Photographs ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Minderne var alt, hun havde tilbage af ham. Fotografierne af ham var det eneste, der gav hende en lille glæde i hendes hverdag, for når hun så på dem, følte hun, at han stadig var ved hende.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Der kan muligvis opstå scener, som kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret

141Likes
351Kommentarer
83835Visninger
AA

18. 15. Home again

 

15. Home again

~ Malous synsvinkel ~

 

Efter at have overnattet et par nætter på hospitalet, var det utrolig dejligt at komme hjem til lejligheden igen sammen med Justin. Man kunne slet ikke beskrive den følelse af glæde, jeg havde i kroppen over, at han var hos mig igen. Selv om jeg havde haft følelsen af, at han var i live i alt den tid, alle andre troede han var død, så var der alligvel en del af mig, der var begyndt at tvivle på det, hvilket også var grunden til, at "uheldet" i badekarret overhovedet skete.

Jeg var virkelig parat til at give op på at være her mere, fordi Justin ikke var. Og det skræmte mig faktisk at vide, at jeg var så afhængig af ham. For uden ham i mit liv kunne jeg slet ikke fungere, det måtte man sige, jeg havde fundet ud af. Det var så underligt og ret vildt for mig at finde ud af, hvor meget jeg egentlig havde brug for ham i hverdagen, og hvor højt jeg elskede ham. Aldrig havde jeg troet, at man kunne elske et menneske så inderligt og dybt, som jeg elskede Justin. Det var en skræmmende følelse at have, men på samme tid var det også den bedste følelse i verden. Jeg ville i hvert fald ikke bytte den væk for noget som helst andet.

"Kommer du ikke herhen?", lød det fra Justins stille og udmattende stemme. Vi var lige kommet hjem fra hospitalet, og han havde straks smidt sig i sofaen, og lå nu helt fladet ud og afslappet i kroppen. Hans liv havde jo også været rimelig hektisk og kaotisk her på det sidste, så det var slet ikke underligt, at han var så udmattet og træt, som han var.

Med et forelsket smil nikkede jeg til ham, imens jeg tog min jakke af og bare smed den på gulvet. Jeg havde godt nok også bare brug for at slappe af og forholde mig helt roligt, for min krop var stadig ikke helt på toppen.

Jeg begyndte at gå hen mod sofaen, og så at Justin rettede sig lidt op og spredte sine ben, så jeg kunne lægge mig ned mellem dem. Jeg lagde mig mellem hans ben med min ryg op af hans mave, så mit hoved kom til at ligge nogenlunde side om side med hans. Bare den her kropskontakt med ham, gjorde mig helt blød og varm i kroppen, da det var noget, jeg havde savnet ubeskrivelig meget.

Han lagde sine stærke arme om min talje, så jeg blev låst helt fast hos ham, noget jeg slet ikke havde noget imod overhovedet. Følelsen af at være fanget hos ham, gav mig en dejlig ro i kroppen. I en nydende dyb indånding lukkede jeg øjnene i og slappede helt af i kroppen. Jeg mærkede et skønt blidt kys på siden af min hals, så en brændende fornemmelse blev efterladt der, da hans læber var forsvundet fra stedet. Han havde stadig sit ansigt og læber i retningen af mig, for jeg kunne mærke hans pande mod siden af mit ansigt og hans dybe vejrettrækning mod min hals.

Det, at jeg kunne mærke og høre ham trække vejret, fik næsten tårerne til at dukke frem i mine øjne. Både fordi det var så overvældende og surrealistisk, at han var her med mig, men også fordi det gjorde mig lykkelig, at han virkelig var her. Han var virkelig og han var okay. Eller han var i hvert fald i live. Okay, vidste jeg ikke helt, om han var, for jeg havde mærket på ham de seneste dage, at der var noget, der trykkede hos. Det virkede bare ikke som om, at han helt var klar til at snakke om det med mig, for han sagde selv, at han havde det fint.

"Justin..", hviskede jeg og åbnede stille mine øjne igen, og lod mit blik lande på hans tatoverede arme og derefter hans hænder. Jeg lagde mine egne hænder over hans håndrygge og flettede mine fingre sammen med hans. "Er du sikker på, at du er okay?". Selv om han havde virket til ikke at ville snakke om det, så brød jeg mig overhovedet ikke om, at se ham være nedtrykt, så jeg kunne ikke lade være med at spørge ham. Det var jo fuldt ud forståeligt, hvis det hele var for meget for ham, eller hvis alt det her gik ham på. Jeg ønskede bare at vide, hvad det var, så vi kunne snakke om det, eller han kunne snakke, og jeg kunne lytte.

"Mmh", mumlede han som svar og kyssede mig igen på halsen.

"Er du sikker?", spurgte jeg ham stille om med en stor bekymring i stemmen. Jeg kunne fornemme, at han nikkede forsigtigt, hvorefter et blidt kys fra hans læber nu ramte min kind, hvilket fik mig til at trække vejret hårdt og hurtigt ind. "Du kan snakke med mig om alt, det ved du godt, ikke?", sagde jeg imens jeg åndede ud igen.

