Photographs ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Minderne var alt, hun havde tilbage af ham. Fotografierne af ham var det eneste, der gav hende en lille glæde i hendes hverdag, for når hun så på dem, følte hun, at han stadig var ved hende.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Der kan muligvis opstå scener, som kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret

140Likes
351Kommentarer
83287Visninger
AA

10. 7. Last time

 

7. Last time

 

~ Malous synsvinkel ~

Som så mange andre dage for tiden, sad jeg inde i stuen og kiggede mine billeder af Justin igennem på min telefon. Jeg sad lige pt. og ventede på svar fra en dame, der muligvis kunne hjælpe mig med at finde det der telefonnummer. For selv om Dylan mente det lød vanvittigt, så havde jeg lovet mig selv ikke at give op, før jeg vidste hvem nummeret tilhørte. Min stirren på billederne af Justin, blev afbrudt af, at det ringede og bankede hårdt på døren. Med et suk rejste jeg mig fra sofaen og bevægede mig langsomt hen til hoveddøren, som jeg åbnede, da jeg var stoppet op foran den. I døren stod min storebror og kiggede på mig med et trist ansigtsudtryk, der samtidig også strålede af bekymring.

"Forhelvede, Malle!", udbrød han i et suk og trådte et skridt tættere på mig og lagde sine arme om mig, så jeg blev presset helt tæt på hans overkrop. Jeg selv stod bare helt stift uden at bevægede et eneste led på min krop. "Hvorfor har du ikke ringet og fortalt mig om Justin?". Han trak sig ud af krammet og kiggede undrende ned på mig med det samme triste udtryk. 

"Du var jo i Thailand", svarede jeg bare hurtigt og snøftede derefter svagt. Christian gav slip på mig og trådte helt ind i lejligheden, så han kunne lukke døren bag sig. 

Han sukkede dybt og kiggede mig seriøst i øjnene. "Men jeg var sgu da kommet hjem, hvis jeg havde vidst, hvad der var sket.. Mor og far siger, at du har sagt til dem, at du har ringet og fortalt mig det..".

"Jeg må have glemt det", svarede jeg helt tom inden i, da jeg ærligt ikke vidste, hvorfor jeg ikke havde ringet til ham og fortalt det. Måske havde det noget at gøre med, at jeg stadig ikke følte, at Justin var død? Jeg begyndte derefter  at bevæge mig ind i stuen og kunne fornemme, at Christian fulgte efter mig. I et snøft satte jeg mig ned i sofaen, imens Christian bare blev ved med at stå op og kigge ned på mig. 

"Hvornår har du sidst været uden for den her lejlighed?". Han så bekymret ned på mig, da han stillede spørgsmålet, men det tog jeg mig ikke så meget af. Jeg trak på skuldrene som svar, selv om jeg egentlig godt kendte svaret.  Jeg følte bare ikke særlig meget for at have en samtale kørende lige nu. 

Min telefon, der var i min hånd, begyndte at ringe, så mit hjerte begyndte at banke stærkt mod mit bryst, hvis det nu, var omkring telefonnummeret. Jeg kiggede hurtigt på skærmen men blev skuffet, da jeg så Dylans nummer.

"Skal du ikke tage den?", spurgte Christian undrende om. Jeg rystede på hovedet og afslog opkaldet, da jeg i hvert fald ikke skulle misse damens opkald, hvis hun nu ringede. Han gik hen til sofaen og satte sig ned ved siden af mig og lagde sin ene hånd på min ryg, som han nussede stille. "Hvorfor tog du den ikke?".

"Jeg venter et andet opkald", svarede jeg ham koldt, imens jeg stirrede lige ud i luften. 

"Fra hvem?".

Jeg drejede hurtigt mit ansigt mod ham med tårer i min øjne. "Fra en dame der kan fortælle mig om Justin er i live eller ikke!", svarede jeg ham bestemt, så han stoppede sin hånds bevægelse og kiggede forvirret på mig, præcis som Dylan havde gjort for nogle dage siden.  Nu vidste jeg godt, at det ikke præcist var det, hun kunne svare mig på, men hvis det viste sig, at telefonnummeret kom fra Afghanistan, så ville jeg føle mig bekræftet i, at han var i live.

Han rømmede sig på en akavet måde. "Jeg er ikke helt sikker på, jeg ved, hvad du mener", svarede han mig på en uforstående måde. 

