Tusind glasskår

Et digt

7Likes
13Kommentarer
646Visninger
AA

1. Tusind glasskår

Jeg vandrer ned af ensomhedens vej
Som et timeglas med uendelige sandkorn
Du sagde livet var en leg
Men jeg stak mig på sandhedens dræbende torn

Jeg camouflerer mig i skyggernes oase
Og græder lydløse tårer
Hvornår kom vi i denne face
Spiddet af fortvivlelsens kåre

Kærtegn så blide som sne
Mon jeg fortrænger disse erindringer
Et nødråb, hvad skal der ske
Kærligheden oversvømmet af forhindringer

Et sekund fra sorgens afgrund
Stadig forhekset af dine øjne så blå
Dine læber trækker mig ind i endnu en blund
Anemonerne strækker sig mod himlen grå

Men jeg er ingen anemone
Jeg er tusind glasskår
Skovens stilhed kaster en død tone
Mit hjerte bløder men det slår

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...