Out Of The Darkness

Mød den 18 årige Rose Parker. Livsglad ung pige, der har hele livet foran sig. Hun var den bedste i skolen, til sport - ja alt. Men en aften i byen med sin to år ældre søster, vender op og ned på hele den verden hun kender. Et mord. Ja et mord var det der skete den aften. Et mord som hun var vidne til. Og at det så var hendes egen søster det gik ud over, var ikke meget bedre. Rose bliver mere og mere ved siden af sig selv. Stoffer, penge, gæld, bliver indblandet. Og hvad sker der hvis hun møder en, med de smukkeste grønne øjne og krøller?
Hvem er Han egentlig? Bliver det for meget for hende en dag? Og hvad sker der hvis hun måske ender med at tage én hun elsker med i faldet?
TRAILER UDE I SIDEN ->>>>>

22Likes
17Kommentarer
9319Visninger
AA

10. Date night


Rose´s synsvinkel:

 

Støvregnen faldt svagt på denne efterårsaften. En vildfaren krølle havde givet sig selv lov til at sidde halvt i mit øje. Jeg strøg den blidt om bag mit ene øre. Heldigt at det ikke regner voldsomt. Så ville det have ødelagt min frisure. Aj jeg krøllede bare hurtigt mit hår oppe på mit værelse, da jeg ikke gad at gå hele vejen nedenunder. Dovenskab længe leve! Jeg knuggede min jakke tæt ind til mig, da det var ret så koldt udenfor.

Mine støvletter klikkede svagt mod fliserne.

Hvilket fik mig til at tænke på...

Harry havde tilbudt at hente mig.

Men jeg afslog. 

Hvor dum har man lige lov at være...

Så nu var jeg gående på vej over til den restaurant hvor Harry og jeg skulle mødes.

Jeg kiggede op fra jorden. Og dér lå en af de smukkeste restauranter jeg nogensinde havde set i mit liv.

Det har jeg squ da ikke råd til Harry! 

Suk.

"Rose!"

Jeg drejede hovedet cirka 90°.

Lol.

"Hey Harry" svarede jeg sukkende.

"Rose, lad nu være med at lyde så opgivende!" smilede Harry opmundrende, "Det skal nok blive sjovt!".

"Jaja" mumlede jeg for mig selv.

"Du ser forresten godt ud" sagde han mens han gav mig elevatorblikket.

Jeg gav ham også selv elevatorblikket.

Ikke en eneste fejl...

"Jeg er ked af at indrømme det.. men du ser også godt ud" svarede jeg smilende.

Harry storsmilede.

Tsk..

"Skal vi gå ind?" spurgte Harry. Stadig storsmilende.

"Ja" svarede jeg.

Og gæt engang. Restauranten var endnu smukkere indeni.

 

 

***

 

 

 "Aj Harry! Vi kan da ikke spise alt det her!" sagde jeg og knækkede sammen af grin.

Okay, opfør dig lige lidt normalt, Rose.

"Jo jo" svarede han smilende og begyndte.

Jeg knækkede endnu mere sammen af grin. Han så bare så lalleglad ud da han begyndte.. 

Lol...

Lad mig lige forklare situationen her.. Harry kunne simpelhen ikke bestemme sig for hvad han ville have at spise - det kunne jeg sådan set heller ikke - men hvorfor så ikke købe stort set alt på menukortet? -  tænkte han. Genialt! Not..

"Godt så. Hvad vil du starte med, Rose?" spurgte Harry og smilede, "Laksen? Eller pastaretten eller ris retten?". 

Da jeg havde taget mig sammen - efter grineflippet - vidste jeg ikke hvad jeg skulle stille op.

Jeg kunne jo ikke spise alt det der.

"Æhh..." 

"Du starter bare med laksen"

Han stillede laksen foran mig og begyndte selv med ris retten.

"Så, Rose" smillede han, "Kan du lide katte?".

Wtf?!

"Æh.. Lidt?" svarede jeg undrende, "Hvorfor?".

"Fordi.." tøvende smilede han, "Det kan jeg godt".

Interesant... Not.

"Seriøst Harry?" spurgte jeg smågrinende, "Er det sådan du starter samtaleemner når du er på date?".

"Jeg er jo ikke professionel!"

"Nej men katte? Wtf?!"

"Jeg kan godt lide katte" mumlede han.

"Interesant" smillede jeg.

............

Og sådan forløb aftenen.... Med mærkelige samtaleemner.

***

Da vi havde betalt, tog jeg stille min jakke på. Eller rettelse "Da han havde betalt". Jeg havde prøvet og sige at jeg ville betale noget. Men han mente at han skulle betale, såå...

Det kan man da heller ikke sige nej til.

Vi satte begge kursen mod udgangen.

Jo nærmere vi kom på udgangen, jo flere blink kom der derude fra.

"Pis" hørte jeg Harry mumle.

Paparazzi?

Ja. Massevis endda.

Pis lort.

"Okay Rose. Når vi kommer ud, tager du min hånd. Og så spæner vi ud i min bil!"

"Okaay" svarede jeg ham.

"På tre"

"En" 

Vi nærmede os døren.

"To"

Vi åbnede døren.

"TREEEE!" råbte vi begge i kor. Bare så i ved det, var der ret meget larm. Ellers ville folk jo tro vi var sådan nogle werdos..

Og så spænede vi begge ud af døren.

"HARRY! HVEM ER PIGEN?"

"HARRY ER DET DEN NYE PIGE?"

"HVAD ER DIT NAVN?"

Den sidste var nok ment til mig. Ellers måtte han da være godt dum.

Jeg smækkede bildøren i efter at have sat mig ind.

Harry skyndte sig at træde ned i speederen. 

Og så brød vi ellers og i grin.

Hvorfor? Det kan jeg ikke svare jeg på.

"VI-I-I MÅ HA-VE LIGNET SÅD-AN NOGLE WERDOS!!" brød Harry ud i grin. 

"OMG JA!!"

- Vi ligner ikke nogle werdos. Vi er nogle werdos...

Efter et par minutter havde vi fået vejret igen.

"Nå, vil du hjem eller skal vi køre hjem til mig?" spurgte Harry.

Æh.. Godt spørgsmål.

Jeg var jo alene hjemme og klokken var kun halv ti såå.

"Hjem til dig" svarede jeg.

"Som frøkenen befalder" sagde Harry med en gammelmandsaccent.

Lol..

"Hvem siger jeg er en frøken, hr.?" svarede jeg med en gammelkonesaccent. Hvis altså der er noget der hedder det..

"Du er forhåbentlig ikke gift?!" spurgte Harry ivrig, "Det håber jeg hvert i fald ikke" 

Det sidste mumlede han.

HVad mente han mon med det?

"Man ved jo aldrig.." svarede jeg med et lusket smil.

Harry kiggede hurtig på mig med et blik like "ajerduellererdetforsjovt" - blik.

Hvor er han egentlig dum..

"Sig mig engang" spurgte jeg seriøst, "Hvad tror du selv?".

"Det kunne da godt være.."

"Hvis man tror det. Er du hvad man kalder dum"

"Nånå" mumlede han tøsefornærmet. 

Tøs.. 

Derefter begyndte han at fortælle jokes. 

Og jeg siger jer.

Jeg kunne lige pludselig ikke vente med at komme ud af denne bil.

 

 

 

 

 

Undskyld at der ikke er kommet et kapitel! Vi har begge travlt med en report og har lige været på friluftstur!

- Cecilie & Sara Marie <3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...