My new... Everything

Kan du forstille dig at skulle skifte skole hvert år fordi at dine "forældre" ikke kan bo et sted højere end højst 2 år? Eller forstille dig at gå i skole med selveste Justin Bieber? Dette må Beatrice nikke genkendende til, da hun skal gå på en privat skole, hvor man ikke kan gå derhenne medmindre at man er meget rig og har gode karakter på 12 taller.
Da hun starter på skolen har hun ikke regnet med at Justin Bieber vil gå der. Men det gør han. Og det bliver noget af et lille problem for hende, for han er lidt af en player.

Men hun vil ikke ende ud i at være et ofre for denne kønne fyr, der får de fleste piger som han vil have. Men det bliver ikke så nemt for Beatrice, for hun kan ikke gemme sig.
Og noget de ikke ved er at deres "familier" kender hinanden fra fortiden, og at de har været barndomsvenner. (Fra at de var 0 til 5 år.) Og lidt mere bliver det til da Beatrice har en unaturlig evne! Justin Bieber er kendt. - My new... Everything - //Unknown Me 00//

26Likes
6Kommentarer
6990Visninger
AA

8. Kapitel 5


Hvis jeg fortalte dig at jeg følte mig forfulgt, ville du så tro mig? Nej okay... Der var jo selvfølgelig en chance for at Justin Bieber var kommet fordi at Ariana Grande og de andre var hans venner. Hvem ved?

"Hey!" Hilste Big Sean på Justin Bieber, da han efterhånden var nået hen til vores bord.

Justin kiggede kort på mig med et skævt smil på læben og vendt sig kort tilbage til Big Sean.

"Hvad så man," Svarede han og de lavede et tegn med deres hænder.

"Hvad... Hvor er de andre?" Spurgte Sean om med et undrende blik. Justin sendte ham et blik og få sekunder senere nikkede Sean med en "aaarh..." lyd.

Der opstod en akavet stilhed og lige så stille blev jeg nervøs så jeg begyndte at pille uroligt på mine negle. Jeg hade virkelig akavet situationer.

"Beatrice?" Hurtigt kiggede jeg op fra min tallerken da jeg hørte mit navn. Og lige så hurtigt fandt jeg Justins blik på mig. Jeg sendte ham et spørgende blik.

"Er det det du hedder?" Spurgte han med et venligt smil på læben.

Jeg sendte ham et anstrengt smil tilbage.

"Ja," jeg rømmede mig, "ja."

Jeg mærkede en arm på mine skuldre.. Jeg kiggede hurtigt på den og fandt ud af at det var Jacks arm. Jeg slog stille min albue inde i siden på ham for at vise at han ikke behøvede at gøre det. Han gjorde det jo trods alt for at hjælpe mig.

"Det her er min store bror, Jack." Sagde jeg da der igen var opstået en akavet stilhed.. Det sidste jeg ønskede var akavet situationer, og tydeligvis var det de eneste der var på det her bord.

Jack nikkede. "Hvad så?" Sagde han selvsikkert. Tja.. I det mindste er der nogen af os med selvtillid.

Jeg rejste mig stille op. Jeg skulle bare væk derfra inden at jeg eksploderede. Akavet stilheder... Sig mig, var de ikke venner derinde? Og kunne venner ikke finde ud af at tale sammen?

"Jeg... Øhm.. Tager lige på toilet." Sagde jeg hvor jeg derefter drejede for at finde vejen til toilettet. Tja... Nu måtte vi bare håbe på at jeg fandt vejen.

 

Efter lidt tid havde jeg fundet pigetoilettet. Hvem skulle have vidst at det var så let?

Jeg gik ind i en af de toiletbåse der var herinde. Og så satte jeg mig ellers bare til at tjekke nogle youtubere på min mobil.

"Ej, har du set den nye pige? Hun virker mega genert!" hørte jeg nogle stemmer uden for min bås.

"Ja... Og hendes tøj? Hvilken skole tror hun lige at hun går på? Har hun ikke lagt mærke til at det kun er rige mennesker som går her?" Hørte jeg en anden stemme.

Også den tredje.
"Ej, men ham som hun kom med er nu rimelig lækker."

Oh.. Så nu snakkede de om Jack? Det var lige til at brække sig over... Jeg havde oplevede det her så mange gange efterhånden at jeg bare rullede mentalt med øjnene.

Den fjerde stemme gik hurtigt i gang, men blev afbrudt af en smækken fra døren.

"Hej Justin." Lød det flirtende.

"Hva så?"

"Hvaaa'... Hvornår skal vi være sammen igen? Det er ved at være langtid siden." lyder det igen flirtende.

Jeg rullede igen med øjnene. Utroligt hvor meget opmærksomhed denne kendte Justin Bieber kan få.

 

Imens jeg sad på toiletbrættet og surfede rundt på min mobil, så jeg dørhåndtaget bevæge sig.

"Gider du lige?! Jeg sidder og skider!" Røg det hurtigt ud af mig uden at jeg havde nået at tænke over det. Jeg sked jo ikke en gang.. Og normalt ville jeg jo ikke have sagt sådan noget, men det gik mig på at han blev ved med at følge efter mig. Havde han ikke venner eller hvad?

"Nej du gøre ej! Åben lige!" Svarede han og bankede denne her gang på. Jeg rejste mig op og åbnede døren.

"Hvad er det du vil mig?! Hvorfor følger du hele tiden efter mig?!" Råbte jeg kort og gik hurtigt uden om ham for derefter at løbe hen til Jack. Med ham ved min side ville Justin ikke kunne gøre noget. Eller... Det håbede jeg i hvert fald.

 

Er ikke særlig tilfreds med dette kapitel... Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg kan gøre bedre! ://

//Unknown Me 00//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...