"Jeg føler ikke, at Justin er død, Chris.. Jeg kan fornemme, at han er her stadigvæk. Efter Justins begravelse modtog jeg et opkald fra et udenlandsk nummer og jeg har en fornemmelse af, at det er ham", forklarede jeg ham, imens tårerne forlod mine øjne en efter en. Christian var generelt meget forstående over for ting, jeg fortalte ham, og det var udelukkende også derfor, jeg sagde det til ham nu.

"Du er godt klar over, hvor fucked, det der lyder, ikk?", sagde han en smule chokeret, men på en afslappet måde, der ikke gjorde mig irriteret, men mere rolig. Jeg nikkede til ham, da jeg godt kunne høre, at det lød langt ude. Men det ændrede bare ikke på, at det var det, jeg følte.

"Kan du huske sidste gang, han var udstationeret i fire måneder, hvor jeg var uden ham både på min fødselsdag, juleaften og nytårsaften?", spurgte jeg ham om og mærkede min mave trække sig sammen over at tænke tilbage på det. Christian nikkede hurtigt til mit spørgsmål. "Sådan vil det være resten af mit liv, hvis jeg opgiver håbet om, at han stadig er der ude et sted.. og det kan jeg ikke acceptere". Min gråd blev pludselig meget tydeligere, da jeg begyndte at hulke og snøfte svagt.

"Malle..""Nej!", afbrød jeg ham med, da jeg kunne høre på hans opgivende toneleje i stemmen, at han havde tænkt sig, at fortsætte med at fortælle mig, hvor langt ude det lød. Og det havde jeg sket ikke brug for lige nu. "Jeg har virkelig ikke brug for endnu en person til at fortælle mig, at jeg lyder som en sindssyg, okay?", fortsatte jeg grædende.

Jeg førte begge mine hænder op til mine kinder og tørrede dem fra tårer. "Kan du ikke bare lade mig blive i mit håb, Chris", bad jeg hviskende. Han sukkede svagt, men nikkede derefter til mig og begyndte at nusse min ryg igen.

 

Flashback

1 år og 8 måneder tidligere

Lyden af et indgående opkald på Skype lød fra min computer, der lå henne på min og Justins dobbeltseng. Det var et opkald som jeg havde ventet på og glædet mig til hele dagen, da det var Justin. Vi havde aftalt igennem vores breve, at han skulle ringe til mig over Skype, da de alle fik muligheden for det, fordi det var nytårsaften. Jeg stod lige nu henne ved spejlet for at ordne det sidste af min make-up, da jeg gerne ville se godt ud, nu når Justin skulle se mig igen efter næsten tre måneder. Da jeg hørte lyden skyndte jeg mig så hen til min seng, som jeg satte mig på. I en dyb indånding svarede jeg opkaldet, så fyren med verdens dejligste smil kom frem på min skærm. Mit hjerte begyndte at banke ufattelig stærkt mod mit bryst og mit smil sprang frem på min læber.

"Hey baby", kom det smilende fra Justin, så sommerfuglene begyndte at flyve rundt, ikke kun i min mave men i alle andre dele af min krop også. Det var så dejligt at høre hans varme og kærlige stemme igen, der beroligede mig så meget.

"Hej", sagde jeg forelsket tilbage til ham, og blev lidt rød i kinderne, da jeg havde så svært ved at forstå, at jeg faktisk kunne se ham snakke. Justin smilede sødt til mig og kørte en hånd gennem sit flotte lysebrune hår. Han kiggede derefter på mig på en forelsket måde, som jeg havde savnet helt vildt meget, og det fik mit hjerte til at banke endnu hurtigere.

"Du ser virkelig dejlig ud", sagde han med en inderlighed i stemmen, som jeg ikke kunne lade være med at smile af. Det var så underligt lige nu, for jeg følte mig faktisk en smule genert over for ham, som om jeg var helt nyforelsket i ham. Men det var nok bare fordi jeg havde savnet ham så meget, og at se ham foran mig, gjorde mig helt blød indvendig.

"Tak", svarede jeg og bed mig nervøst i underlæben. Jeg betragtede derefter ham i et par sekunder, og selvfølgelig så han også utrolig dejlig ud. Det gjorde han jo altid. "Og i lige måde". Et dejligt charmende smil kom frem på hans læber.

