My new... Everything

Kan du forstille dig at skulle skifte skole hvert år fordi at dine "forældre" ikke kan bo et sted højere end højst 2 år? Eller forstille dig at gå i skole med selveste Justin Bieber? Dette må Beatrice nikke genkendende til, da hun skal gå på en privat skole, hvor man ikke kan gå derhenne medmindre at man er meget rig og har gode karakter på 12 taller.
Da hun starter på skolen har hun ikke regnet med at Justin Bieber vil gå der. Men det gør han. Og det bliver noget af et lille problem for hende, for han er lidt af en player.

Men hun vil ikke ende ud i at være et ofre for denne kønne fyr, der får de fleste piger som han vil have. Men det bliver ikke så nemt for Beatrice, for hun kan ikke gemme sig.
Og noget de ikke ved er at deres "familier" kender hinanden fra fortiden, og at de har været barndomsvenner. (Fra at de var 0 til 5 år.) Og lidt mere bliver det til da Beatrice har en unaturlig evne! Justin Bieber er kendt. - My new... Everything - //Unknown Me 00//

27Likes
6Kommentarer
7254Visninger
AA

6. Kapitel 3

Jeg vågnede med et let chok over min larmende alarm. Jeg rakte ud for at slukke den, men kom hurtigt i tanke om at den lå inde på mit bade værelse. Fedt! -.-
Sådan havde jeg gjort siden at jeg var 10 år og begyndte at bruge alarm eftersom at min far altid havde travlt og nærmest aldrig var hjemme. Og eftersom at det var vores mor der sørgede for at vi var oppe til tiden, så blev Jack og jeg nødt til at lærer at bruge en alarm, efter at vores mor døde.

Jeg sukkede ved tanken om min mor, og gav mig til at rulle ned af sengen for derefter at mærke det kolde gulv imod min hud. Da jeg mærkede den, rejste jeg mig hurtigt op og gav mig til at finde dagens tøj, i mit walk in closet.
Efter at have fundet det, lagde jeg det ned på min seng, og det tøj jeg i forvejen havde på, tog jeg af. Så kastede jeg det ned i vaske tøjs kurven. Satte kursen imod badeværelset, også var jeg ellers bare fuldt i gang med at få mig et dejligt, langt brusebad.

Da jeg var færdig med badet gik jeg ud, satte mig ned til mit makeupbord, og gik så ellers i gang med at ligge lidt makeup hist og pist i ansigtet.

 

Jack og jeg sad og spiste morgenmad i vores spisestue imens jeg surfede rundt på facebook. Mig og Jack havde aftalt at køre sammen, men vi havde ikke aftalt hvilken bil vi skulle køre i. Men jeg regnede med at det blev hans bil... Sådan var det nærmest altid.

"Så hvem af os køre?" Spurgte jeg og kiggede et øjeblik op fra min mobil.

"Jeg ville være taknemlig hvis jeg fik lov til at køre," han kiggede på mig og smilede skævt, "men du har alligevel heller intet valg, for vi køre i min bil." Han grinte svagt smørret med et ret så fjollet grin.

Jeg rullede kort med øjnene og kiggede på kort tilbage på min mobil.

"Fint. Kan vi køre nu?" spurgte jeg kortfattet.

"Ja. Jeg skal bare lige op og hente min mobil. I mellemtiden får du lige nøglen, også kan du lige køre den ud af garagen." Svarede han, idet at han rejste sig op og kastede sin bilnøgle i hænderne på mig.

 

Jeg gik ned og fik den startede. Hvorefter at jeg fik den kørt ud af garagen.
Kort tid efter kom Jack ud og jeg flyttede mig hen til passagersædet, og kort tid efter satte han sig ind. Også var vi ellers på vej hen til skolen. Nu måtte vi bare håbe på det bedste.

 

Da vi kom hen til skolen fik jeg hurtigt øje på alle de dyre biler der var. Jep, det kunne man vist kalde for rich kids! Det var ikke fordi at vores bil var billig, men når den stod parkeret her ved siden af de mange andre biler, så virkede den lige pludselig helt vildt billig. Og et øjeblik fortrød jeg at vi ikke havde taget min røde Ferrari 458 i stedet for Jacks sorte Porsche 911... Selvom der ikke var den store forskel.

Efter at have betragtet de mange dyre biler der var parkerede, kiggede jeg ved siden af mig for at se om Jack også havde lagt mærke til det. Men i stedet for havde han stået ud af bilen.
Jeg rødmede mig hurtigt, og åbnede min dør for derefter at træde ud af bilen.

Da jeg var stået ud af min bil fik jeg straks øje på de mange forskellige elever der stod og snakkede i små grupper. Jeg fik blandt andet øje på Chris Brown, Kylie Jenner, Kendall Jenner, Ryan Butler og... Justin Bieber. Og alt for mange flere til at jeg kunne genkende dem alle sammen.

Jeg gik de få skridt der var imellem Jack og jeg. Og da jeg bevægede mig en lille smule, så jeg at Kylie kiggede på os. Jeg prøvede ihærdigt at gemme mig ved siden af Jack. Da hun blev ved med at kigge på mig blev jeg meget nervøs, og tog hurtigt Jack i hånden for at klemme den til mig.

Sådan gjorde jeg altid. Hver evig eneste gang jeg blev nervøs. Og man skulle tro at jeg var vokset fra det, men utrolig nok var jeg langt fra vokset fra det. Kikset, ikke? Men sådan var det. Jeg var den ynkelige lille søster.

"Det skal nok gå.." Sagde Jack lavt, beroligende.

Ja, det kan du jo sagtens sige. Du er jo så god til det med fremmede mennesker.
Jeg lod bevidst være med at sige noget til ham. Og sammen gik vi igennem skolen for at komme hen til kontoret.

 

 

Jeg var blevet vist hen til mit klasseværelse, som lå nederst på skolens grund. Min store bror havde hans bygning øverst eftersom at han var 3. års elev. De kaldte det vist 'overbygningen'?

Jeg havde engelsk, og egentlig var det ikke fordi at det var svært... Det var faktisk mit yndlings fag.. Udover matematik, fysik/kemi og geografi... Også bare resten af fagene i skolen. Det var ikke fordi at jeg var en nørd... Jeg havde bare nemt ved skolen, og egentlig så vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave hvis der ikke fandtes skoler.

Da det ringede ud, rejste jeg mig hurtigt op efter at have noteret det sidste jeg manglede. Jack og jeg havde aftalt at mødes nede ved skolens kantine som lå i andet års gang. Jeg samlede mine bøger i en bunke og fumlede let med dem i mine arme.

Da jeg var på vej hen til mit skab, kom jeg i tanke om at min nøgle lå nede i min taske. Jeg bukkede min nakke let ned og ledte efter den i mellem alle mine ting i tasken. Da jeg havde fundet den, kiggede jeg op, men nåede ikke at se noget inden at der var en der gik ind i mig.

"Oh, undskyld!" skyndte jeg mig at sige og bukkede mig hurtigt ned for at samle mine bøger.

"Det gøre ikke noget. Er du okay?" Kom det fra en ukendt stemme.

Jeg kiggede op, og så at stemmen kom fra....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...