FairPlay. | Luke Hemmings

Luke Hemmings. En anden person, levende individ, menneske. Det er ligemeget alt sammen. Alt. Denne person tænker sådan. Alt er ligegyldigt. Livet er et spil. Fødslen er start, Døden er målet, selvmord er at snyde. Og hvor svært det end er skal vi spille fairplay. Læs om en hel masse du har glemt om halvandet år, men kan glæde dig over mens du læser. Jeg lover dig som forfatter ikke en kliché kærligheds novelle, men noget som rent faktisk kunne ske i Real LIFE. Livet er ikke en gavebod. Livet er et lykkehjul og hvis du spiller på de rigtige plader vinder du det hele.

(Drengene er ikke kendte)
[ Der kan opstå stødeligt sprogbrug, seksuelle scener og evt. Selvskade. Du læser på eget ansvar. ]

3Likes
1Kommentarer
277Visninger

1. Kapitel 1.

Luke's POV.

 

Det hele startede en normal morgen. Sådan en som alle andre. Sådan en morgen hvor man allerhelst ville lægge sig ned og sove igen, så man kunne drømme sig til et sted hvor alt var lidt mere spændende. Men sådan blev det ikke. For mit forbandede vækkeur blev ved, og ved og ved, og til sidst kunne jeg ikke holde ud længere. Jeg blev ved med at trykke på skærmen på min iPhone 5, men den ville bare ikke slukke! " Arrgh!! Så sluk dog dit forbandede lorteur!! " fik jeg råbt højere end forventet. der blev råbt fra køkkenet nedenunder. " Godmorgen Lucas, rart at høre fra dig " .

Jeg sukkede. Endelig rejste jeg mig fra sengen. Jeg var vildt træt og hvis jeg ikke fik et bad ville jeg falde i søvn før jeg ville nå trappen.

Jeg fandt noget tøj frem. Noget kedeligt, og normalt. Sorte Skinny jeans og en sort t-shirt. Jeg tog det med ud på badeværelset, og lagde det på toilettet. Jeg tog mine boxers af og tændte for vandet. Jeg kikkede mig i spejlet. Find lige et værre tidspunkt at bedømme sit udseende end om morgen. Lad mig give dig et hint. Det eksistere ikke. Urggh.

 

Jeg gik ind under vandet og lod det ramme min nøgne krop. Jeg burde tage lidt på. Jeg er fandme så tynd. Jeg tog balsam i mit hår og begyndte at massere det ind i min hovedbund, og skyllede det derefter ud. Jeg slukkede vandet og trådte ud af bruseren. Jeg tog et håndklæde om livet og et til at tørre mit hår.

Jeg fik ordnet mit hår og fik taget mit tøj på og sad nu på min seng i gang med at tage sokker på. Derefter sko. Jeg havde valgt mine sorte støvler. De var mine ynglings.

Jeg tog min taske og traskede nedenunder. Min mor var taget afsted, hvilket ikke var noget nyt. Jeg kikkede på køkkenetbordet og fandt en seddel.

" Hej Lucas

Jeg er som du jo ved smuttet på arbejde. Der ligger lidt små penge i stuen og ude ved min nøgleholder. Husk du har lovet at køre den nye dreng og hans søster inde ved siden af, i skole. Vær' sød det er deres første dag. Ellers hav en dejlig dag.

Knus mor. "

Sådan en seddel fik jeg næsten hver morgen. Min mor var aldrig hjemme og min far så jeg ikke. Jeg havde heller ikke kontakt med mine brødre, men det var egentlig okay. Mig og min mor har det hyggeligt. Når hun er hjemme. Et suk forlod min mund.

Jeg gik ind i stuen og fandt lidt små penge, og stod lidt med dem i hånden. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Mine tanker blev trukket væk, da det bankede på døren. Det var nok de nye børn. Jeg anede egentlig ikke hvem de var. Men da de flyttede ind var der en masse børneting, så jeg regner med de ikke er så gamle.

Jeg gik ud for at lukke op og jeg blev mødt af de 2 nye. Jeg var chokeret. De var begge på min alder, og hold kæft hvor de så ud.Altså på den gode måde. Pigen puffede til hvem der lod til at være hendes bror. " Calum " sagde hun i en stille hvisken. En dreng hev sin hætte af og et yndigt lille ansigt kom til syne. " Hej " sagde jeg og rækte min hånd frem. Jeg kan vel lige så godt være høflig fra starten. Dog stod denne Calum bare og stirrede på min hånd som om jeg ville bide. Det ville jeg jo selvfølgelig ikke.Jeg trak min hånd til mig eftersom jeg ikke fik noget svar på min hilsen. "Je-eg he-edder Ca-Calum " sagde drengen pludselig. " Hyggeligt at møde dig Calum " svarede jeg med et smil. " Mit navn er Luke ".

Efter jeg havde hentet min taske var vi på vej mod min bil. Hele køreturen var stille. Da vi ankom til skolen var han rædselslagen. Calum.

 

 

Det var så første kapitel. Håber i kan lide det. :D

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...