Halo of Angels

Mit navn er Cecily Price jeg er 16 år
jeg bor i en lille gennemsnitlig by på nok 5000 indbyggerne. Jeg er enebarn, men bor sammen med min pap far og mor. Jeg går på
The Hollows gymnasium i nabobyen

udsagn af bogen

(BANG!) Sagde det indeni mit hoved, som om nået havde sat sig på plads, også kom det hele som en tidevandsbølge, jeg havde haft mareridt. Jeg husker at jeg havde kartet rundt som en eller anden tosse, og til sidst lagt mig i fosterstilling, for at prøve at beskytte mig selv mod det ukendte.

Der var en mand nok 2 meter høj , han ligner en på 22 år eller 100, men øjne de mørke iskolde blå øjne, hvad fortæller de?.

Man kan se det på øjnene hviskede en stemme øjnende,
hvad skal det betyde?.

Og de sorte vinger, de helt sorte vinger, som bager på had og misundelse hvad med dem.

Det der blev ætset ind i min hukommelse var ikke selve manden eller vingerne, men øjnene, øjnene er de vigtigste, de iskolde øjne.


8Likes
4Kommentarer
923Visninger
AA

5. Måske lidt for tilfædigt


 

Caine fortæller

 

 

Lyset skinner på mine øjenlåg, og får mig til at se regnbuefarvede skyggebilleder. Jeg åbner søvndruknet øjne og kigger på uret 10:42. (Tid til at stå op!.)

Jeg hopper ud af sengen og går ud på badeværelset, tager mine sko, tøj af og går ind under den kolde bruser. Vandet er frisk, og vækker mig på et øjeblik. Jeg går ud af brusekabinen, og tager et håndklæde rundt om livet.

Jeg har ikke fået pakket mit tøj ind i klædeskabet, så det gør jeg (stadigvæk kun men et håndklæde rundt om livet.) Inden jeg går ned og laver morgenmad. Tager jeg et par læderbukser og en sort T-shirt på. Maden er ikke noget specielt, i sær ikke når det bare er cornflakes med vand, i stedet for mælk, fordi jeg glemte at købe ind!

 

Den butik, de har her nede er lille, men til gengæld er den prop fyldt med madvare og andre fornødenheder. Lige da jeg er i gang med at tager en mælk ud, og skal til at stille den i min kurv. Med masser af andre madvare ramler en pige, lige ind i mig. Hun vælter bagud og taber den citronmåne hun holdt i hånden.

”Av for helv… ”

Hun stopper brat, kigger op og ser mig lige i øjnene.

Hun har pæne krystal grønne øjne og lyst hår og nogle få lyse fregner. (Pæn pige). Jeg rækker ned efter citronmånen på samme tid som hende. Vores hoveder støder sammen. Jeg bander, men tager alligevel citronmånen op. Pigen holder sig på panden, man kan se at det gjorde ondt på hende.

”Hey… Øhm undskyld, jeg er lidt klodeset i dag”. Siger hun forlegen.

”Øhm… når men tak” hun rækker hånden frem.

I starten ser jeg lidt forvirret på hende og kommer så i tanke om jeg stadig har hendes citronmåne, så jeg rækker den hen til hende. Først der ligger jeg mærke til at det er hende jeg så besvime, den anden dag.

” Det, dig! der besvimede i går. ” siger jeg med en hæs intens stemme.

Hun rødmer, men siger ikke noget til det, så jeg tager den mælk op som ligger på gulvet, og propper den ned i min kurv, (som efter tumulten, tros alt stadig. Befinder sig uden den mindste skramme på gulvet. )

Jeg er i gang med at vende mig om da hun spørg.

”Hvad hedder du? ”

Jeg vender mig stille om og smiler. ”Caine mit navn er Caine. ” siger jeg med den sammen hæse og intense stemme som før.

Så går jeg.

 

Da jeg kommer hjem tager jeg alle varende ud af bilen og går inden for. Hurtigt for jeg (kastet) alting på plads.

Da jeg ikke lige ved hvad jeg ellers skal lave. Går jeg ind på min ud-landske konto for at tjekke mit beløb, der står. 15457009 dollars. Lad os bare sige at jeg ikke kommer til at mangler noget forløbet.

 

* * *

Cecily fortæller

 

Han er så fantastisk. Jeg kan stadig huske, hvordan han kiggede mig ind i øjne.

