Halo of Angels

Mit navn er Cecily Price jeg er 16 år
jeg bor i en lille gennemsnitlig by på nok 5000 indbyggerne. Jeg er enebarn, men bor sammen med min pap far og mor. Jeg går på
The Hollows gymnasium i nabobyen

udsagn af bogen

(BANG!) Sagde det indeni mit hoved, som om nået havde sat sig på plads, også kom det hele som en tidevandsbølge, jeg havde haft mareridt. Jeg husker at jeg havde kartet rundt som en eller anden tosse, og til sidst lagt mig i fosterstilling, for at prøve at beskytte mig selv mod det ukendte.

Der var en mand nok 2 meter høj , han ligner en på 22 år eller 100, men øjne de mørke iskolde blå øjne, hvad fortæller de?.

Man kan se det på øjnene hviskede en stemme øjnende,
hvad skal det betyde?.

Og de sorte vinger, de helt sorte vinger, som bager på had og misundelse hvad med dem.

Det der blev ætset ind i min hukommelse var ikke selve manden eller vingerne, men øjnene, øjnene er de vigtigste, de iskolde øjne.


8Likes
4Kommentarer
932Visninger
AA

6. Julius...


Cecily fortæller

 

”Mor… ” hvisker jeg. ”Skat er det dig? ” hvisker mor tilbage. ”Mor vil du ikke lige komme med. ” Hun rejser sig op af sengen, og kommer over mod mig. ”Er der sket noget?… ” Spørg hun bekymret. ” mor… ” for jeg fremstammet helt gradefærdigt. ”Lille pus, hvad er der dog… ”

” Det det der med far… ” siger jeg hiksende. Hun giver mig et kæmpe knus, og trækker mig så over mod mit værelse. ”Hvad er der med din far? ” spørg hun roligt.

 Det er ikke kun det med far, men det hele, tænker jeg sukkende.

”I 2 hele dage har jeg ladet som om alting er normalt, men det er det ikke… ” Tudbrøler jeg. ”Lille pus, dog… ” siger hun og giver mig et stort bjørnekram. Hun lade mig tude færdig i fred.

” Skat kan vi ikke tale om det når det er blevet lyst? ” siger hun med en blød stemme. ” Okay… ” for jeg snøftende fremstammet. Hun rejser sig op, og stiller sig i dørkammen. Hun giver mig et sidste bekymret blik, og går så ind til Peter.

 

Jeg ved godt det er lidt mærkeligt at flippe sådan ud, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan sådan noget skal håndters. Alt den viden man bare bliver bombaderet med. Min hjerne koger stadigvæk, efter alt det hun fortalte mig. ”I 2! hele dage har jeg ikke været mig selv. ” sukker jeg opgivende. Jeg ligger mig ned i sengen, og falder i en urolig, dyb søvn.

Manden med det sorte vinger, står foran et byskilt, min bys, byskilt… Den bevingede blå, øjede mand står og stirre på skiltet med en vis intensitet. Manden råber en ådre.

”Find den lille pipfugl, og giv hende til mig… ” Siger han med en dyb rungende stemme. Den mand der sår på den anden side af skiltet, folder et par bronze farvede gigantiske vinger ud, og flyver mod byen… Mod mig!

Jeg vågner op badet i sved. Jeg styrter ud af værelset og over til mor og Peters værelse. Hun er ikke! I sengen ”Shit!... Måske er hun blevet taget! ” Jeg tumler ned af trappen og ser mor stå og lave pandekager. ”Mor! ” siger jeg lettet og går over og giver hende et kram. ”Er der noget galt? ” spørg hun bekymret.

”Mor… ” siger jeg og gisper. Caine stor lige bag ved hende. ” hvad” siger hun og vender sig om, da hun bliver mødt med Caines blik. Slår hun ham hårdt i maven. Han bukker sig lidt frem men ikke meget. ”Caine kigger på mig også på min mor. ”Cecily skal! Med mig” siger han med en hæs stemme. ”Hvem er du? ” spørg mor.

”Det kan være lige meget, Julius er på vej… ” Siger han med en snært af desperation.

”Hvor kender du Julius fra” siger min mor viljestærkt. Han kigger på hende og siger ” Fordi jeg til tider selv er blevet jagtet af ham… ” hun kigger mistænksomt på ham og siger så ”bevis det ” han rækker hånden frem og der i hånden ligger der en halskæde.

Jeg kigger fra mor til Caine, hvad skal det her betyde. Mor rækker hånden ud efter halskæden. Som består af en sølvvinge med en guldfjer over tværs. Straks tager Caine sin hånd til sig, og siger ”Kom med hurtigt… ” Mor tager fat i min arm og går et til en af skufferne i køkkenet. Fra et hemmeligt rum, hiver hun en gul tyk kuvert frem. ”Her, tag den ” siger hun og skubber mig over mod bagdøren, hen til Caine. Caine tager blidt men fast i mig, jeg rødmer kraftigt selv da han trækker mig mod den sorte Porsche.

 

”Mor… skal du ikke med” spørg jeg da jeg næsten er ude af døren.

” Nej, jeg vil holde dem hen… ”

”hvem… ” spørg jeg. Inderst inde ved jeg godt hvem, Julius og hans Hardcore Team. Jeg sidder nu på forsædet af en dejlig bløde Porsche, og snøfter stille. Han kigger hurtigt på mig, og er hurtig som lynet, ude af indkørslen, han køre længere væk fra familie, hus og hjem.

 

      

* * *

Maryan fortæller

 

”Julius… ” siger jeg formelt. ”Maryan… ” siger han, og rækker armende ud til en gestus. Jeg stiller mig i forsvarsposition, med let buede ben.

”Maryan… Du skal ikke være bange for mig. Bare du afleverer pigen” siger han nøgtern. Julius kigger ned! på mig og afventer mit svar.

”Aldrig... ” siger jeg hård, og forvandler mig til Phoenix fuglen. Jeg flyver mod ham og sætter mig selv i flammer, brat slår han sine sorte vinger ud, som næsten får mine flammer at forsvinde. Selv om han er 2 meter høj, er hans vinger stadig et par centimeter over hovedet.

Jeg vil gøre det her for min datter, er det eneste jeg tænker på. Jeg kniber øjne sammen. For min datter.

Han slår mig væk som ingenting, da jeg kommer for tæt på, jeg ved jeg har tabt. ” Du ikke hvad du har været Maryan… ” Siger han med en rug latter.        

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...