Out Of The Darkness

Mød den 18 årige Rose Parker. Livsglad ung pige, der har hele livet foran sig. Hun var den bedste i skolen, til sport - ja alt. Men en aften i byen med sin to år ældre søster, vender op og ned på hele den verden hun kender. Et mord. Ja et mord var det der skete den aften. Et mord som hun var vidne til. Og at det så var hendes egen søster det gik ud over, var ikke meget bedre. Rose bliver mere og mere ved siden af sig selv. Stoffer, penge, gæld, bliver indblandet. Og hvad sker der hvis hun møder en, med de smukkeste grønne øjne og krøller?
Hvem er Han egentlig? Bliver det for meget for hende en dag? Og hvad sker der hvis hun måske ender med at tage én hun elsker med i faldet?
TRAILER UDE I SIDEN ->>>>>

22Likes
17Kommentarer
9320Visninger
AA

11. Sick things and Starbucks


 

Rose` synsvinkel:

 

Aftenen igår var gået strygende. Og er ked af at skulle indrømme det, men da var sjovt igår. Det dækkede det ikke engang. Det var skide sjovt igår. Jeg ved ikke hvorfor jeg overbeviste mig selv om at Harry var en dårlig ting, og hvorfor jeg hele tiden skulle forbinde ham med negative tanker. Inderst inde synes jeg jo han var sød. Rigtig sød.  Vi havde faktisk aftalt at mødes i dag kl. 13.00 på Starbucks og for at være ærlig glædede jeg mig faktisk. Klokken var 10.00 nu så jeg havde stadig lidt tid inden jeg skulle afsted.

 

***

 

SHIIIT, hvad laver jeg? Jeg kiggede desparat om for at finde min telefon. Jeg var faldet i søvn igen efter jeg var vågnet, jeg må åbenbart være mega træt. Det var jeg i hvertfald ikke mere! Jeg fumlede med telefonen og bad til guderne om at klokken ikke var alt for meget. Jeg tændte låseskærmen, et billede af mig og Mira. 12.32. NEEJ, det orker jeg ikke. Ikke nu. Jeg havde min pyjamas på og sorte render under øjnene fra resterende mascara. 

Jeg skyndte mig hen til tøjskabet for at finde noget præsentabelt tøj, jeg hurtigt kunne smide på. Det ente med et par sorte boyfriend jeans og en hvid sød t-shirt der havde en v-udskæring. Fint nok, ikke for pænt, ikke for "jeg er lige vågnet look" som jeg i teorien også var.. 

Jeg små løb til køkkenet for at spise noget hurtigt morgenmad. Eller ved nærmere eftertanke, så skulle jeg jo have noget mad om en halv times tid, så jeg skippede morgenmaden. Jeg kiggede i det store spejl i stuen. Crap. Jeg lignede jo et bombet lokum. Jeg kiggede på telefonen, 12. 44. Okay jeg har 6 min til makeup og så skal jeg ud af døren, det gør nok ikke noget jeg kommer 5 min forsent. Jeg løb ud på badeværelset, fandt min makeup og kiggede op i spejlet. Jeg fik det største chok og kuldegysninger løb ned af hele min krop. Et lille skrig slap mine kolde læber. Jeg læste højt af hvad der stod på spejlet med min røde læbestift. "Jeg holder øje med dig -S" Jeg blev skræmt af at hører min egen stemme, der var så høj i den lammende stilhed. S for hvad? Så slog det ned i mig S for Stefan. Nej hvor klamt, han havde været inde i mit hus og sikkert rodet i alle mine ting. 

Jeg blev nød til at komme videre. Jeg fjernede alt makeup'en fra gårsdagen og konstaterede at jeg ikke havde mere tid, så det blev en af de dage der kan beskrives som "Naturlig, No makeup, pænt tøj dage" 

Jeg tog mine sædvanlige nike sko på. Min lille taske med de nødvendige ting og så var det bare afsted. Jeg var på gåben så der var et godt stykke til den Starbucks Harry og jeg havde aftalt at mødes på.  

Bliver nok 5 min forsinket.. xx -Rose

Helt fint, er her allerede. Skal jeg bestille noget til dig?.. -Harry

Tager bare det samme som dig:-) -Rose

 

Jeg tog mig selv i at smile, da jeg lagde min mobil ned i lommen igen, jeg glædede mig til at se ham, men jeg var dog stadig lidt i chok over den besked der var skrevet på spejlet. 

Da jeg endelig var kommet hen til den Starbucks, kunne jeg se Harry sidde inde på den anden side af glasruden. Han havde ikke set mig endnu.

Jeg listede stille ind af døren, og om bag ham.

"Hey" hviskede jeg pludseligt ind i hans øre.

Og så kom han med det jeg kalder et tøset hvin gange 3.

1-0 til miiiig. Lol. 

"Du må ALDRIG give mig sådan et chok igen, Rose!" vrissede han.

"Upsi" svarede jeg bare smilende og satte mig ned på en stol.