"Er det en ny kjole?", spurgte han om med et skævt smil. Jeg kiggede ned af mig selv og nikkede derefter smilende til ham. Det var en rød lidt nedringet lårkortkjole, der sad helt tæt på min krop. "Den er smuk. Skal du i byen senere eller?". Hans smil blegnede en smule, fordi han ikke brød sig om, at jeg tog i byen uden ham.

Jeg rystede på hovedet med et smil. "Nej... Det er for din skyld jeg har taget den på", svarede jeg kærligt tilbage, imens jeg rødmede og følte mig dermed som en lille teenager, der snakkede med sit crush for første gang. Justins smil kom igen frem, men han sukkede svagt derefter.

"Fuck hvor jeg savner dig, baby", udbrød han en smule trist på en lidt opgivende måde.

"Jeg savner også dig helt vildt", gengældte jeg også trist og mærkede et ubehageligt stød i mit hjerte over mine ord. Ord kunne ikke beskrive, hvor meget jeg havde manglet ham de sidste tre måneder. Mine øjne blev fyldt med vand og en tåre forlod forsigtigt mit ene øje.

Justin sukkede igen, da han nok bemærkede mit triste ansigtsudtryk, og hvor meget jeg var påvirket af hans manglende tilstedeværelse. "Ikke græd, baby", sagde han og kiggede trist på mig. Jeg kørte en finger under mit øje, for at tørre en tåre væk.

"Undskyld... Jeg mangler dig bare så meget, Justin. Her er så tomt ude dig.. Der er ingenting, det giver mening. Jeg føler mig så fandens magtesløs", svarede jeg, imens en tåre forlod mit ene øje. Jeg kunne godt se på Justin, at det påvirkede ham, at jeg var ked af det, selv om det var langt fra det, der var min hensigt.

"Jeg er hjemme igen om lidt over en måned", sagde han på en opmuntrende måde, nok for at få mig til at se lidt lyst på det. Derefter rømmede han sig og fik et skævt smil på læben. "Nå men.. skal jeg ikke lige se dig i hel figur med den kjole på, smukke?". Han sendte mig et frækt blink med øjet, imens han bed sig selv i underlæben, så jeg ikke kunne lade være med at fnise svagt. Jeg nikkede kort til ham og rejste mig derefter op fra sengen og drejede computeren mod mig. Langsomt begyndte jeg at dreje rundt, så Justin kunne se kjolen fra forskellige vinkler.

"Fuck.. den kjole sidder fandme godt på dig, baby!". Hans stemme lød helt betaget men samtidig også en smule tændt, noget det fik smilet frem på mine læber. "Kan du ikke vende dig med siden til, så jeg kan se den ordentlig den vej fra?", spurgte han om med et skævt smil, og jeg gjorde, som han ønskede, dog var mit ansigt stadig vendt mod skærmen.

"Wow!", udbrød han med et frækt smil, og jeg kunne tydeligt se, at hans blik var på min røv. Jeg brød ud i et lille grin, imens jeg himlede svagt med øjnene. "Det er satme en lækker kæreste, jeg har mig", fortsatte han og bed sig selv i underlæben derefter.

Jeg rømmede mig med et flabet smil på læben. "Mine øjne er heroppe, skat", fnes jeg og pegede med min ene finger på mit ene øje. Han begyndte at grine og kiggede så op på mit ansigt.

"Sorry baby. Din røv ser bare så dejlig ud i den kjole", svarede han undskyldende med et charmende smil.

"Sidder man og blivet lidt tændt, Bieber?", spurgte jeg ham drillende om, imens jeg satte mig ned på sengen igen og drejede computeren.

"Selvfølgelig bliver jeg tændt, når jeg ser min dejlige kæreste i sådan en fræk kjole". Han sendte mig et blink med øjet, så varmen dukkede op i mine kinder. "Lov mig du har den kjole på næste gang vi ser hinanden", tilføjede han med et frækt smil og fugtede sine fyldige læber, en handling der satte gang i alle gode følelser i min krop. Jeg bed mig selv i underlæben.

"Du kan virkelig godt lide den, hva?", konstaterede jeg med en flirtende stemme, så Justin straks nikkede smilende,

"You have no idea baby", svarede han imens han løftede sine øjenbryn og havde det frække smil på læben.

"Hvordan skal du så fejre nytåret, smukke?", spurgte han om og skiftede dermed emnet hen på noget andet.

