En hele nye verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2015
  • Opdateret: 5 nov. 2015
  • Status: Igang
Lulu løber alt hvad hun kan helt ude i skoven men manden er stadig lige i hælene på hende. Nu er hun ved søen med en bro nu skal Lulu vægle, ville hun blive dræbte af manden eller prøve at tag chancen med søen?

3Likes
6Kommentarer
417Visninger
AA

8. Kysset

Vi sad ved et lejre bål alle sammen og var blevet venner Adrian tegnede os og de telte vi havde. "FUCK" udbrød Jack, Adrian fik et kæmpe chok da Jack var meget tæt på Adrian. "Hvad er der?" sagde jeg "Adrian du er sgu skide god til at tegne" sagde Jack Adrian rømmede sig lidt men hviskede et tak frem. Vi allesammen kom over til Adrian og Jack og så på tegningen det var sandt han var skide god. "Du er dygtige" sagde Maja "man kan virkelige mærke stemmningen og du har også fået Nat med" sagde Mark. "Tak venner" sagde Adrian med et smil "ja han er dygtige ikke" sagde jeg og rodet ham i håret vi alle begyndte at grine. "Hey Lulu må jeg tale med dig alene?" Sagde Mark med et skævet smil "klart" sagde jeg og følget efter ham. Hans vinger var lilla det passede faktisk ham rigtige godt. "Lulu jeg ville bare sige uden set hvordan denne krige ender så skal du vide... At jeg ja jeg elsker dig" sagde Mark og kiggede ned. Sagde han lige at han var forelskede i mig jeg begyndte at mærke hvordan jeg havde det med ham. Første gang jeg så ham synes jeg han faktisk så flink ud men da han begyndte at tale med mig vidste jeg at han var flink og da han var tæt på mig kunne jeg mærke en varm føles indeni. "Undskyld" sagde Mark "hvad mener.." Begyndte jeg da jeg kunne mærke nogen varme læber mod mine. Jeg følte at jeg fløj på en sky men der var et problem. Jeg vidste ikke hvordan man kysser og jeg ved slet ikke om jeg var forelskede. Jeg trak mig hurtigt væk fra ham, jeg var forvirrede jeg var jo ikke forelskede eller var jeg. "Lulu hører jeg ved at du er forvirrede og alt det der. Men ville du ikke nok være sød at give mig en chance lad mig lærer dig hvordan man kysser, lad mig være din og lad mig sige at du er min." Sagde Mark. Jeg tænkte lidt over det han var sød og VENT hvordan vidste han jeg var forvirrede og at jeg ALDRIG har kyssede nogen før. Jeg tog to skridt baglæns og kiggede bange på ham hvordan kan han vide det? "Hvordan ved du det?" sagde jeg med en bange stemme "øhm Lulu nu må du ikke blive sur men jeg kom til at læse dine tanker" sagde Mark med en nervøs stemme. Og med god grund havde han rodet i mit hovede det er alså et privat område. "HAR DU LÆSTE MINE TANKER!!??HAR DU IKKE SET AT DER STOD VED EN DØR 'PRIVAT OMRÅDE'!!!???" Råbte jeg. Han begyndte at grine lidt med det der privat område døren men hvad bildte han sig ind at rode i mine tanker MINE og kun mine. Fornærmede nej, bange slet ikke, forvirrede ja men ikke lige det ord jeg leder efter lige nu, ked af det ikke rigtige, sur nu er du tæt på, vred pas på du brænder dig snart rasende BINGO. Det var det jeg følte rasende ikke en lille smule men meget ord kan næsten ikke beskrive det jeg sat i løb mål rettet mod et telt nemlige det telt jeg skulle sove i. Jack, Maja og Adrian så spørgende på mig men det eneste jeg ville sige var enkelt og simpelt nemlige det ord vi alle kender "godnat" sagde jeg med en måske lidt for hårde stemme "godnat" sagde Adrian med et undrende blik. Jeg gik ind i teltet og lagede mig ned, måske 10 minutter senere kunne jeg hører nogen lyne teltet op men jeg gad virkelige ikke at se hvem det var vis person ville havde min opmærksomhed må personen tale. "Må jeg ligge her" sagde han "ja ja" sagde jeg han lagede sig ved siden af mig men jeg havde ryggen til ham han havde rodet i mit hovede han gjorde mig forvirrede. Det var mørket men en spænde info til jer fra mig er at fe'ers vinger lyser op i mørkert. Jeg kunne mærke hans blik der kiggede blev ved med at kiggede på mig og det irriterede mig faktisk lidt at han ikke bare kunne lægge sig til at sove. Jeg vendte mit hovede og så at han havde vendt sig om for at prøve at sove. De lilla vinger lyste op og gjorde så at teltet havde en sjov og smuk lilla farve. "Du må alså undskyld det var ikke meningen jeg skulle læse dine tanker det var bare noget jeg kom til, jeg plejer at kunne lad være men jeg var bange for hvad du tænkte så jeg... Kom til ja du ved at læse dine tanker" sagde Mark med en meget hæs stemme. "Det gør ikke noget, jeg overdrev måske lidt ej okay meget men det her er stadig meget nyt for mig at være fe og alt det der og jeg tror bare det en drøm. Men nu begynder en krig og vi ved ikke hvad vi skal gør skoven bliver mere og mere syg og ja jeg kan nok stadig ikke fatte at min familie er død. Jeg elskede min mor og far og selvfølglige min bror men faktisk elskede jeg mere min bror end nogen anden" sagde jeg. Mark vendte sig om og så på mig jeg kunne ikke lad være med at græde jeg elskede min bror og nu var han død og han havde brugt sine sidste krafter på at redde mig, men jeg ville ønske at det var mig der reddet ham og jeg var død han ville vide hvad vi skulle gør, han var modig, klog og hjælpsom. En tårer faldt fra min kind. "Kom her" sagde Mark og trak mig ind i et kram så jeg var helt tæt på ham. "Det hele skal nok gå" hviskede han hvordan kunne han sige det? Det hele skulle ikke nok gå der var faktisk en krig på vej. En del i mig havde lyst til at råbe af ham og sige at det hele ikke nok skulle gå der var ligesom en krige på vej. Men en anden del troede på ham hans stemme fik mig overbevist om at det nok skulle gå så længe han var der.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...