A Dream About Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2015
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Færdig
Destiel-fluff. Det er bare en sød lille historie om Dean og Castiel. Denne historie afsæt i personer fra serien Supernatural, specielt forholdet mellem Dean og Castiel - I min novelle er de kommet til et parallelt univers, hvor der ikke er dæmoner eller engle, men hvor alle er mennesker - her skal de så prøve at falde til, og i denne novelle har de været her et stykke tid. Sam er Deans bror, hans kone hedder Gen, de har sammen et barn: Eve, de bor alle fem i et hus.

1Likes
0Kommentarer
387Visninger
AA

2. Oktoberregn II

 Længe gik der dog ikke før to lygter kom til syne længere væk, Castiel rejste sig, det lignede Impalaen. Han gik ned til vejen, som bilen nærmede sig, det var Impalaen. Han tørrede tårerne, uden at tænke over det ingen effekt havde, da hele hans ansigt var vådt i forvejen.

  Vinduet rullede ned ind til passagersædet. ’’Tag dit våde tøj og taske af - og smid det ind på bagsædet. ’’ Sagde en genkendelig stemme, det var dog for mørkt til at se ham. Castiel blev lidt befippet, alt hans tøj var vådt, selv undertøj.

  ’’Jeg har håndklæder med, kom nu bare i gang ’’ Dean lød alvorlig, Castiel makkede ret, han tog næsten alt sit tøj af, men holdt underbukserne på, på trods af de også var våde.

  Han satte sig ind på passagersædet foran, Dean kiggede en gang op og ned af ham, i gadelygternes lys, kunne han se et smil som slap Deans læber. Dean rakte om på bagsædet og tog et par håndklæder frem, ’’Her, så kan du blive lidt tør inde vi når hjem, ’’ Dean tændt for varmeanlægget, så der blev lidt varmer. Castiel lagde mærke til han selv rystede af kulde, men begyndte så at tørrer sig selv, for også at få friktionsvarmen.

  ’’Undskyld jeg kommer så sent, Gen ringede til mig, da hun ikke kunne få fat i Sam, Eve har fået feber. Gen var bekymret for om en nyfødt kan overleve det, så vi kørte ud for at få tjekket den lille, Sam kom sener, så jeg kørte så hurtigt jeg kunne herover, jeg har prøvet at ringe til dig, men kunne ikke komme igennem. ’’ Dean lød oprigtigt ked af, at han ikke kunne være der som aftalt. Castiel sagde stadig ikke noget, han havde ikke sagt et ord endnu. Han ville være sikker på gråden i hans stemme ikke var at ane, så da de havde kørt i nogen minutter, spurgte han tøvende ’’Har de det bedre? ’’,

  ’’Ja, Sam sagde de ville blive der nogen timer, så de vidste hvordan medicinen virker på den lille, så ville de også komme hjem i aften. ’’

  Stilheden lagde sig igen, Castiel sad helt stille, han var stadig ked af det, uden nu, at vide hvorfor. Der lå en stor stort sten i hans mave, sådan føltes det. Han skævede over til Dean, han kunne se Dean havde en alvorlig mine. Castiel kiggede igen ud af forruden, hans mave knurrerede.

  Der gik ti minutter, så drejede Dean ind på en diner, ’’Du vel ved at være sulten? ’’ Spurgte han. Castiel kiggede ned af sig selv, ’’Jeg har ikke noget tørt tøj? ’’

  ’’Jeg har stadig mit eget skiftetøj med, jeg har ikke haft tid til selv at skifte endnu. ’’ Dean tog en sportstaske fra bagsædet, åbnede den og hev T-shirts og bukser op af den ’’Du kan tage det her på, jeg ved dog ikke hvad vi gør med sko, vi kan tage et par sokker med, så kan du tage dem på indenfor, så dine tær ikke bliver mere kolde. ’’ Et smil bredte sig over Deans ansigt igen, han kiggede Castiel i øjnene.

  ’’Tak Dean’’ Castiel rødmede.

  ’’Hvad skal du have at spise? Så bestiller jeg mens du tager tøj på. ’’

  ’’Det samme som dig, ’’

  ’’Okay, vi ses om lidt så’’ Dean smilede stadig til Castiel, men steg så ud af bilen.

***

  Med bare tær gik Castiel ind på dineren, folk kiggede hen på ham. Dean gjorde tegn til ham, han gik med raske skridt hen til ham, og satte sig over for Dean. Folk gloede på ham, som om han så helt forkert ud.

  ’’Du ser smadret ud mand, du er helt rød i ansigtet, du vel ikke ved at blive syg? ’’ Dean rakte sin hånd frem, satte et par fingre under Castiels hage, for at løfte hans hoved lidt, så han bedre kunne betragte Castiel. Igen fik Castiel varme kinder, og trak sit hoved tilbage, han kiggede ned i bordret, og der kom en akavet stilhed.

  En ældre servitrice afbrød den, da hun kom med maden. ’’Du ser ikke særlig frisk ud knægt’’ hun snakkede til Castiel, ’’har du stået længe ud i det vejr? ’’ Dean kiggede ind i væggen, og lod som om han ikke vidste hvad der var tale om.

  ’’Nej det er ikke slemt, ’’ Svarede Castiel, der måtte erkende han begyndte at få det værre og værre.

  ’’God bedring så. ’’ Sagde Servitricen, og smilede til ham.

  Castiel kiggede over på Dean, ’’Jeg håber ikke du også får feber. ’’ Mumlede Dean mens han kiggede ned på sin burger. ’’Det gør jeg heller ikke. ’’ Castiel smilede til Dean, og det virkede som om deres samtaler ville glide bedre, og de kunne snakke som de plejede, om alt muligt ligegyldigt.

***

  ’’Er du okay Cass? ’’ Dean kiggede bekymret på ham, de var næsten hjemme.

  ’’Ja, jeg har det fint, ’’ Det var ikke sandt, han havde det virkeligt skidt, og glæde sig til at komme hjem, så han kunne sove.

  ’’Du ser virkelig ikke ud til at have det godt, ’’ Prøvede Dean igen.

  ’’Jeg har det fint. ’’

  De kørte ind af indkørslen, der var mørkt, så de andre var ikke kommet hjem endnu. Dean slukkede motoren og steg ud af bilen, Castiel blev siddende lidt, han var svimmel. Dean åbnede døren ind til passagersædet. ’’Skal du have hjælp? ’’ Dean rakte en hånd til Castiel, ’’nej, det behøver jeg ikke. ’’.

  Han satte et ben efter det andet ud på den våde, kolde og hårde asfalt, stadig i bare tær. Han talte til tre, i håb om det ville give ham den sidste styrke til at rejse sig. Dean stod ved siden af ham, men det kunne han ikke se, det hele var sløret og som han rejste sig, klappede hans krop sammen og det hele sortnede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...