Halo of Angels

Mit navn er Cecily Price jeg er 16 år
jeg bor i en lille gennemsnitlig by på nok 5000 indbyggerne. Jeg er enebarn, men bor sammen med min pap far og mor. Jeg går på
The Hollows gymnasium i nabobyen

udsagn af bogen

(BANG!) Sagde det indeni mit hoved, som om nået havde sat sig på plads, også kom det hele som en tidevandsbølge, jeg havde haft mareridt. Jeg husker at jeg havde kartet rundt som en eller anden tosse, og til sidst lagt mig i fosterstilling, for at prøve at beskytte mig selv mod det ukendte.

Der var en mand nok 2 meter høj , han ligner en på 22 år eller 100, men øjne de mørke iskolde blå øjne, hvad fortæller de?.

Man kan se det på øjnene hviskede en stemme øjnende,
hvad skal det betyde?.

Og de sorte vinger, de helt sorte vinger, som bager på had og misundelse hvad med dem.

Det der blev ætset ind i min hukommelse var ikke selve manden eller vingerne, men øjnene, øjnene er de vigtigste, de iskolde øjne.


8Likes
4Kommentarer
930Visninger
AA

3. Half Phoenix Half Angel

 


 

 Cecily fortæller

 

Jeg åbner øjne, får så at se mor halvt sidde halvt ligge ved min fodende og sove.

 Jeg kan ikke huske hvordan jeg er endte her, i min seng.

 Jeg ligger lidt med åbne øjne og ser mig lidt omkring. Så sætter jeg mig op alt for hurtigt så jeg for en forfærdelig hovedpine.

 Jeg ligger mig lidt ned igen bare for mindske risikoen for at få, mere hovedpine. Et stykke tid efter prøver jeg igen og der går det lidt bedre. Så jeg rejser mig op og går hen til mit `gulv til loft spejl`. Det syn der møder mig er ikke kønt. Mit hår ligner en høstak, jeg har rander under øjne og er helt hvid i ansigtet.

”Cecily. ”

Jeg bliver så forskrækket at jeg er ved at rive alle tingene fra min hylde ned.

”Mor hvad sker der? ”

” Cecily gør dig klar vi skal køre en tur, Nu!

 

Jeg går ud på badeværelset og tager et kort brusebad, børster min fuglerede (håret), tager nogle læder buskser og en stram turkis T-shirt med den fede tekst` Be you own star`.

 

Mor står og venter på mig, ved døren til bilen, Jeg sætter mig ind i bilen ved siden af hende. Da hun begynder at køre, falder jeg langsomt hen i mine egne tanker og tænker -hvad sker der? -

 

Da vi havde kørt en times tid kom vil til en stor skov med en lille sti imellem. 10 minutter efter befinder vi os i en lille lysning med en lille sø.  Mor beder mig om at sætte mig ned så hun kan forklare hvad der er sket.

 

”Cecily det er meget vigtigt at du høre efter og først stiller spørgsmål bag efter okay? ”

 

”Jeg eller vi er noget man kalder Phoenix folket, vi er en ældgammel rase som stammer fra selve tidens begyndelse. ” jeg kigge lidt undrende på hende, og hun forsætter.

”Vores kræfter er meget store, så vi skal passe mere på. ”. Hun ser helt anspænt ud, men hun sagde jeg ikke skulle afbryde så jeg lader vær.

”Phoenix racen er en slags halv menneske halv Fønix. Vi er fysisk og psykisk stærkere en et normalt menneske. Jeg fortæller dig kun det her fordi det er streng nødvendigt. ” . Jeg begynder langsomt at forstå, det giver dog stadig ikke mening for mig. ”Jeg har set lidt på din udvikling og konstatere at det er bedt du kender sandheden.

 

”Godt så er det sagt nu må du stille spørgsmål. ” hun ser meget træt ud, men jeg vil spørge.

”Er min far også en Phoenix? ”

”Øhm… Cecily der er noget jeg har glemt at fortælle dig, din far er ikke en Phoenix!…

Han er en engel ved navn Gabriel.

En engel min far er en engel, det havde jeg ikke set komme. Jeg havde det som om tiden går i stå, der findes engle. Det kom som et slag for mig da det gik op for mig at jeg er datter af en engel.

 

”Mor er Gabriel ikke navnet på en ærkeengel. ”

Hun kiggede på mig og svarede så meget opgivende. ” Ja, det er han ”.

”Men vil det så ikke sige at jeg både er en engel, men også en Fønix? ”

Hun fik et fjernt udtryk i øjne. Så jeg besluttede mig at gentage mit spørgsmål. Hun blinker lidt med øjne og svare så. ” Ja du er begge dele, og det er et stort ansvar. ” jeg kigger lidt beskyldende på hende, og hun ser bare undskyldende tilbage.

Hun kigger på mig med meget hårde øjne og siger så. ”husk dette, du må ALDRIG!... Fortælle det til nogen, ikke engang Peter, forstået”. Lidt skæmt svare jeg ”ja. ”. Straks bliver hun sit gamle søde jeg.

 

 

Jeg spørg` forsigtigt om hun kan forvandle sig til en Fønix."

Der kommer et kæmpe lysglimt også ser jeg en fugl, der engang har været min mor. Den flyver lidt rund og sætter sig så på en af grenende. ”Cecily. ” hun siger det på et sprog jeg aldrig har hørt før, det er som om at hun taler igennem træerne! Jeg for tåre i øjnende over den skønhed min mor er blevet til.

Også får jeg selvfølgelig den ide, at jeg også kan gøre det, så jeg prøver og det går helt galt. Jeg får et fugle næb og begynder at gløde.

Jeg skriger fordi det gør så ondt, men skriget kommer ikke ud af min mund det kommer ud af træerne. Som om jeg er en del af dem. Jeg falder sammen og prøver at komme hen til søen så den kan køle mig ned inden jeg brænder op! Lige pludselig er min mor der i sin menneske skikkelser. Hun tager mig op og kaster mig ud i søen,

Man kan høre det stille syder. Mor hiver mig op af søen, og imens glider langsomt væk i bevistløseden, for anden gang i denne uge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...