Et lille suk lød fra ham over mit spørgsmål. "Kig lige på mig, smukke", sagde han med en lav stemme, så jeg straks drejede mit hoved til siden mod ham, så vores blikke mødtes. "Jeg har det fint, okay?", hviskede han som et spørgsmål med et lille diskret smil på læben. Selv om jeg allermest havde lyst til at stole på de ord, han sagde, så kunne jeg tydeligt læse på hans ansigt, at det var løgn. Han havde det ikke fint. Jeg måtte bare håbe, at han åbnede sig op for mig omkring det på et tidspunkt, for han skulle slet ikke gå med det alene.

"Okay". Jeg valgte bare at agere forstående overfor hans svar, selv om jeg godt vidste, det ikke var sandheden.

Han rykkede derefter sit ansigt helt tæt på mit, så vores læber til sidst blev forenet i et gnistrende kys. Vi begyndte forsigtigt at bevæge læberne i langsomme men skønne bevægelser, så mine læber berørte hver en millimeter af hans bløde læber. Stød efter stød gik igennem min mave på den dejligste måde, så det sendte gnister og en form for elektricitet igennem min krop. Hårene på mine arme begyndte at rejse sig, da jeg mærkede at hans tunge strejfede min underlæbe, hvilket betød han ville have adgang til min mund. Jeg lod ham udvikle kysset og satte selv min tunge i spil, så de kørte blidt mod hinandens. Det var et virkelig dejligt kys, hvor man tydeligt kunne mærke lidenskaben og savnet fra os begge.

Jeg blev helt varm i kroppen og det begyndte at kilde i min mave, i takt med at hastigheden på kysset blev fordoblet. Et støn forlod mine læber, da lysten til ham steg voldsommere og voldsommere i min krop for hver bevægelse, vi lavede. Jeg gav slip på hans ene hånd og placerede den i hans hår, som jeg blidt begyndte at køre min hånd igennem af komplet nydelse over ham.

Han begyndte at kysse mig på hagen og videre hen ad min kæbe, en handling, der fik en masse små støn til at forlade min mund helt ukontrolleret.

"Vend dig om, baby", hviskede han med en hæs stemme, da hans kys var nået hen til mit øre. Jeg gav slip på hans anden hånd også, og vendte mig derefter om, så jeg lå med fronten oven på ham. Vi begyndte at bevæge vores læber mod hinandens igen, og imens placerede han sine hænder på min ryg og kørte dem op under min bluse, så de fik kontakt med min hud. Jeg placerede min anden hånd i hans hånd også, og hev lidt i det på grund af alle de skønne følelser, jeg havde i kroppen over alle hans berøringer på mig.

Efter noget tid tog han fat i bunden af min bluse og begyndte at hive op i den, så jeg fjernede mig fra hans læber og rykkede overkroppen lidt op, så han fik den helt af mig. Han smed den et tilfældigt sted på gulvet og vi begyndte derefter vores intense kys igen.

Resten af vores tøj røg langsomt samme vej som min bluse, da Justin hele tiden sørgede for at kysse mig alle steder på min bare hud. Det var tydeligt at mærke at han havde savnet den her nærkontakt lige så meget, som jeg havde, for han var så grundig og forsigtig. Han kyssede mig hele tiden en ekstra gang og kiggede betagende på hele min krop, med et glimt i øjnene, der både skreg af savn og lyst.

Vi havde undervejs byttet plads, så jeg nu lå nederst med ham mellem mine ben. Han masserede mit ene bryst på en kærlig og blid måde, imens han kyssede små blide kys på mine læber og kiggede mig dybt og forelsket i øjnene. Hans handling gjorde min vejrtækning helt vild, da jeg ønskede at mærke ham så meget. Men han vidste lige hvordan han skulle gøre for at pirre mig. Han vidste hvor meget det pinte mig, når han skulle drille mig på den måde, han nærmest altid gjorde.

Heldigvis gik der kun et par sekunder før, han gav slip på mit bryst og førte hånden ned mellem os. Imens han fortsat holdt sit skønne blik på mine øjne, førte han sig selv langsomt op i mig, så et gisp forlod mine læber.

"Fuck..", hviskede han stønnende og lukkede sine øjne i over den nydelse, der overtog hans krop i disse sekunder. Der gik kun et enkelt sekund før, jeg gjorde præcis det samme, da han var kommet helt i bund.

Vi åbnede begge vores øjne igen og smilede kærligt til hinanden. Derefter lagde han sine læber over mine igen, så jeg lukkede øjnene og nød det fuldt ud. Han begyndte i et knapt så hurtigt tempo at lave bevægelserne i mig, så stønnene fra os begge, inden ende ville tage. Jeg kunne ikke forklare, den følelsen jeg havde inden i over, at mærke ham så tæt på mig igen.

