne mødes ved cafe Louis Granada jeg havde bare sagt ja uden at tænke på hvor den var" sagde jeg. Toby begyndte at grine, Philip rystede på hovedet og grinte lidt og Luke han var lige ved at dø af grin. "Så det du siger til mig at på flyet har du fået dig en lille ven" sagde Toby "hvorfor kalder du ham lille? Sagde jeg og løftede øjnebrynene. Drengene kiggede på hinanden og grinte de var lige ved at dø af grin. "Hvad er der er så sjovt" sagde jeg uden at det faldte mig ind hvad de mente "så har du kyssede med din 'lille' ven" grinede Luke. "Hvad nej der var en i mellem os Marco det er Nick's ven og Marco er jeg også blivende venner med og jeg ville da ikke kysse Nick han er bare en ven" sagde jeg. "Tid er penge plejer jeg at sige men Emma jeg tror dit moto er, tid er kærster grinede Philip. "Ej nu er i bare dumme" sagde jeg og slog Philip på armen så hårdt jeg kunne. "Av katten er hvis lidt sur" sagde Philip med et dumt smil. "Ja og jeg kan sagtnes slå dig igen" sagde jeg. "Ej Emma undskyld det var ikke meningen vi skulle gør dig sur" sagde Toby "det gør ikke noget jeg ved det var for sjov" sagde jeg. "Nå men hvor gammle er Nick og Marco" sagde Philip "de er 15 år begge to ligesom mig" sagde jeg "ha vi er alle tre 1 år ældre end dig" sagde Luke. "Jeg er da ligeglad" sagde jeg "nej du er ej" grinede Luke "vi er i København om 2 minnuter" sagde en kvinde stemme. "Kom" sagde de tre dørene i kor og Philip tog mine tasker imens Luke viste vej og Toby togene fat i mit håndled og så gik vi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...