Søn af Adrun

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2015
  • Opdateret: 27 aug. 2015
  • Status: Igang
Chronos fylder 18 og kan endelig tage sin manddomsprøve; men hvad han ikke ved, er, at det ikke blot er ham, der har ventet på denne dag. Mærkelige hændelser begynder at forme sig omkring vores hovedperson, og snart befinder han sig i et farligt spil, hvor han er nøglen. Snart må han vælge sin skæbne, men det er et svært valg - for der er nemlig ingen vej tilbage.

Historien er ikke egnet for folk under 16, da det indeholder anstødeligt materiale. Bør ikke læses af sarte sjæle.

1Likes
0Kommentarer
235Visninger
AA

1. Indledning

Lyden af træhjul rullede over den mudrede skovsti og sank sommetider ned i huller på vejen, noget, som kusken dog ikke så ud til at bekymre sig om, som han piskede tøjlerne mod hestenes rygge, så de satte farten op. Fra vognens kabine lød høj barnegråd, og det lille spædbarn blev vugget i armene af en ung kvinde, der havde samme øjne som barnet selv. Hun tyssede blidt og strøg sine arrede fingre over barnets kinder, men uanset hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke mindske barnets frygt for tordenvejret udenfor. ”Han græder altid,” bød en irriteret, grødet stemme ind fra sædet overfor. Kvinden så op på den maskerede mand med et irettesættende blik og fik et fnys som svar. I et øjeblik var der kun vognens knirken og regnen udenfor, samt den buldrende torden langt væk. Udenfor krøb dagslyset frem bag horisonten, en mat blå som let udlignede skyerne på himlen. ”Hvad har du tænkt dig at gøre, når vi kommer frem?” Denne gang så kvinden ikke op på manden overfor hende. I stedet koncentrerede hun sig om barnet, der var søgt til klynk i stedet for gråd. ”Det har vi snakket om.” Hun var ikke i humør til at tale, og slet ikke med ham; han var kun med for at sikre, at alt gik som planlagt – for selvom hun brød sig lige så meget om ham som en luseinficeret høstak, var han nyttig og havde hurtige reflekser. Der var ikke plads til at være kræsen, når det kom til barnets sikkerhed. ”Og hvis vi slår fejl?” Nærmest som havde han koordineret sine ord med kusken, vrinskede en af hestene herefter og vognen stoppede med et bump, der vækkede barnet som straks viste sin utilfredshed gennem lyd. De trak begge hætterne over hovedet, og barnet blev gemt i kvindens klude. ”Det er dit job at sørge for, at vi ikke gør,” vrissede hun endelig og forlod vognen med et giftigt blik.

Regnen var tung, men stilnede langsomt af. Solen havde indhentet dem, og halvdelen af himlen var blevet malet lyseblå i striber under de sorte regnskyer. Den unge kvinde trak ned over sin hætte for at være sikker på, at hele hendes ansigt var dækket, og bevægede sig over de skæve brosten, mens manden stod stille i regnen uden at bevæge sig. Hans figur var lig den af en statue, og han stirrede med de hule øjne ud i regnen efter hende. Regnen dryppede af det lange fuglenæb, der forestillede spidsen af hans maske, og han bukkede hovedet for at skjule en opadvendt mundvig. Herfra kunne han se den hættebeklædte kvinde banke på en trædør to huse derfra. Et øjeblik troede han, at ingen ville åbne op og følte en stikken i højre ribben, men så blev døren åbnet. Han greb kniven i sit bælte under kappen og stirrede intenst på situationen foran sig, men manden som tog imod barnet nikkede og smilede, og blev så seriøs. Med et blik til begge sider viftede han kvinden indenfor, og så forsvandt de begge. Et suk lød fra masken, da han sank ned på en træstub, stadig med blikket fikseret på trædøren.

En times tid efter kom kvinden ud, tomhændet og med røde øjne. Landsbyen havde endnu ikke formået at bevæge sig udendørs endnu, men det kunne ikke vare længe før de vågnede op. Masken rejste sig op, da hun bevægede sig tættere på vognen. Barnet var ikke med, så han kunne kun formode at alt var gået godt, og fulgte blot den grædefærdige kvinde ind i vognen, efter at have kastet en hurtig ordre efter kusken. Så kørte de væk fra landsbyen og forsvandt i morgenens sidste skygger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...