Silva De Luna - bind 1 forbandelsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2016
  • Opdateret: 23 okt. 2016
  • Status: Igang
"Til den dag stjernerne befrier dig, vil du se mit kongerige som dit fængsel" det er hvad månegudinden Selene fortæller Ameria og kaster en forbandelse på hende, værre end døden selv. Nu er Ameria fanget i Silva De Luna. Måneskoven. Efter tusinder af år beder Ameria stadig til stjernerne om befrielse. Hvad hun ikke ved er at stjernerne ikke befinder sig på himlen, men på hesteryg direkte mod hende.

1Likes
13Kommentarer
651Visninger
AA

8. Castor - Pigen med de gyldne øjne

Castor gispede som hun stod der. Det var nok den smukkeste pige han nogensinde havde set. Hun var slank af bygning, men så atletisk ud. Hun havde langt rødt hår og store gyldenbrune øjne. Hendes øjne var næsten ligesom ulven der jagtede hende. Hun stod og stirrede på dem og havde tydeligt glemt det farlige rovdyr bag hende. Ulven var også stoppet og stod også og stirrede på dem. Sirius og Altair havde trukket deres sværd, for at forsvare pigen mod ulven. Castor råbte op.

”Skynd dig frøken. Ulven er lige bag dem.” Pigens øjne blev endnu større, hun kastede et blik bagud mod ulven, der gik frem i mod hende. Sirius og Altair gjorde klar til at angribe, de trådte frem og pigen løftede armene. ”Nej!!” råbte hun og trådte ind foran ulven, som for at beskytte den. Altair og Sirius tøvede. ”Det er et farligt dyr frøken” sagde Sirius. Pigen rystede på hovedet og sagde svagt ”nej” hun kastede et blik bag ud på ulven og sagde ”løb Valiant.” Ulven løftede hovedet lidt, kiggede på pigen og vendte sig så om og løb. Den forsvandt ind mellem buskene. Gruppen kiggede forvirret på pigen. Hun kiggede lidt på dem, trådte et skridt tilbage, drejede rundt og løb.

”Vent” råbte Castor. De begyndte alle sammen at løbe efter pigen. Pigen var hurtig og Rigel og Pollux sakkede hurtigt bagud. De var ikke de hurtigste på fødderne. Castor og Deneb som var de hurtigste af gruppen, lukkede hurtigt afstanden. Castor rakte ud mod pigen. Hun drejede hovedet og Castor gispede. I de gyldne øjne så han, så meget smerte. Det var forfærdeligt, de gyldne øjne der engang havde tilhørt et menneske, lignede nu mere et rovdyrs.

Det blik hun sendte ham, viste tydeligt, at hun ikke var interesseret i selskab. Så viste sig et lille smil på pigens ansigt. Før Castor vidste af det havde pigen sat farten op. Selvom hun havde, bare tæer og burde krympe sig i smerte, over hver gren og sten hun trådte på, så blev hun kun hurtigere. Castor hørte Deneb mumle i forundring. Den pige var utrolig.

De løb igennem en række buske og Deneb gispede. Castor kiggede på ham og så, at han kiggede direkte frem. Castor kiggede frem og et godt stykke frem. Endte jorden brat ud i ingenting. Castor gættede på en stejl skrænt. Hvor dyb den var, vidste han ikke. ”STOP!” skreg Deneb til pigen, der blot fortsatte. Pigen nåede til skrænten, stoppede brat og satte af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...