"Dylan og pigerne kommer over", svarede jeg ham smilende men fik et lille stød igennem min mave over, at Justin ikke kunne være her og fejre det med mig. For ærligt ville jeg hellere fejre nytåret med ham, end nogen andre mennesker på den her jord.

"Tager I så i byen senere?". Det var ikke med en glæde i stemmen, han stillede det spørgsmål, og selv om jeg egentlig havde svaret på det tidligere, så rystede jeg på hovedet alligevel. Mit svar så dog ikke ud til at få ham i bedre humør, hvilket egentlig undrede mig en smule. "Men gør du det tit?", spurgte han småseriøst om, og jeg måtte virkelig indrømme, at jeg ikke helt forstod, hvad han hentydede til.

"Hvad?", stillede jeg lidt undrende som et spørgsmål.

"Tager du tit i byen?".

Et suk forlod min mund, da jeg meget vel vidste, at Justin ikke brød sig specielt meget om, at jeg var i byen alene uden ham. "Det er kun sket par gange", svarede jeg ham med et lille smil, for at løfte stemningen lidt.

"Så er der vel en masse fyre, der ligger an på dig, ikk!", stillede han irriteret som et spørgsmål, der mest af alt lød som en konstatering.

"Justin..", sagde jeg i et opgivende suk, da hans jalousi nogengange godt kunne irritere mig lidt. Specielt lige nu, når vi kun havde så lidt tid til at snakke sammen. Et suk lød fra ham, hvorefter han kørte begge sine hænder igennem sit hår.

"Undskyld, baby.. det er bare så fucking frusterende for mig at være så langt væk fra dig, når andre fyre ikke kan holde sig væk fra dig", svarede han på en trist og undskyldende måde, der tydeligt også viste han var utilfreds med situationen.

"Skat.. Jeg er så ligeglad med de desperate fyre, okay? De er ikke dig, og det er kun dig, jeg vil have", sagde jeg med en kærlig stemme og sendte ham et forelsket smil. Heldigvis fik mine ord ham til at smile også.

"For fanden hvor ville jeg ønske, at jeg var hos dig, så jeg kunne røre ved dig", sagde han inderligt med en lidt trist tone i stemmen. Et sug gik igennem kroppen på mig, på grund af det han sagde, så jeg tog en dyb indånding.

"Mhm.. Jeg savner virkelig, at du rør ved mig", svarede jeg, imens jeg åndede tungt ud. Vi fik intens øjenkontakt igennem skærmen, hvilket var virkelig rart.

"Jeg savner at mærke dig, baby", startede han med at sig og rykkede sig derefter tættere på skærmen. "Jeg er så fucking liderlig efter dig hele tiden. 24/7!", hviskede han bestemt med et seriøst blik i sine øjne.

"Og det piner mig så meget, at jeg kan se dig lige nu, men ikke røre ved dig", fortsatte han på en lidt trist måde, som fik mig til at sukke.

"I lige måde", svarede jeg ærligt med et trist ansigtsudtryk.

"Serøst, når jeg kommer hjem, så tilbringer vi en hel dag i soveværelset!". Hans ord fik mig til at udstøde et grin, både fordi han lød så ivrig, men også fordi han var så alvorlig omkring det. "Jeg mener det sgu!".

Jeg stoppede mit grin og kiggede på ham med et svagt smil og et forelsket blik. "Mhm.. Det ved jeg... og jeg glæder mig", svarede jeg ham stille, så han fik et skævt smil på læben.

"Men baby, inden vi glemmer det, så skal jeg lige have mit nytårs kys", sagde han og rykkede sit hoved endnu tættere på skærmen. "Jeg tæller ned fra tre, okay?". Jeg nikkede bare som svar, da jeg godt var klar over, hvad han ville have mig til.

Jeg rykkede mit ansigt tættere på min computerskærm, og forholdt mine øjne åbne lige som ham, så jeg følte hans brune øjne borede sig ind i mine.

"Tre... to... en". Mine læber ramte min skærm lige som hans ramte sin, og selvom vores læber ikke rigtigt var i kontakt, så følte jeg mig alligvel tæt på ham. Vi rykkede os begge tilbage igen kort efter. "Fuck, jeg glæder mig til at kunne gøre det i virkeligheden", sagde han stille.

"Jeg elsker dig", sagde jeg, imens jeg mærkede mine øjne blev fyldt op med vand ved tanken om, at vi snart skulle lægge på.

"Og jeg elsker dig.. godt nytår, smukke".

"Godt nytår, skat".

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...