Halo of Angels

Mit navn er Cecily Price jeg er 16 år
jeg bor i en lille gennemsnitlig by på nok 5000 indbyggerne. Jeg er enebarn, men bor sammen med min pap far og mor. Jeg går på
The Hollows gymnasium i nabobyen

udsagn af bogen

(BANG!) Sagde det indeni mit hoved, som om nået havde sat sig på plads, også kom det hele som en tidevandsbølge, jeg havde haft mareridt. Jeg husker at jeg havde kartet rundt som en eller anden tosse, og til sidst lagt mig i fosterstilling, for at prøve at beskytte mig selv mod det ukendte.

Der var en mand nok 2 meter høj , han ligner en på 22 år eller 100, men øjne de mørke iskolde blå øjne, hvad fortæller de?.

Man kan se det på øjnene hviskede en stemme øjnende,
hvad skal det betyde?.

Og de sorte vinger, de helt sorte vinger, som bager på had og misundelse hvad med dem.

Det der blev ætset ind i min hukommelse var ikke selve manden eller vingerne, men øjnene, øjnene er de vigtigste, de iskolde øjne.


8Likes
4Kommentarer
1026Visninger
AA

4. Mision fuldført

 


 

Caine fortæller

 

 

Jeg rækker ud efter min, 14120 HK Feint, kniv. Hånden går lige igennem den tomme luft. Pis!! Muligvis tabte jeg den under den hårde kamp. Jeg bukker mig ned og leder efter min støvlekniv, men det lille hemmelige rum i min støvle er tomt. Jeg rejser mig stille op igen for ikke at larme.

Efter at have set mig omkring, ser jeg endelig min 14715 AXIS kniv på asfalten, kun 2 skridt fra mig. 

Hurtigt og lydløst tager jeg kniven op i hånden, lige tidsnok til, at se manden træde frem af tågen. Jeg tager et skridt tilbage og kaster min, 14715 AXIS, kniv (støvlekniv), så hårdt at den flyver igennem luften og rammer sit mål, nemlig hovedet. Kniven ender lige i højre øje på manden, han kollapser og dør inden han rammer asfalten. Lydløst går jeg hen til ham og tager kniven ud af hans øje. Forsigtigt tørrer jeg kniven af for blod og putter den tilbage i min støvle, lige der hvor den hører til.

 

 

....Mission Fuldført.

 

  * * *

 

 

Da jeg er meget tæt på, begynder jeg at gå lidt langsommere. Han skal helst ikke se mig, får så bliver der virkelig problemer. 

Han drejer til venstre. Pludselig mister jeg ham ud af syne. Det var ikke godt, for jeg skal absolut have fat i ham. Jeg bander af vrede og frustration, og sætter farten op. 

Der!!! Han er på vej ud af en butik og jeg noterer hurtigt butiks navnet på min post it blok, og skynder mig så at optage forfølgelsen igen.

Han går rundt om et hjørne, så jeg små løber og vil prøve at indhente ham hurtigst muligt for, at kunne gøre det af med ham.

Da jeg når rundt om hjørnet står jeg med næsen lige ind i et pistolløb. Manden som holder den er midt i 40'erne, fed, rødmosset i ansigtet og med leverpostej farvet hår, blanke blå øjne, sikkert fordi han har drukket en øl eller to for meget. Han så ud til at være træt og forpustet, hvilket kun er godt for mig. 

Jeg slår min arm hurtigt og hårdt ned i hans muskler og knogler (armen), så man ligefrem kan høre knoglen brække. Han skriger (ret piget) og taber pistolen, 2 sekunder efter holder jeg den, skyder så der lyder et højt brag, som godt kan gå for at være en gammel motor der sprutter lidt.

Jeg sætter pistolen ned i bukseremmen og så er det ud og finde en taxa hurtigst muligt. 

Jeg prajer den første taxa jeg ser. Jeg prøver at fortælle hvilket hotel jeg skal til (på engelsk), men han taler åbenbart kun tysk. Jeg skifter fra engelsk til tysk og forklarer ham, at han skal køre til hotel Mûndién. 

Ved ankomst til hotellet, betaler jeg og stiger ud. 

 

 

Jeg går direkte forbi receptionen og ind i elevatoren.

Da elevatoren når op på anden etage stiger jeg ud og går ind på værelse 243.

Jeg tænder for fjernsynet, går ud på badeværelset, tænder for bruseren og tager mit tøj af. 1 time senere er jeg fuldstændig ren og påklædt.