Han ser så godt ud. Sorte læderbukser, en sort T-shirt bredskulderet og kul sort hår, de brune næsten sorte øjne, hvor det ligner at sølv trækanter danser inde i dem, høje kindben og markeret kæbe, og ja han var muskuløs!

Han er ligesom det alle drømmer om, mystisk, stærk fik jeg sagt mystisk? Jeg er fuldstændig solgt. Han er så lækker og hans ansigt, er stadig fuldstændig skarpt inde i mit hoved. Jeg bliver med det sammen sur på mig selv, over jeg straks kaster mig over den første fyr jeg møder. (Måske skulle jeg alligevel have hørt efter i timerne, om alt det der med hormoner?) hvordan kan jeg falde for en fyr, som jeg ikke engang kende det mindste. jeg bliver så irriteret over, jeg aldrig rigtig høre efter i timerne når vi snakker om sådan noget!...

 

Tænk engang at jeg møder en fyr bare fordi jeg var lidt! slik-sulten. Efter at have besvimet to dage i træk, men det værste af alt. Var da han spurgte mig om det var mig der besvimede.

Jeg kunne mærke hvordan jeg rødmede, så meget at selv mine øreflipper blev knald røde. Det sjove er at det så ud som om at det morede ham.

 

Jeg kan huske da jeg spurgte om hans navn, og han sagde.

”Caine, mit navn er Caine. ” med hans mega hotte stemme.

Imens jeg tænke på ham, kommer jeg i tanke om at jeg havde købt en citronmåne. Tros den forvirrede tilstand købte jeg alligevel den kage. jeg ryster stille på mit hoved, at jeg sidder og tænker på kage og fyre på samme tid.(måske har jeg fået et mentalt nervesammenbrud!..)

Jeg tager den frem, og pakker den ud med ren råstyrke. Mest fordi jeg ikke orker at gå ned efter en saks.

Kagen smager himmelsk. Da jeg har (ædt) halvdelen. Ligger jeg den op på min overfyldte kommode.

Det er nok lidt sundheds skadelidt, men jeg skal nok putte den i køleskabet… på et eller andet tidspunkt.

 

Jeg har beslutter mig at gå en tur, så jeg kan få brændt billedet af Caine ud af min hukommelse.

Jeg går lidt ned af villa kvarteret, og ser en sort Porsche. Den sammen jeg holdt, ved siden af den første gang jeg besvimede.

Jeg stopper op, og kigger lidt på den, også kigger jeg lidt på huset.

 

Det er rødt ligesom mit, men det har en hvid terrasse, i stedet for en brun. Det har til gengæld også de store gammeldags vinduer og i et af dem sidder han!

”Caine! ” hviskede jeg.

Det var helt surrealistisk at han var min genbo. Han kigger ned og får øje på mig. Jeg skynder! mig at gå videre, og siger til mig selv inde i hovedet, at jeg ikke skal kigge mig tilbage.

Med alt min styrke lader jeg vær, og går ned af gaden i-stedet. Jeg drejer rundt om hjørnet og ser bageren. (Den der har lavet den chokoladekage, min mor godt kunne lide.) Lige så snart jeg tænker på det kommer jeg også i tanke om min far. Han er jo en engel, men det er mere mærkeligt at min mor er en Fønix eller Phoenix som hun kalder det.

Det mest chokerende er dog at jeg er halv Phoenix og halv engel, en Hybrid! af en art.

Jeg kommer tilbage til virkeligheden.Uden jeg har lagt mærke til det, er jeg endt helt over ved Caine`s hus, men jeg ved ikke hvordan jeg er kommet der over så hurtig. Caine er ikke i vinduet.

Jeg bliver både glad og skuffet da han ikke er der.

 

Jeg går hjem fordi det er begyndt at blive sent. Derhjemme er der dejligt varmt og hyggeligt. Mor sidder sammen med Peter i sofaen og ser en gammel klassiker. Jeg går direkte op på mit værelse og tænder mit store fladskærms tv. Alle tv-kanalerne er kedelige, men jeg har optaget en film der hedder, Die Hard, så jeg ser den i stedet.

 

Filmen var fantastisk, den del hvor alt action`en, var ved sit højeste, var nok til sidst men ellers super god.

Jeg er så træt! min seng føles automatisk meget blødere. Jeg lader mig selv synke ned i madrasen, og til sidst falde i søvn.

 

 

 

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...