Photographs ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Minderne var alt, hun havde tilbage af ham. Fotografierne af ham var det eneste, der gav hende en lille glæde i hendes hverdag, for når hun så på dem, følte hun, at han stadig var ved hende.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Der kan muligvis opstå scener, som kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret

140Likes
351Kommentarer
83288Visninger
AA

19. Epilog

 

Epilog

~ Malous synsvinkel ~

 

6 måneder senere

Mit hjerte bankede utrolig stærkt, som jeg sad her i sengen og kiggede på billedet i min hånd. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg havde det med det hele. Jeg følte mig glad men også meget nervøs for, hvad Justin ville sige til, at jeg var gravid. 13 uger henne, og jeg havde først opdaget det for omkring 2 uger siden. Grunden til, at Justin ikke vidste noget, var fordi jeg selv havde haft svært ved at tro på det. Også selv om jeg både havde taget fem graviditetstest og været til lægen, så følte jeg ikke helt, at det var bekræftet.

Men nu var jeg helt sikker, for jeg havde været til min første ultralydscanning i dag, og jeg så ham på skærmen. Det selvsamme billede, jeg havde i hånden lige nu af min og Justins kommende søn. Godt nok havde jeg aldrig troet, at jeg skulle være mor så tidligt her, men jeg kunne heller ikke få mig selv til at få det fjernet.

"Sidder du nu og glor på billeder igen". Takten på min hjerterytme blev endnu hurtigere, da jeg hørte Justins dejlige stemme afbryde mine tanker. Jeg kiggede op fra ultralydbilledet og så hen på ham, der kom gående mod sengen, hvor jeg sad.

Jeg var godt klar over, at det var nu, den store nyhed skulle siges til ham, men jeg var virkelig nervøs for hans reaktion. Han havde før sagt, at han gerne ville have børn med mig, men hvem sagde ikke, at det bare var noget, han sagde? Hvad hvis han egentlig ikke ville, når nu det kom til stykket.

Med et lille smil på læben nikkede jeg til hans spørgsmål. Han lagde sig ned i sengen ved siden af mig og gav mig et kys på kinden. Imens jeg igen kiggede ned på billedet, bed jeg mig nervøst i underlæben. Jeg kunne ud af øjenkrogen fornemme, at Justin fjernede sit smilende blik fra mig og vendte det ned mod billedet i min hånd.

"Hvad er det der?", spurgte han om og undringen i hans stemme, var virkelig tydeligt. Han tog forsigtigt billedet ud af mine hånd, så jeg vendte hovedet mod ham, og så at han kiggede ihærdigt på det med et undrende ansigtsudtryk. "Er det ikke sådan et billede, man får taget, når man er gravid eller sådan noget?".

Han vendte sit spørgende blik mod mig og jeg smilede svagt til ham, imens jeg nikkede. Hans ansigtsudtryk blev endnu mere forvirret og han vendte igen sit blik mod billedet.

"Jamen.. hvorfor har du sådan et?". Der blev stille i et kort stykke tid, da ordene virkelig havde svært ved at forlade min mund. Jeg vidste ikke, hvorfor det var så svært for mig at fortælle ham det, for jeg kunne normalt sige alt til ham uden problemer.

Igen vendte han sit blik mod mig, og jeg vidste ikke, om mit ansigt bare skreg det eller hvad det var, men det var som om, at de hele gik op for ham. Hans ansigt lyste helt op og han så meget overrasket på mig.

"Er du gravid!?", spurgte han om med en stor glæde i stemmen og kiggede på mig med øjne, der bare skreg af kærlighed. En varme løb ud i alle dele af min krop, samtidig med at jeg nikkede til ham.

"Jeg er 13 uger henne", svarede jeg ham og bed mig spændt i underlæben. Han så helt mundlamt på mig med det største smil på læben. Derefter lænede han hovedet tættere på mit, så hans læber ramte mine i et hårdt kys.

"Hvorfor har du ikke sagt det?", spurgte han mig om, da han havde trukket sig fra kysset igen. Han kiggede smilende ned på billedet igen.

"Fordi jeg ville være sikker.. og jeg vidste ikke, hvordan du ville reagere", svarede jeg ham roligt. Hans blik fandt mit igen.

"Du er gravid..", hviskede han med en glæde i stemmen, der gjorde mig helt blød indvendigt. "Vi skal have et barn", fortsatte han og virkede helt uforstående over, at det var virkeligt.

"Vi skal have en søn". Mine ord fik ham til at smile endnu større for derefter at lægge sine læber over mine igen. Han trak sig hurtigt og smilede stadig stort til mig. "Fuck hvor jeg elsker dig!".

Han lagde derefter sin hånd på min mave og vendte sit blik mod den. Hele hans reaktion viste mig bare, hvor meget han gerne ville have det barn, og at hans ord om, at han gerne ville have børn med mig, var sande.

Jeg følte mig lykkeligere, end jeg nogensinde havde været før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...