A Dream About Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2015
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Færdig
Destiel-fluff. Det er bare en sød lille historie om Dean og Castiel. Denne historie afsæt i personer fra serien Supernatural, specielt forholdet mellem Dean og Castiel - I min novelle er de kommet til et parallelt univers, hvor der ikke er dæmoner eller engle, men hvor alle er mennesker - her skal de så prøve at falde til, og i denne novelle har de været her et stykke tid. Sam er Deans bror, hans kone hedder Gen, de har sammen et barn: Eve, de bor alle fem i et hus.

1Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

3. Oktoberregn III

  Det var blødt, han følte han svævede, det hele drejede rundt, han havde det varmt. Så stoppede det hele pludseligt og han faldt, det føltes sådan. Med et sæt rejste han sig, badet i sved, og rystende. Der var lyst, for lyst! Han kiggede sig omkring, men kunne først ikke se noget. Han fokuseret mod det sted der var mest lyst, og han begyndte at kunne se hvor han var, i sit eget værelse, han kiggede på sit vindue. Det var en lys, grå farve der var udenfor, det regnede stadig, kunne han se.

  Castiel kiggede ned af sig selv, han havde stadig Deans tøj på. Han drejede sig, hvad var klokken? Til sin store overraskelse stod der en og lænet sig op af hans kommode, han missede med øjne, for at kunne se personen tydeligt.

  Dean stod og kiggede på ham, han smilede drillene, ’’Er prinsessen ved at vågne? ’’

  ’’Hva... hvad skete der? ’’ Castiels stemme knækkede over midt i sætningen, han havde det uendeligt varmt.

  ’’Du besvimede - du skal ikke lyve for mig, jeg kunne se du havde det skidt. ’’ Dean så alvorligt på ham, med en anelse bekymring at spore.

  ’’Hvordan er jeg kommet her op? ’’ Castiel var forvirret.

  ’’Ikke af dig selv, jeg bar dig her op, ’’

  Castiel bed sig i læben, ’’Tak’’ han kastede sig tilbage i sine puder, han havde brug for at lægge ned.

  ’’Det skal du ikke takke for, det vigtigste var at du kom i seng, du har sovet i 14 timer. ’’ Castiel kunne ikke se Dean fra den vinkel, så han drejede hovedet.

  ’’Hvad med mit arbejde? Dem har jeg ikke givet besked, det… ’’

  Dean tog en finger op for sin munden, ’’Shh… Jeg har kontaktet dem, du skal bare blive liggende her. ’’

  ’’Tak. ’’

  ’’Det var så lidt. ’’

  ’’Hvad med dig, du sku... ’’

  ’’Der er styr på det Cass. ’’ Afbrød Dean, han så lettere irriteret ud.

  Dean rejste sig og satte sig hen på sengekanten, ved siden af Castiel, han tog sin hånd og lagde den på Castiels pande. Deans hånd virkede kold, det var dejligt, Castiel slappede af. ’’Du har feber. ’’ Han rakte ud efter noget på sengebordet, Castiel kunne ikke se hvad det var. ’’åben munden. ’’ Castiel kiggede mærkeligt på Dean, der smilede, ’’det er bare et termometer, jeg skal lige tjekke din temperatur. ’’

  Castiel gjorde som der blev sagt, han åbnede munden.

  ’’39,6 grader, din temperatur er faldet med to grader siden i går aftes, det godt, så er du måske rask inden for et par dage eller tre. ’’

  Castiel kiggede ud af vinduet, han kunne komme til at lægge i sengen i tre dage, det bliver hans arbejdsplads ikke glad for. Castiel havde aldrig været så syg som han var nu, normalt blev han kun forkølet, og kunne gå rundt i en uge og være det, før han blev rask. Han havde kun haft 5 sygedage siden han begyndte på sit arbejde, på Universitet, for to år siden. De tre af dem lå inden for de sidste måneder, en dag han ikke gad tage på arbejde, han ville bare være hjemme, og to dage da Eve kom til verden.

  Dean læste næsten Castiels tanker, ’’spekulerer ikke mere på det Cass, vi finder ud af det, jeg henter lige noget varmt til dig. ’’ sagde han og rejste sig, han stoppede ved døren og smilte til Castiel, inden han forlod rummet.

  ’’Vi, ’’ Castiel gentog ordet, der var ikke noget ’vi’, der var jo kun et ’ham’ og ’mig’.

  ’’Vi. ’’ Gentog han igen, det lød godt, Castiel smilede for sig selv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...