Jeg ved ikke hvordan, det skal siges...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2015
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Færdig
Hvis du er en af de få, der vover at læse mine nørklede tanker, så tak.

1Likes
5Kommentarer
84Visninger

1. 1

Det jeg siger nu, kommer måske til at lyde virkelig selvisk - hvilket hovedsageligt også er grunde til, at jeg ikke har sagt det før. Jeg er lykkelig. Og jeg vil gerne hjælpe andre med at opnå lykke. 

Lykke er altid blevet beskrevet (i hvert fald for mig) som selvfølge af Den Perfekte Verden. Den Perfekte Verden... ja... Definitionen, som jeg kender den, er vel en verden, hvor ingen vold, død, smerte eller lidelse eksisterer. En verden hvor freden hersker og kun det gode er til. For mange jeg kender: Himlen. Jeg tror vel mere på Jing og Jang - det gode kan ikke eksistere uden det onde. Ingen lys uden mørke. Intet liv uden død. Lad mig give et eksempel;

Hvis vi siger, at du hver dag spiser havergryn til morgenmad. Det er kedeligt, og du er ikke tilfreds med det. (det onde) Du ville måske hellere spise pandekager med is og chokolade. Det er meget bedre! (det gode) Hvis du så beslutter dig for at spise pandekager med is og chokolade hver eneste morgen, har du derved fjernet det onde og omfavnet det gode. Men pandekagerne bliver kedelige, og du er ikke længere tilfreds med dem. Derved skabes et nyt onde og gode. 

Så jeg tror ikke på den såkaldte perfekte verden. Den, vi har nu, er både fyldt med godt, ondt og alt derimellem, derved en perfekt verden (ifølge mig). Og jeg lyver ikke, når jeg siger dette; næsten konstant stopper jeg op i bare en brøkdel af et sekund og tænker: "Wow! Hvor er livet fantastisk. Hvor er verden perfekt. Jeg kunne ikke ønske mig mere. Ustoppeligt fascineres jeg af denne unikke tilværelse. Wow!" Jeg ønsker så inderligt, at alle kunne føle det samme - bare acceptere tilværelsen og nyde den. Selvfølgelig tænker jeg både frem og tilbage, jeg beklager mig, begår fejl, prøver desperat at planlægge hele livet. Men selv dét elsker jeg. Vi er i en verden, hvor vi alle desperat prøver at planlægge livet. Selv min frygt for det, der kommer, fascinerer mig. Vi er så fantastiske væsener -. tænker så unikt. Prøver at ændre verden før vi måske overhovedet har forstået den. Vi higer efter viden og ny udvikling. Vi lever i fortid og fremtid, og delvist i nutid. Det hele er så kompliceret. Det er fantastisk. Jeg ønsker inderligt at dele alle disse følelser og synspunkter med resten af verden - hvilket også er derfor jeg skriver herinde, velvidende om hvor få der læser dette. Jeg er lykkelig, og jeg nyder det. Men egoismen har ikke overtaget mig (endnu ;-)) Jeg ønsker at dele det. Jeg ved dog også at alle i hele verden nok ikke kan blive lykkelige.. det er måske lidt for tæt på Den Perfekte Verden... Men hvis bare et par mere kunne. Så ville jeg ikke føle mig så alene i lyset. Men det er måske en del er helheden; ensomhed. Hmm... 

Jeg ønskede blot at komme ud med dette - fortælle det til de få, der vover at læse mine nørklede tanker. Jeg er dybt taknemmelig for den tid visse af jer har brugt på mine ord. I er med til at gøre mig lykkelig. Tak.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...