Mit livs lys

Emma er en helt normal pige på 15 år som har boet i London hele sit liv. Hendes far kommer fra Danmark men han flyttede da han var 18 år sammen med Emmas mor. Hun døde for 2 måneder siden og nu skal Emma og hendes far flytte til Danmark. Det Emma ikke ved er hvad der venter hende

1Likes
3Kommentarer
229Visninger
AA

1. Drengen på flyet

Jeg kiggede ud af vinduet og så på skyerne min far er piloten alså en af dem der er altid to piloter. Der var en dreng ved siden af mig der var faktisk to jeg havde ikke talte med dem hvorfor skulle jeg også det? "Nå hvad hedder du" sagde en stemme. Jeg fik et kæmpe chok og kiggede på den dreng som havde talte til mig de kiggede begge to på mig med et smil. "Emma og jer" sagde jeg eller næsten hviskede jeg var ret genert for andre mennesker. "Jeg hedder Marco og det her er min ven Nick" sagde Marco det var ham der var tætteste på mig. Jeg smilede lidt men kiggede ud af vinduet igen.... 

 

                                  Nick's synespunkt 

Lige siden mig og Marco havde sat os ned ved siden af en smuk pige med langt brunt hår og karamel farvede spidser. Hun kiggede hele tiden ud af vinduet det var næsten som om hun ikke var der. "Kan du lide hende" sagde Marco med et smil og løftede øjnebrynene "måske hun er da ret flot" sagde jeg "Nick tale med hende ellers gør jeg" sagde Marco med et grin. "Nej Marco lad være" sagde jeg men det var forsent han havde allerede spurgte hende hvad hun hed og hun hed Emma bare hendes navn var smukt det dansede inden i mit hovede. Emma Emma Emma Emma sagde hendes stemme om og om igen jeg ville ønske hun ikke blev ved med at kigge ud af vinduet og snakkede med mig men jeg tror hun er genert. Men hun var så smuk inden i mit hovede var der masser af tinge jeg kunne sige til hende fx. Du er så smuk at du blinder mig eller jeg ved det lyder dumt men jeg er allerede forelskede i dig må jeg kysse dig eller har du en bue og en pil for du har skudt dig igennem mit hjerte. Men det var som om at min mund ikke ville sige det. "Suk" sagde jeg Emma kiggede på mig og begyndte at grine havde jeg sagte det hele højt eller var det bare mit suk jeg ved det ikke men jeg håber sådan på at det bare var mit suk.

 

                               Emma's synespunkt 

Jeg var begyndte at snakke med de to drenge de var faktisk rigtige flinke. Marco var jeg er ikke bange for at tage en udfordringen op fyren imens Nick var jeg er hjælpsom og ville altid prøve at forstå dine problemer fyren. To venner men vildt forskellige hvor var skæbne sjov. "Nå men hvor er din familie" sagde Marco med et skævet smil "jeg er har sammen med min far men han er en af piloterne så.... Ja jeg må blive her og gå hen til min tante" sagde jeg. "Er din far pilot" sagde Nick med et smil og hans perfekte blå øjne som var ligeså blå som himlen lyste op. VENT HVAD! Var jeg forelskede i Nick. Nej Emme nej i kender ikke hinanden du synes bare hans øjne er flotte det er normal ikke? Det gik op for mig at han havde sagt noget til mig så jeg skyndte mig at nikke.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...