Out Of The Darkness

Mød den 18 årige Rose Parker. Livsglad ung pige, der har hele livet foran sig. Hun var den bedste i skolen, til sport - ja alt. Men en aften i byen med sin to år ældre søster, vender op og ned på hele den verden hun kender. Et mord. Ja et mord var det der skete den aften. Et mord som hun var vidne til. Og at det så var hendes egen søster det gik ud over, var ikke meget bedre. Rose bliver mere og mere ved siden af sig selv. Stoffer, penge, gæld, bliver indblandet. Og hvad sker der hvis hun møder en, med de smukkeste grønne øjne og krøller?
Hvem er Han egentlig? Bliver det for meget for hende en dag? Og hvad sker der hvis hun måske ender med at tage én hun elsker med i faldet?
TRAILER UDE I SIDEN ->>>>>

22Likes
17Kommentarer
9465Visninger
AA

12. Secrets


 

Rose´s synsvinkel:

 

" Du vidste godt hvad konsekvenserne var" siger han, med et lille smil. Pigen når lige at vende sig om inden han trykker på aftrækkeren. Det føles som om alt går i slowmotion. Pigen kan høre sit hjerte slå adskillige slag. Hun ser kuglen bore sig ind i hendes brystkasse. Hun skriger af sine lungers fulde kræft. Mærker smerten..

JEG mærker smerten.. 

JEG ser MIT blod rende..

JEG er ramt..

Jeg kigger op en sidste gang og når lige at få øjenkontakt med nogen brune øjne.

 

Jeg sætter mig brat op. En kraftig hjertebanken fandt sted i min brystkasse. Fucking lorte mareridt.

Jeg rejste mig op fra min seng og gik hen til mit skrivebord, for der lå min mobil. Jeg tog blidt fat i den og hev stikket ud. 

12:07.

Der er en der har været godt træt efter i går, Rose..

Men hvad fanden - det er jo kun lørdag en gang om ugen.

Jeg havde været sammen med Harry hele dagen i går, og det blev lidt sent.

Faktisk var Harry helt okay... og grim er han jo heller ikke. *Blink blink*

Vi havde faktisk været sammen hver dag efter vores date.

Jeg gik over mod mit skab og hev en sort hættetrøje ud.

På med den og med kursen ned mod køkkenet. Jeg var godt nok sulten.

Da jeg var nået ned til køkkenet, tog jeg en bolle, som jeg ristede.

Da den var færdig tog jeg den over på en tallerken og skar den over. Så er det bare hvad man skal have på.... Jeg kiggede rundt. Dér! Min dyrebareste skat i dette køkken. 

Nutella!!

Ost og pålægchokolade kunne du proppe langt op hvor solen ikke skinner længere.... Lol.

Jeg smurte et godt lag nutella på bollen og gik ind i stuen.

Jeg satte mig i sofaen og tændte for tvet.

Jeg sappede lidt rundt mellem kanalerne...

Kedeligt, kedeligt, kedeligt, uinteressant, ligegyldig viden...

Jeg gav op... 

Tilsidst fandt jeg en film. Men den var heller ikke så interessant. Ikke noget at råbe hurra for hvert i fald. Men jeg så den alligevel.

Pludselig bibede min mobil.

Nøj... Jeg har venner!

Er du klar på fest i aften? - Harry

Nå, det var bare Harry...

Self! Hvad tid? - Rose

Henter dig klokken 20.00 ;-) - Harry

Ok - Rose

Nu når jeg tænker over det er det ret lang tid siden jeg har været til fest.

Nå.

Jeg rejste mig op og besluttede mig for at løbe en tur.

I snegletempo gik jeg ovenpå. Jeg gik og kiggede ned i jorden. Indtil jeg nåede hendes værelse. Jeg kiggede stille ind af den halvåbne dør. Jeg fik øje på den dagbog jeg fandt for lidt tid siden - men bare aldrig har mod nok til at læse den. 

Men sidst jeg så den lå den på hendes seng... Nu ligger den på hendes seng - åben. Hva` pokker..?

Jeg gik hen til bogen der lå på vid gab. 

Den samme røde skrift....

Rose.... Søde lille dumme Rose.

Hvis jeg var dig ville jeg se at komme i gang med at skaffe de penge..

3 uger... Uret tikker....

- S

Jeg knækkede sammen. Hvordan?! Hvorfor?! Hvordan har han båret sig ad? Men det vigtigste spørgsmål var nok; Hvorfor...

Jeg har altid haft fornemmelsen af at jeg vidste ALT hvad der skete i Miras liv. 

Åbenbart ikke alligevel så...

Jeg tog dagbogen og gik ind på mit værelse. Jeg hoppede ned i dynen og åbnede bogen.

 

08/09

Kære Dagbog....

 

Hvorfor? Hvorfor mig? Hvorfor ikke en anden?

Hvorfor skulle jeg altid være den der skulle være perfekt? Den hvis forældre forventede at du blev uddannet advokat, fik en høj lån, et fedt hus, og en familie.... Selvfølgelig vil jeg gerne alt det. Men noglegange bliver det for meget.

Det var derfor jeg begyndte. Det var rart og befriende... Men. Der er altid et mén.

Her er mén et problem. Og problemet var at jeg ikke kunne stoppe..

 

Hvad var det her? 

 

15/09

Kære Dagbog...

 

Jeg kan ikke mere. Det er for dyrt.. Jeg kan ikke betale tilbage. Jeg er på kanten til at blive opdaget hver gang.

Rose. Hun er jo ikke en helt dum pige.

Jeg har heldigvis lavet en deal med Stefan.. Min redningsmand. 

Men et forkert skridt - og jeg er færdig.

 

Så hun vidste altså at hvis hun lavede én lille fejl, var hun færdig.

 

21/09

Kære dagbog...

 

Denne aften, bliver nok det sidste her fra. Jeg har trådt godt og grundigt i spinaten. Plus, jeg kan ikke betale tilbage. Beløbet er for stort nu.

Den sidste månedstid har været befriende.

Dejlig. 

Men alting har sin ende - tidligt eller sent.

For mit vedkommende - tidligt. 

Jeg ved Rose ikke kan tilgive mig efter det her.

En lille hvid pose med pulver... - er alt der skal til.

 

 

 

Hej! 

Undskyld vi ikke har været så aktiv her de seneste uger. Vi har haft terminsprøver, og har haft travlt her i efterårsferien.

Men endnu et kapitel kom ud. Hvad synes i? Er der noget vi skal ændre på?

Læg gerne en kommentar, også et like. Det ville betyde meget for os da det er vores første movellas!

Knus<3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...