Der er ikke rigtigt noget godt i tv'et, så jeg begynder at pakke min riffel ned sammen med min 9 mm pistol, som har hjulpet mig ud af mange svære problemer eller rettere sagt, den er god at have lige ved hånden. 

Jeg tager pistolen (den jeg havde taget fra manden) og putter den ned i bukseremmen og sikre mig først lige at den er låst så jeg ikke blæser kuglerne af mig selv. 

Har set det ske et par gange for mine gamle kollegaer, det var ikke ligefrem et kønt syn bagefter. 

 

 

* * *

 

 

Jeg tager mine falske pas op under navnet Erik Taldenbürg. Jeg er ikke bekymret for at blive taget, får jeg har nemlig også mine falske CIA og FBI skilte med. De er meget smarte at bruge fx. hvis jeg skal have en bil kan jeg bare vise skiltet og så er det hele mit.

 

Alle passagerer til Amerika gå til perron 3. Alle passagerer til Amerika går til perron 3!! 

(siger stemmen på tysk, og bag efter engelsk)

 

flyveturen var okay lang, når man gerne vil ud af flyet hurtigst muligt. et langt stykke tid efter, er jeg endelig kommet til Amerika, og kan nu tage en taxa til den nærmeste togstation.

 

 

Toget til Eldtanes (byen Eldtanes) går om 3 minutter!

 

 Lige så snart jeg høre det, styrter jeg ned af rulletrapperne og er ved at vælte et par mennesker hvert andet sekund. Jeg når lige ind og kan sætte mig forpustet på en af sæderne, og tænker på om min Porsche vil stå der når jeg kommer?.

 

 

Jeg går forbi nogle huse og ser det der skal være mit hus. Et stort to etagers rødt hus med hvid terrasse og store gammeldags vinduer. I garagen er der, som aftalt med bilhandleren, en sort Porsche.

Jeg går ind i huset og ser at alting er i en vældig god stand. Min forestilling var at det ville være gammelt og grimt ligesom denne grimme lille by, men det er det ikke.

 På første etage går jeg ind på det største værelse og begynder at pakke ud. En time efter har jeg pakket alt mit udstyr ud, og gemt det godt væk, så det ikke er synligt ved første øjekast.

 

 

Jeg har ikke noget tøj med andet end det jeg går med, så jeg går ud til den fine skinnende Porsche og kører ind til midten af byen. Da jeg endelig når ind i midten, ser der faktisk okay ud bortset fra, at alting virker lidt for gammeldags.

 Efter 3 minutters spekulation om byens alder, går jeg ind i en dyr tøjforretning og køber et par sorte læder bukser og en masse sorte jeans. De havde ikke nogle T-shirt, man skulle tro at en sådan dyr butik ville have nogle ordentlige bluser. Efterfælgende tog jeg til en anden butik som var billigere.

 Nu har jeg i alt 3 læderbukser, 5 sorte jeans og 7 sorte T-shirts, det var dagens shopping.

Da jeg er på vej hen til min bil er der en pige der besvimer. Men jeg gider ikke være her ude i den kolde luft, så jeg vælger at gå videre og tænker ikke mere over det.

 

 

1 time er gået og jeg har ikke andet en siddet ned og kedet mig røven ud af bukserne!.

Jeg går ud på toilettet og begynder at klippe lange, næsten usynlige, linjer i bluserne. Jeg prøver en på og slår mine halvt sorte halvt hvide vinger ud. Det går fint og da jeg havde prøvet alle syv, beholder jeg den sidste af dem på og tager vingerne ind, så jeg kan sidde i bilen.

 

 

Jeg skal kun køre få minutter til og så vil jeg være ved klipperne!.

 

Klipperne er store og høje, men jeg er ikke en bangebuks. Jeg tager selvfølgelig den mest farlige og klippefyldte af dem alle. Jeg slår vingerne ud og flyver hurtigt op på klippen.

Jeg læner mig frem falder, og faldet gider ikke rette mine vinger ud, før jeg er ved at ramme jorden. 3.2.1 jeg folder hurtigt mine vinger ud, og flyver lige så elegant som en fugl, ud over klipperne og hurtig over træerne. Det føles fantastisk, det er flere dage siden jeg sidst har brugt dem, så jeg flyver til.

 

Jeg har fløjet flere kilometer!, og det er ved at være sent. Så jeg flyver tilbage til bilen og kører hjem.

Oppe på værelset falder jeg i søvn med tøj, sko og det hele på. Det har været en lang dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...