Halo of Angels

Mit navn er Cecily Price jeg er 16 år
jeg bor i en lille gennemsnitlig by på nok 5000 indbyggerne. Jeg er enebarn, men bor sammen med min pap far og mor. Jeg går på
The Hollows gymnasium i nabobyen

udsagn af bogen

(BANG!) Sagde det indeni mit hoved, som om nået havde sat sig på plads, også kom det hele som en tidevandsbølge, jeg havde haft mareridt. Jeg husker at jeg havde kartet rundt som en eller anden tosse, og til sidst lagt mig i fosterstilling, for at prøve at beskytte mig selv mod det ukendte.

Der var en mand nok 2 meter høj , han ligner en på 22 år eller 100, men øjne de mørke iskolde blå øjne, hvad fortæller de?.

Man kan se det på øjnene hviskede en stemme øjnende,
hvad skal det betyde?.

Og de sorte vinger, de helt sorte vinger, som bager på had og misundelse hvad med dem.

Det der blev ætset ind i min hukommelse var ikke selve manden eller vingerne, men øjnene, øjnene er de vigtigste, de iskolde øjne.


8Likes
4Kommentarer
929Visninger
AA

2. En MR556AI Riffel


 

Cecily fortæller 

 

"Vågn op! Cecily vågne, vågne. "

 Var, hvad sker der?

 "Mor, hvad laver du her? "

"Hey, godt du er vågen. Jeg har bestemt, at vi skal i byen i dag, bare os to piger. "

 Hun sad bare der for enden af min seng og smilede." Kom nu Cecily, vi skal i byen og shoppe."

 "Nu! kl. 10:23. 10:23! " What! Har jeg sovet så længe? Jeg kan ikke huske, at jeg var særlig træt da jeg gik i seng. (BANG!) Sagde det inde i mit hoved, som om nået havde sat sig på plads, og så kom det hele som en tidevands bølge. Jeg havde haft mareridt. Jeg husker, at jeg havde kartet rundt som en eller anden tosse, og til sidst lagt mig i fosterstilling for at prøve at beskytte mig selv.


Jeg så med skræk på det jeg havde drømt, som spejler sig i mine øjne. Der var en mand, nok 2 meter høj, han lignede en på nok 22 år eller 100, men hans øjne, de mørke iskolde blå øjne, hvad fortæller de?

"Man kan se det på øjnene", hviskede en stemme. Øjnene, hvad skal det betyde? De sorte vinger, de helt sorte vinger som bager på had og misundelse. Det der blev ætset ind i min hukommelse var ikke selve manden, men øjnene, øjnene er de vigtige, de iskolde blå øjne. Jeg kunne mærke, at jeg havde fået tåre i øjnene af at tænke på ham.

 

Da jeg kom tilbage til virkeligheden sad jeg sammen med min mor. "Cecily, hvad er der galt? "Er det noget jeg har sagt?" "Du skal altså bare sige til hvis du ikke vil med ud og shoppe. ""Nej, nej mor, det er ikke det. Jeg tænkte bare på noget sørgeligt."

Hun satte sine bekymrede/mistænkelige folder op, men sagde ikke noget til mit halvhjertede forsøg på at lyve.

"Gør dig klar, så vil jeg lige lave lidt morgenmad."

"0K."

Jeg lå et stykke tid i min seng og tænkte over engle og dæmoner. Hvad skal sådan noget betyde?, siden jeg havde drømt det? Kan det være, at jeg havde set en film eller sådan noget, nej det havde jeg med sikkerhed ikke. Jeg tror der stikker mere under det end jeg lige kan se.

 

Jeg går ud på badeværelset og tager et hurtigt bad, så tager jeg min yndlings lilla bluse på, og et par mørkeblå jeans. Da jeg er færdig kommer jeg ned i køkkenet og ser, at min mor har lavet pandekager. Jeg tager nogle pandekager med over i sofaen og ser lidt tv.   

 

Ude i bilen sætter jeg mig ved siden af  mor. Vi kører bare der ud ad i et rask tempo, ind mod midten af byen. Vi kørte en 5 minutters tid, så parkerer vi imellem en grå Ford som tilhører Daniel Parker og en sort Porsche som jeg ik´ har set før. "Jeg må hellere sætte p-skiven til 11:00, så vi ikke får en parkerings bøde", siger jeg nok lidt for nøgternt, men jeg er lidt lige glad.

 

Vi går lidt rundt og kigger på forskellige ting. Mor slæber mig rundt og køber alle mulige ting. Efter et stykke tid går vi tilfældigt forbi min yndling våben butik. De har de fedeste ting. Så jeg spørg om jeg må gå ind og om hun vil holde mine poser. Hun siger selvfølgelig ja, som mødre jo skal.

Jeg går ind, kigger mig lidt omkring og kigger på de store rifler og pistoler. Jeg elsker pistoler, rifler og skydevåben generelt. Jeg har nemlig gået til skydning siden jeg var 11 år. Det viste sig at være en stor succes. Det har lært mig at ramme ting på lang afstand. Plus, så er det også ret sejt. 

 

Faktisk har de næsten alle mærker og et stort udvalg. Fx. MR556AI riffel, med et KALIBER På 5.56 x 45 mm. 

De har også en hel masse pistoler. Jeg vil nok helst have en 9mm. De er nemme at håndtere. 9mm er også meget gode at bruge i nødstilfælde. Sidste gang jeg spurgte om jeg måtte få en derhjemme, sagde hun, at hun først ville overveje det når jeg bliver 16. 16 år! tænkte jeg dengang. 5 års ventetid var og er mange år, men nu hvor der er 11 dage til min fødselsdag. Den 8. december.

Er jeg lidt ligeglad og bare lidt spændt. Jeg håber inderligt at alle de skydetimer med rifler og pistoler giver bonus. Så mor vil give at mig lov til at have en selv.

 

Jeg går ud af butikken, hen til mor og tager min poser. Vi går hen imod bilen. Nok 10 meter fra bilen glider jeg og taber poserne. Jeg lander lige på mit haleben og det gør nas. Jeg kan jo ikke blive ved med at ligge i sneen, så jeg rejser mig op, og ømmer mig over mit haleben, tramper lidt i sneen og er mega sur på det glatte fortov.

Det umulige sker. Alt isen og sneen smelter under mig så jeg står direkte på asfalten. Jeg kigger på den lille vandpyt, jeg havde lavet ved mine fødder, i et stykke tid. Så kigger jeg op på min mor som har et mærkeligt udtryk i ansigtet. Også besvimer jeg. Mens min mors ansigt for evigt, vil blive i minderne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...