Bagerdrengen (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2015
  • Opdateret: 17 sep. 2015
  • Status: Igang
Zayn er gået solo. Louis er lige blevet far. One Direction er gået fra hinanden på ubestemt tid, og drengene er spredt for alle vinde for at trække vejret uden for spotlyset. 17-årige Sarah Willing må flytte med sin nyskilte mor til Matlock, en kedelig by væk fra alt det sjove. Ny skole, ny start – alt tyder på, at det vil blive en kedelig oplevelse... lige indtil Sarah stikker hovedet ind hos den lokale bager og genkender den unge mand med de mørkebrune krøller.

5Likes
0Kommentarer
467Visninger
AA

1. Intro

Jeg er ikke opkaldt efter en ugedag, sæson eller blomst ligesom alle pigerne i historierne. Jeg er ikke skolens smukkeste pige med det chokoladebrune, krøllede hår og de store, blå øjne med lange vipper. Ingen veldrejede ben, fyldige bryster eller smal talje – ikke engang en fin sommerfugletatovering på mit håndled.

Nej, jeg er, i ordets forstand, nok det direkte modsatte af alt det nævnte.

Min hud er ikke perfekt som drømmepigens. Fregner vælter ud over mit ansigt fra min næseryg, falder ned over mine kinder og stopper først der, hvor min hage stopper. Midt i alle de rødbrune pletter gemmer sig et modermærke. Kun jeg ved, det er der. I andres øjne går alt det brune i ét. Urent, forstyrrende, som et hvidt ark papir med uvelkomne blækpletter fra et øjebliks uforsigtighed.

Mit navn er Sarah. For det meste.

Kobberhoved. Rævepige. Ginger. Sjæleløs. Min hårfarve har skaffet mig mange kaldenavne igennem tiden, nogle sagt i kærlighed, andre sagt med spydighed og antipati. Men jeg er bare mig. Sarah. Hende den rødhårede, som passer sig selv. Hende, der ikke dater eller tager til fester. Hende, som alle lader være. Hende, der troede, hun skulle leve et stille, anonymt liv i Matlock.

”Troede” er nøgleordet her...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...