~

Jeg vågnede ved, at jeg følte mig utrolig tørstig. Der var helt mørkt i rummet, så hvis jeg ikke tog meget fejl, var det nat. Jeg satte mig op i sofaen og opdagede, at jeg var alene med et tæppe over min krop. En smule undrende over hvor Justin var, rejste jeg mig op og viklede tæppet om min nøgne krop. Jeg gik som det første ind i soveværelset, for at se om han havde lagt sig derind, men der var tomt. Derefter gik jeg ud i køkkenet, og der fandt jeg ham siddende på en af stolene, imens han kiggede frem for sig med sine underarme hvilende på køkkenbordet.

"Justin..?", hviskede jeg lidt forvirret over, at han bare sad sådan. Jeg gik derefter mod den anden side af bordet, men stoppede på vejen derhen, da jeg så en masse glasskår ligge på køkkengulvet. "Hvad er der sket?", spurgte jeg lidt chokeret og satte mig derefter hen på stolen over for ham, og sendte ham et lidt bekymret blik.

"De har ligget der et par dage..", svarede han med en stemme, der var en smule kold og uden følelser. Jeg nikkede bare til ham, selv om jeg selvfølgelig ikke helt forstod, hvad der var sket. Men hans triste blik og hans måde at sige sine ord på gjorde, at jeg det var det eneste, jeg fokuserede på.

"Er du okay?". Et spørgsmål jeg efterhånden havde stillet ham så mange gange i løbet af de seneste par dage, men som jeg ikke havde fået et ærligt svar på. Og jeg håbede lidt, at han havde tænkt sig at åbne sig op omkring det nu. Men det gjorde han ikke, for han forblev bare stille, imens han kiggede stift på mig. "Justin..", hviskede jeg med en bedende og bekymret stemme, hvorefter jeg lagde min ene hånd oven på hans, der lå på bordet.

Han kiggede trist ned på vores hænder, og lagde derefter sin frie hånd op foran sine øjne. Jeg vidste ikke, hvad der skete lige nu, så jeg forholdt mig bare siddende stille, hvor jeg var. Først da snøft og små hulk begyndte at lyde ovre fra ham, gik det op for mig, at han græd. Jeg slap hans hånd og rejste mig straks op og gik hen til ham.

Jeg bukkede mig lidt ned og lagde mine arme om ham, og lagde min pande til siden af hans tinding. Han drejede sig på stolen, så vi havde fronten mod hinanden. Blidt lagde han sin hånd på mit ene baglår og trykkede lidt til det, så jeg kunne regne ud, at han ville have mig til at sætte mig på hans lår, så det gjorde jeg. Derefter lagde jeg mine arme om hans hals og han lagde sine om min talje. Sådan sad vi i et godt stykke tid, imens jeg lod ham græde mod min skulder.

"De ville have ham til.. at slå mig ihjel, men.. han kunne ikke..". Hans hviskende ord, der pludselig afbrød stilheden, fik en masse rædselsfulde stød til at ramme mit hjerte på skift. Jeg vidste hverken hvem eller hvad, han snakkede om, men det gjorde mig langt fra rolig i kroppen, det han sagde.

"Jeg var så bange", hviskede han grædende, så jeg strammede mit greb om ham. Det gjorde mig slet ikke særlig godt tilpas, at han græd, men jeg vidste, at han havde brug for at komme ud med det. ".. jeg troede, jeg skulle dø.. jeg.. jeg troede, jeg var død.. jeg troede aldrig, jeg skulle.. se dig igen", fortsatte han og hans ord fik endnu et ubehageligt stød til at ramme mit hjerte. En tårer løb ned af min kind, da jeg virkelig kunne mærke, hvor hårdt det her var for ham.

"Jeg var så bange for.. for, at jeg havde rørt og set dig for sidste gang.. Jeg var så bange for, at jeg havde mistet dig". Jeg løsnede grebet om hans hals en smule og lænede hovedet tilbage, så jeg så ind i hans halvrøde øjne. Forsigtig lagde jeg min pande til hans, og placerede min ene hånd på hans kind, som jeg begyndte at nusse blidt. Jeg havde ikke rigtigt noget at sige til hans ord, for jeg vidste ikke et hvad, jeg skulle sige. Det virkede heller ikke som om, at han havde brug for, at jeg sagde noget, men at han bare havde brug for, at jeg lyttede til ham.

"Jeg tager aldrig nogen steder igen.. Jeg forlader dig aldrig mere" , hviskede han snøftende på en overbevisende måde, så jeg kunne fornemme, at han virkelig mente det. "Du er grunden til, at jeg er her på jorden".

Jeg lagde blidt mine læber over hans, og han tog hurtigt imod mit kys. "Undskyld", hviskede han mod mine læber.

"Du skal ikke undskylde", sagde jeg stille, da jeg havde trukket mig lidt væk fra hans læber og kiggede ham seriøst men kærligt i øjnene. "Jeg elsker dig", hviskede jeg inderligt og lagde igen min pande til hans.

"Og jeg elsker dig", gengældte han stille efterfulgt af et snøft.

___________________________________________________

Note: det var det sidste kapitel :)

Husk at læse epilogen også !

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...