At vaske sine hænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2015
  • Opdateret: 24 aug. 2015
  • Status: Igang
" ´Din klamme luder.´ skriger den afpillede, med så voldsomt et tryk at hun falder. Hun skriger så højt, at verden holder sig for ørene."

En stil skrevet til en terminsprøve, som jeg faldt over.

1Likes
0Kommentarer
279Visninger
AA

1. At vaske sine hænder

NB: Denne tekst er ikke rettet igennem, så undskyld for evt. kommafejl eller stavefejl som kan forstyrer læsningen.

 

At vaske sine hænder

- Skrevet af Christine Birkemark, foråret 2015

 

Vandets negle river og flår i hendes hænder. Iskolde som små nåle borer de sig ned i det tynde kød på håndryggene. Med voldsomme bevægelser gnubber hun fingrene rundt om hinanden, som for at vasken der tyktflydende skyld af dem. Men den sidder fast, og hver gang vandet bliver slukket, vælter det ud af ærmerne, ned mellem fingrene og op under neglene. Spejlet skære grimasser ad hende, da hun kaster et blik på sig selv i det. Hendes ansigt er som bølgepap og kinderne har antaget samme farve som vådt sand. Hun prøver at kradse folderne af kinderne, men skylden for hendes fingre til at glide af, uden af finde fodfæste.

 

“Luder, luder, luder.” skreg ungerne. Som vilde dyr farede de i kødet på det skrækslagne bytte, som de effektivt have jaget op i en krog. Først havde alfaungen udset sig gruppen bytte, og sammen havde de gået til angreb. Ord så tunge og ødelæggende som bomber, havde regnet ned over byttet. Først havde hun prøvet at undgå det altødelæggende skyts som blev slynget efter hende, med stor elegance og smidighed. Men hurtigt blev hun træt at at danse og bomberne ramte deres mål. Ungerne frydede sig, så de slet ikke kunne holde igen. De jagtede det stakkels bytte rundt indtil det lå ned. Opgivende, overvundet.

Mens flokken af unger, med blottede hugtænder, grinede ned til byttet, stod den yngste og mest uerfarne i flokken bagers. Med rystende hænder kradsede hun sine håndled åbne, så dråberne dryppede ned af fingerspidserne. Næsten, måske endda mere, skrækslagen end byttet, blev hun skubbet fremad. Nu var hendes ilddåb. Hun blev skubbet helt ud på kanten af afgrunden. Et lille skub skulle der til før hun ville dale ned på bunden som flager af aske, brændt af, brændt op. Byttets øjne tiggede om hjælp hos det den troede var en ven. Verden holdt vejret da hun slyngede skytset ud. “Din klamme ludder.” Verden gispede.

 

Vandet bliver tændt endnu engang, denne gang med større og stærkere kraft. Neglene indhyller hende, i en iskold smerte. Skylden flyder stadig. Om muligt endnu stærkere og endnu tykkere. Bølgepap ansigtet klager og skingrede, mens havet væltede ind over sandkinderne. Vandet tager til i styrke og dens negle udvikler sig til klør, der uden nåde borer sig ind mellem skulderbladene. Skylden tynger hende ned ad og limer hende fast til hjørnet, som en edderkop der vikler mariehønen ind i sit spind. Den slippe eller løsner aldrig sit greb.  

 

“Hun fortjener det, det hendes egen skyld, den luder.” forklarede ungerne den nye i flokken. Hun nikkede og kastede et blik bagud. I hjørnet lå offeret. Afgnavet og splittet ad. Kun hægtet sammen af strimler af flosset sjæl. Tilbage lå de sørgelige rester af et knækket menneske som engang havde været hendes ven. Hænder klappede den nye i flokken på skulderen, smilede til hende og nikkede anerkendende. “Vi vidste slet ikke du havde det i dig.” grinede de, så hugtænderne viste sig. Skarpe og glimtrende som skjulte trusler. Hendes krop sitrede under vægten af deres fangarme om hendes skuldre. Hun følte sig snavset, beskidt.

Dagene var lange og skarpe som knive. Skar dybt og præcist, så skylden kunne trænge ind og mørne kødet. Blod og tårer blander sig med skyld, som en kjole, der smyger sig op kroppen. Men verden ser ingenting. Ser ikke hendes dryppende spor af vand på gulvet. Verden ser kun bølgepap og vådt sand. Verden ser kun hendes flok, stor og stærk. Og når flokke slipper sit greb i den nye i flokken, vender verden blikket væk. Fordi uden flokken er hun ingenting. Forladt, forbandet.

 

Hun vasker sine hænder med nåle hver time. Når skylden størkner og tørre. På det tidspunkt er hendes hænder så tunge at de knap kan løftes fra bordet. Hun stopper med at spise, for skylden fylder hendes mund. Hun stopper med at sove for skylden har klistret synet af et afpillet og knækket menneske til hendes øjne så hun umuligt kan lukke dem. Og hun stopper med at tænke, for skylden har sat sig på rygraden og gnaver fornuften ud af hovedet. Bølgepappet blev vådt af alt vandet og sandet er blevet skyllet væk.

 

Nye bytter blev fundet og tilintetgjort. Nogle unger blev skilt fra flokken andre kom til. Gammelt afpillede byttedyr bliver lukket ind og trænet. Men de fleste af dem havde deres sår, som en enkelt negl let kunne skrabe hul på, så ordene flød lige så let og ubesværet som blodet. Det var dem, der var stærkest, dem der vidste lige hvordan et ord skulle slibes, så det skar så dybt som muligt. Det var dem, der vil have retfærdighed, hævn.

Ungerne i flokken ændrede sig, lukkede sig, lukkede hende. Men skylden fra de mange bytter havde gravet hendes fornuft ud af hovedet. Vandet flød stadig, nu med sabler gemt i de hvide bobler. Det krakelerede bølgepap skjulte kun skyld og rutine. Det var det eneste der holdt hendes krop, fra at gå fuldkommen i opløsningen, i stykker.


Flokken slipper deres greb i hende, lader hende falder til jorden. Hendes rustne ord lander ved siden af hende. Ungerne griner skingert. Deres stemmer stiger i styrke, overmander hende, presser hende hen mod afgrunden. Skylden klistre hende fast til kanten, men ordene strømmer ned over hende som varmt vand. Hænder lægger sig på hendes bryst og skubber til. Det brænder sig igennem skylden og ind på ribbenene. Mellem alt det varme vand og hænderne, tårner en afpillet skikkelse sig over hende. Den nyeste i flokke. “Din klamme luder.” skriger den afpillede, med så voldsomt et tryk at hun falder. Hun skriger så højt, at verden holder sig for ørene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...