"Såå... Hvad har du bestilt?"

"Bare to sandwich" svarede han mut.

Der er vist nogle der stadig muggen i krukken.

"Hey. Op med humøret. Du kan jo ikke gøre for du skriger som en pige" smilede jeg hoverende.

"Tsk"

 

***

 


 

 

Harry`s synsvinkel:

 

Hende kunne jeg godt lide! Rose havde vist sig at være rigtig sjovt og sød - og så var hun oven i købet smuk.

Vi havde aftalt at tage hjem til mig, efter vi havde spist vores sandwich.

"Kommer du?" spurgte jeg.

"Jep"

Jeg stod og holdte døren mens jeg ventede. Da hun så endelig var på vej ud af døren, lukkede jeg den lige i hovedet på hende. 

Barnligt? Ja. Men whatever.

Da det var en glasrude kunne jeg godt se hendes ansigtsudtryk. Hun så lidt mad ud. Og så gav hun mig fingeren. 

1-1.

Derefter åbnede hun døren. Og da jeg ikke fik rykket mit hoved. Gæt hvad? Slam. I mit fjæs.

"2-1 til mig" smilede hun hoverende til mig og gik lige forbi.

Jeg tog mig lidt til næsen og fulgte hende hen til min bil.

Jeg låste min bil op og satte mig ind - det samme gjorde Rose.

Mens jeg kørte, tændte jeg for radioen - What Do You Mean med Justin Bieber. 

Straks begyndte Rose at skråle med.

Og hun sang som en kat der bliver trukket i halen.

Nu tænker i sikkert; det kan du jo sagtens sige nu da du er verdenskendt sanger.

Men det her var bare lort.

"Kæft du synger dårligt, alligevel" sagde jeg grinende.

"I det mindste skriger jeg ikke som en lille pige" svarede hun og nynnede lidt videre.

Tsk.. Jeg skriger ikke som en lille pige.

"Mhh" mumlede jeg bare og lagde blikket ud mod vejen igen.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun drejede hovedet og kiggede på mig med et smil.

Det var et af de smukkeste smil jeg havde set. Alt ved hende var smukt. Det smukke brune hår, der lige så let bølgede  ned og lagde sig fint på hendes skuldre. Det smukke ansigt der ikke havde brug for at få proppet sig med alverdens make-up, for det var naturligt smukt. De smukke blå øjne, ligeså klare som funklende blå krystaller.

Jeg parkerede bilen, og vi steg ud.

Da vi var kommet op til min lejlighed og jeg havde fået låst os ind, smed Rose skoene og spænede ind i sofaen. 

"Jamen, føl dig endelig hjemme!" sagde jeg ironisk - selvfølgelig måtte hun jo godt føle sig hjemme.

"Tak tak" svarede hun travlt optaget af den film der spillede i tv`et, "Har du nogle chips?".

Skøre pigebarn.

"Ja"

"Skønt"

"Men dem skal jeg selv æde"

Hun vendte sig om og kiggede på mig.

"Ikke hvis jeg finder dem først" hun spænede ud i køkkenet.

Man kunne høre hun virkelig ledte. Problemet var bare at det var de forkerte steder hund ledte.

Jeg fulgte lige så stille efter, ud i køkkenet. Jeg åbnede skabet hvor chipsene faktisk lå. 

Hun ledte stadig videre.

"Er det dem her du leder efter?" spurgte jeg med et drilsk smil og viftede lidt med posen.

"JA! Må jeg bede om dem?" 

"Næ" 

Jeg vendte mig om og begav mig til at gå stille ind i stuen.

"GIV MIG SÅ DE CHIPS!!!!" kunne man høre en stemme der kom tættere og tættere på.

Rose hoppede op på min ryg og prøvede at tage chipsene. 

Jeg grinede og strak armen så hun ikke kunne nå dem.

"GIV. MIG. DEM. SÅ!!!!" sagde hun.

Jeg grinede videre.

Pludselig fik jeg overbalance. Og wupti. Så lå lille Rosie nede på gulvet.

Jeg rakte min hånd ned til hende. Men i samme nøjeblik glider jeg i den skide chipspose og får igen overbalance. 

Jeg falder ned over Rose og ligger nu ovenpå hende. 

Vi ligger og griner og da det stilner af, ligger vi bare og kigger ind i hinandens øjne. 

Når sådan noget sker i film, ville de sikkert kysse. Og tro mig, jeg havde også gjordt det hvis ikke det var fordi det ville være lidt for tideligt.

Mit blik vandrede stille ned til hendes læber.

"Harry?"

"Ja?"

"Du er altså liidt tung"

"Oh, sorry"

Jeg rejste mig op og tog hende med op og stå.

"Du har jo trådt på chipsene Harry!" 

"Upsi"

Vi gik hen til sofaen og satte os.

"Jeg skal nok hente nogle nye chips" sagde jeg grinende.

"Tak Harry"

Og så satte jeg kurs mod køkkenet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...