Halo of Angels

Mit navn er Cecily Price jeg er 16 år
jeg bor i en lille gennemsnitlig by på nok 5000 indbyggerne. Jeg er enebarn, men bor sammen med min pap far og mor. Jeg går på
The Hollows gymnasium i nabobyen

udsagn af bogen

(BANG!) Sagde det indeni mit hoved, som om nået havde sat sig på plads, også kom det hele som en tidevandsbølge, jeg havde haft mareridt. Jeg husker at jeg havde kartet rundt som en eller anden tosse, og til sidst lagt mig i fosterstilling, for at prøve at beskytte mig selv mod det ukendte.

Der var en mand nok 2 meter høj , han ligner en på 22 år eller 100, men øjne de mørke iskolde blå øjne, hvad fortæller de?.

Man kan se det på øjnene hviskede en stemme øjnende,
hvad skal det betyde?.

Og de sorte vinger, de helt sorte vinger, som bager på had og misundelse hvad med dem.

Det der blev ætset ind i min hukommelse var ikke selve manden eller vingerne, men øjnene, øjnene er de vigtigste, de iskolde øjne.


8Likes
4Kommentarer
924Visninger
AA

1. Fødselsdag, og måske en lille hvid løgn

 


Cecily fortæller

 

Jeg ville helt vildt gerne gøre mor glad, bare på hendes fødselsdag, men selvfølgelig skulle det lige gå galt nu. Jeg kan bare ikke fatte, at jeg kunne brænde kagen af igen. Jeg ville ikke kunne nå at lave en tredje omgang kagedej, og nå at bage en kage til.

 

Så jeg må vel bare ned til bageren. Jeg ville nok godt kunne nå det hvis jeg løb der ned og tilbage igen. Derfor flåede jeg den pisse dyre jakke ned fra knagen og styrtede ned ad gaden, ud på vejen, rundt om hjørnet og videre forbi nogle butikker. Det gik okay hurtigt fordi jeg er i glimrende form. Jeg dyrker stadig karate og kan tage cirka 50 armbøjninger på knoerne.

Jeg løb afsted, men begravet i mine egne tanker og det resulterede i, at jeg kom til at løbe to butikker forbi bageren. Derfor skyndte jeg mig at vende om og løb så igen i retning bageren.

 

Da jeg kom ind i bageren og kigger mig lidt omkring, er der rigtig mange kager, store som små, men jeg ska" skynde mig. Der er ikke tid til at betragte alle kagerne og jeg har allerede brugt 10 minutter på at komme her ned og jeg skal hurtigt tilbage igen.

 

Jeg går over til disken og spørg om de har en chokoladekage eller drømmekage. Den ældre dame som står bag disken siger, at jeg nok skal vælge chokoladekagen fordi den smager bedst, og at det er hendes favorit. Den vælger jeg så og siger at hun bare skal pakke den ned . Kagen bliver flot pakket ned i en fin lille box med en stor rose på malet på toppen. jeg Konkludere at rosen må være bagerens logo.

 

 

Efter at have betalt kagen og styrter jeg ud af butikken og videre hjem for at kunne nå at pynte op. Jeg løber rundt om hjørnet og et stykke op af gaden kan jeg se mit flotte store røde murstens hus med en stor terrasse lavet ud brunt træ. (jeg gloede på den store terrasse et minuts tid og løb så op af terrassen og kiggede ind i et af de store gammeldags vindue.) 

 

 jeg går ind og hænger jakken på knagen for derefter at putter chokoladekagen i køleskabet. Nu kan jeg dække spisebordet fint op.  Derefter kigger jeg til lasagnen i ovnen og den er heldigvis færdig . Lasagnen ryger ud af ovnen og bliver stillet på bordet. Chokoladekagen kommer ud af køleskabet. bliver stillet på bordet ved siden af lasagnen.og den bliver også lige pyntet med 35 lys mest bare for syns skyld.

 

Jeg kigger på min mobil og ser at der er et ubesvaret opkald fra min papfar, Peter, samt en 30 minutter gammel ulæst sms. I sms'en står, at de var en time forsinket. Det vil sige, at jeg pludselig har en halv time at slå ihjel.

 

Så jeg går ind på mit værelse og kigger på mig selv i det store `gulv til loft` spejl der hænger på væggen.

 

 

Jeg kiggede længe på mit ansigt og tænkte imens, at jeg egentlig så okay godt ud med den lille næse, klare grønne øjne, det lange lyse hår som bliver gyldent af sol, og den lange krop med de (slanke muskler.) Normalt tænker jeg ikke så meget over det, men nu er jeg jo også 15 og der har man vel lov til at tænke på sit udseende, ik´.

 

Da jeg hørte min mobil klinge sin SMS tone, tog jeg den og kunne se, at Peter havde skrevet at de ville komme nu. Kort tid efter hørte jeg bilen køre ind i indkørslen.

 

Jeg går ind i spisestuen lige tidsnok til at se min mor og Peter træde ind af døren. Min mor storsmilene i hele ansigtet og Peter med et glad udtryk og hænderne for min mors øjne. I samme øjeblik tager han hænderne væk og siger "ta daaa". Mor hviner og stormer hen til bordet og spørg så " Cecily, har du lavet alt det her?"

 

 

Jeg har altid hadet mit navn fordi jeg ikke synes Cecily passer til mig. Altså, det er et meget smukt navn, men det er bare ikke lige mig. Det passer bedre til en ranglet pige med sort hår og gule øjne, en rocker type eller sådan noget, men næh nej Cecily, det skulle jeg absolut hedde.

 

 

 Da jeg kommer tilbage fra mit dagdrømmeri, står mor og ser overlykkelig ud, imens hun venter på mit svar. Jeg skynder mig at svare, at den er god nok og bekræfter samtidigt at det er mig der har lavet det hele. Maden, bordopdækningen med fødselsdags dug, lys, flag og sådan noget. En lille hvid løgn skader da ikke. ;-)

 

Hun går hen og giver mig et kæmpe kram, et kys på kinden og siger så  skal vi da sætte os til bords og fylde maverne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...