Out Of The Darkness

Mød den 18 årige Rose Parker. Livsglad ung pige, der har hele livet foran sig. Hun var den bedste i skolen, til sport - ja alt. Men en aften i byen med sin to år ældre søster, vender op og ned på hele den verden hun kender. Et mord. Ja et mord var det der skete den aften. Et mord som hun var vidne til. Og at det så var hendes egen søster det gik ud over, var ikke meget bedre. Rose bliver mere og mere ved siden af sig selv. Stoffer, penge, gæld, bliver indblandet. Og hvad sker der hvis hun møder en, med de smukkeste grønne øjne og krøller?
Hvem er Han egentlig? Bliver det for meget for hende en dag? Og hvad sker der hvis hun måske ender med at tage én hun elsker med i faldet?
TRAILER UDE I SIDEN ->>>>>

22Likes
17Kommentarer
9346Visninger
AA

8. A big mysterium


 

Rose's synsvinkel:

 

Jeg løb igennem skoven, jeg kunne snart ikke mere, han var lige bag mig. Det føles som om mine ben ætsede under mig. Det var som jeg løb alt hvad jeg kunne men jeg ikke nogle vejne. "Du kan ikke gemme dig nogle steder" Det var ham freaken, ham der "Stefan" Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg var bange, for seriøst, den psykopat havde skudt min søster! Jeg kunne ikke tænke klart, jeg kiggede desparat efter et gemmested. Jeg kunne høre det hurtige skidt bag mig. Pludselig var der noget der borede sig ind i mit bryst. Jeg kunne ikke direkte mærke nogen smerte, jeg så bare ned. Så den mørkerøde næsten sorte farve sprede sig så hurtigt som ild på min trøje. Blod. Så blev alt mørkt. Langsom formede der sig et ansigt i mørket nogle brune øjne, og det velkendte ansigt foran mig. "Du vidste godt hvad konsekvenserne var, Rose".

   

Jeg vågnede pludselig med kraftig hjertebanken, og sveden piplede fra min pande. Det var bare en drøm. Nej.. ikke en drøm. ET LORTE MARERIDT! Hvordan i al verden kunne min egen underbevidsthed skabe sådan nogle skræmende horror lort? Det var jo det rene bull shit. At blive jagtet og skudt af min søsters morder, og så endda skudt det samme sted. I brystet. Jeg har ihvertfald heller ikke sparet på detaljerne, fordi det foregik i den slags skove, man kun ser i de klammeste gyserfilm. 

Fedt nok, nu kunne jeg ikke sove videre, for jeg vidste at i samme øjeblik jeg faldt i søvn igen ville Stefan dukke op. 

Jeg rejste mig og kiggede på klokken. 06.14. Skønt. Og jeg kunne ikke sove mere så... 

Jeg trissede stille hen til mit brune skab med sorte nuancer. Jeg hoppede i et par hvide bukser og en hættetrøje.

Hvordan i alverden skulle jeg skaffe de penge? Det gjaldt ligesom om mit liv! 

Men et af de store spørgsmål var også; Hvad havde Mira rodet sig ud i?

Jeg gik ud på badeværelset og ordnede mit rodede hår og tog et lille lag makeup på.

Mine fødder bar mig hen over trægulvet, som knirkede. 

Her stod jeg.

Foran hendes værelse.

Det havde stået uberørt siden hendes død.

Jeg åbnede stille døren. 

Sengen var redt med et fint mønstrede sengetæppe. Solen stod lige højt nok på himlen, til at sollyset kunne nå ind af det lille vindue, over hendes seng. 

Jeg savnede Mira, selvom vi altid var oppe og skændes, nogle gange var hun bare så sindssygt irriterende! Men nogle gange tog jeg bare mig selv i at savne hende så helt igennem mega meget. Til tider var det ikke til at holde ud. Jeg tørrede en vildfaret tårer væk fra kinden. Jeg kunne ikke græde nu.

En lille fin træ æske stod fint og uberørt og samlede støv, på det lille skrivebord. 

Jeg bevægede mig hen mod skrivebordet.

Det alt sammen var helt uberørt. Jeg kunne sagtens forstille mig hun kom gående ind, og kaste sig på sengen som hun altid gjorde efter en lang dag. Hvis det ikke var for alt var ret støvet, kunne hun sagtens stadig bo her, men det gjorde hun ikke, alt det pga. Stefan, hvem han nu end var. Den idiotiske nar. Jeg lå i måske en time og kiggede op i loftet. Tænkte på alle vores minder, flere underlige end normale!

Efter lidt tid, gik jeg lidt rundt på værelset og kiggede på det der engang var hendes ting. Billeder, bøger, og andre helt normale ting. Jeg skimtede alle bøgerne igennem og genkendte dem alle undtagen én. Jeg tog den ud for at nærstudere den lidt. Jeg læste overskriften på første side.

"21/9-2014

Kære dagbog"

 

OMFG!! Det er jo Miras dagbog jeg har fundet! Nu kunne jeg måske læse mig frem til alle mine svar. De svar jeg aldrig havde troet jeg kunne finde.

 

 

 

 

 

Hej:) Hvis i kunne lide dette kapitel, må i gerne smide et like eller en kommentar. Vi har lavet en trailer til historien, så hvis i har lyst må i meget gerne se den og skrive hvad i synes:)<3

-Cecilie & Sara Marie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...